How To Play the Game | Louis Tomlinson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2017
  • Opdateret: 8 apr. 2017
  • Status: Igang
Normalt ville skolens Queen B være sammen med skolens quarterback, men sådan er tilfældet ikke på Riverside High School. Her finder vi Crystal Johnson og Louis Tomlinson: De to mest populære personer på skolen. De kan ikke fordrage hinanden, men alligevel sender de lange blikke efter hinanden på gangen. Småskænderier bliver skabt over jalousi, komplikationer og ikke mindst en snert af kærlighed. Et spil bliver skabt imellem dem og spydige kommentarer finder sted på gangene. Der er en fin linje imellem kærlighed og had, men hvornår overskrider man den egentlig? | Deltager i "Valentine 2017" konkurrencen med valgmulighed nummer 1.

58Likes
20Kommentarer
5769Visninger
AA

5. "Because You Actually Care"


Crystal satte sig på kanten af min seng og smed sit lange blonde hår over sin ene skulder. "Så hvad er step 1 i din store plan?" spurgte hun om med et lille nysgerrigt blik i øjnene.

Jeg satte mig selv til rette i min kontorstol og kiggede over på hende med et lille smil. "Du skal på date," annoncerede jeg. Jeg morede mig ikke ligefrem over, at hun skulle på date med Zayn. Jeg vidste, hvem Zayn var - og hvilken fyr han var på første date. Men det her var den eneste vej.

Crystal sukkede kort. ”Fint,” sagde hun i en ligegyldig tone. ”Louis?”

”Ja?” svarede jeg hurtigt tilbage. Hun havde endnu et nysgerrigt blik i øjnene.

”Hvad gjorde Zayn mod dig?” spurgte hun om. Hun var næsten bange for at stille spørgsmålet, men alligevel havde hun gjort det. Og jeg vidste, at jeg var nødt til at svare hende. Hun fortjente at vide sandheden.

Jeg tog en dyb indånding. ”Du ved min lillesøster, Lottie?” begyndte jeg langsomt. Crystal nikkede og beholdt et spørgende udtryk i sine øjne. ”Han… Det var en af de første fester, hun var med til. Zayn var der og han prøvede at kysse hende. Udnytte hende,” sagde jeg i en tøvende tone. Det var ikke mange, der kendte sandheden. Men det var derfor, at vi havde taget afstand til Zayn. Og Harry havde valgt Zayns side.

”Gjorde han? Udnyttede hende?” spurgte hun forsigtigt om.

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg nåede at få ham væk i tide.” Det hele kom tilbage i mit hoved; hvordan Zayn havde prøvet ivrigt at få hende til at kysse ham, og hvordan hun havde skreget om hjælp. ”Du synes måske, det er latterligt, at jeg vil have Zayn ned med nakken. Ødelægge ham. Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg gør det. Jeg bliver ikke en bedre person end ham, det ved jeg. Men…”

”-Det fordi du rent faktisk bekymrer dig,” afbrød Crystal mig. Jeg kiggede op på hende med et følsomt blik i øjnene. ”Du kæmper hele tiden for at være så kold og uden følelser, Louis. Men inderst inde… du bekymrer dig,” sagde Crystal med et lille smil på læberne.

Jeg trak lidt på skuldrene. ”Det gør jeg vel måske,” sagde jeg i en sukkende tone.

”Hey, det er ikke dårlig ting, Louis? Uden følelser ville livet ikke være værd at leve,” fastgjorde hun. Hun havde et lettere drømmende blik i øjnene, og det fik mig til at smile kort. ”Det er dét, der får os til at leve.”

Jeg lagde hovedet lidt på skrå og endte ud med at nikke langsomt. ”Du er ikke helt dum, Crystal.”

Hun trak på sine skuldre. ”Hvis du bare ville fortælle det til mine lærer og forældre. De vil have mig ind på Yale,” sagde hun sukkedende. ”Jeg er dum som en dør, men de mener, at det vil se godt ud, hvis jeg gik på Yale. De vil få mig ind med pengene, for mine karakter rækker ikke.”

Jeg så for første gang noget andet i hendes øjne. Det var følsomt. Såret. Ramt. ”Og hvad vil du?” spurgte jeg om, men hun kiggede på mig med et par rynkende øjenbryn. ”Dine forældre vil have dig ind på Yale. Hvad vil du?”

Det lignede, at hun aldrig var blevet stillet det spørgsmål selv. Hun var fuldstændig blank. ”Jeg ved det ikke…” sagde hun tøvende.

Jeg nikkede kort. ”Du har tid endnu, Crystal. Bare rolig,” sagde jeg med et betryggende smil.

 

 

Med et tungt suk smed jeg mig i sengen og glanede over mod Veronica med et håbløst blik. ”Jeg er forvirret, Veronica,” startede jeg ud. ”Jeg var så sikker på, at jeg skulle ødelægge alt for Louis. Jeg var så sikker. Men når jeg kigger på ham nu… Han er en helt anden person end dengang,” sagde jeg og lagde et tryk på ordet dengang.

Veronica satte sig på sengen og trak lidt på skuldrene. ”Du har gode grunde til at hævne dig på ham. Det har du virkelig, Crystal. Efter hvad han gjorde mod dig, ville det kun være på sin rette plads.”

”Jeg ved det,” sukkede jeg. ”Men jeg kan se, han har ændret sig. Han er en anden person nu. Bedre,” sagde jeg og tænkte mig samtidig om.

Veronica trak lidt på skuldrene. ”Du kender ham, Crystal. Han er sådan for en periode. God og kærlig, men pludselig er han en tikkende bombe. Han har gjort det før, så hvorfor ville han ikke gøre det igen?” Veronica satte en udmærket pointe. Han var en tikkende bombe.

Og det han havde også været dengang. Dengang hvor Louis og jeg var sammen. Vi havde været i et forhold et godt stykke tid, da han begyndte at opføre sig underligt. Han blev sent ude, drak, blev smidt af fodboldholdet. Og til allersidst var han mig utro. Han mistede alt i den periode, hvor han var den mørkeste del af sig selv. Han var ligeglad med alt og alle. Sur på verdenen, fordi han havde mistet sin mor. Han havde en god grund til at opføre sig sådan, men han sårede alle på vejen.

Jeg hadet, at han havde været mig utro, men jeg følte, at jeg ikke kunne forlade ham. Ikke på det tidspunkt. Og da jeg prøvede at forlade ham, havde han flippet ud på og slået mig til, at jeg var bevidstløs. Og da han endelig var kommet på rette spor igen, så var det for sent. Det tog ham længe at bygge det hele op igen.

Og han fortjente det ikke. Efter alt hvad han havde gjort, så fortjente han ikke at være skolens fodboldkaptajn. Han fortjente ikke noget af hans lykke.

”Du ved… Han sagde aldrig undskyld for det, han havde gjort. Aldrig,” sagde jeg i en lav tone og stirrede ned i gulvet. Og det var måske derfor, at jeg var så indebrændt på ham. Fordi han netop aldrig havde sagt undskyld for det, som han havde gjort mod mig. Der var intet godt ved ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...