Wolves

Han ønskede det ikke var rigtigt.
Men alle var efter hende. Og han kunne ikke være ligeglad. Han kunne ikke lade hende være, og tanken skræmte ham.
Nora-Summer gjorde noget ved ham, som han ikke engang selv kunne sætte ord på- og uanset hvor meget han prøvede at benægte det, kunne han ikke lade hende være.
Harry gjorde noget ved hende, som ingen andre har gjort, og selvom hun er blevet advaret kunne hun ikke lade være med at nyde at han var i nærheden.
Harry skoles slemme dreng med det slemme ry, på jagt efter Nora-Summer. Verden bliver vendt på hovedet, og hvordan skal man tackle det? Men når man først har sagt A må man også sige B.

31Likes
5Kommentarer
4160Visninger
AA

3. 2.

Jeg lå i min seng iført min nattøj. Mit hovede gjorde ondt, min mund var tør og mine øjnede skreg for at lukke sig sammen igen. Gårdagens hændelse strømmede ind over mig, som en bølge og jeg kunne ikke lade være med, at krybe mig sammen under dynen igen. Hvorfor er det at man altid fortryder stort dagen efter? Og hvorfor kan jeg ikke lide tanken om, alt det der egentlig skete? 

Min telefon bimlede på mit lille sengebord, og en besked fra min mor lyste næsten hele værelset op. ''Kommer du hjem denne weekend? Vi vil gerne bruge lidt tid med dig? <3'' et suk forlod mine læber, men alligevel gav det et sug i maven. Jeg havde egentlig ikke lyst til at forlade det her sted, slet ikke en weekend, for jeg turde ikke at tænke på hvad jeg gik glip af og hvilke snakke jeg så ikke længere kunne følge med i.

En lille let banken lød fra min dør, og jeg blev hurtigt revet ud af min trance. ''Kom ind'' nærmest hviskede jeg, bevidst om at personen ikke havde hørt det. Ind kom Harry, med hans store krøller, en sort t-shit og et par sorte jogginbukser. Jeg bed mig i læben, hvorefter jeg kunne mærke hvordan jeg fik varmen i mine kinder. ''Her'' smilede han til mig, hvorefter han gav min en kopkaffe. Jeg tog i mod papkruset, hvorefter jeg duftede til den stærke følelse af tryghed. ''Har du sovet godt?'' harry kiggede svagt på mig, hvorefter han satte sig på Paris seng. Jeg trak på skuldrene, og satte derefter kaffekoppen på bordet vedsiden af mig- lugten gav mig en smule kvalme. ''Kan du huske den gang du spildte kaffe udover mig?'' Harry grinte hæst, hvorefter han slikkede sin læber. Han gned sine hænder mod hinanden. 

Dér var jeg helt overbevidst om, at min hjerte stoppede med at banke nogen få sekunder. Det kunne vel ikke'- men jo, det havde jo så været ham. Jeg kiggede op på Harrys grønne øjne, og kunne på en eller anden måde genkende dem fra drengen fra caféen og alt blev afspillet i hovedet på mig igen. 

''Ja øhm'' mere kunne jeg ikke sige- for hvad havde jeg at sige? ''Det gør ikke noget, Nora'' jeg kiggede rødmende ned i sengen. Gud hvor er det seriøst pinligt. ''Men kunne du slet ikke genkende mig?'' jeg rystede afvisende på hovedet af Harrys spørgsmål. ''Jeg kunne genkende dig lige med det samme; altså da du kom for sent første dag'' grinte han. Jeg fnøs af ham. Jeg var egentlig slet ikke i humør til Harrys spas lige nu, og mit hovede var fyldt med tanker og følelser jeg altid havde troet jeg kunne håndtere. Men ikke denne gang. Denne gang fuckede min hjerne virkelig op, og jeg hadede den følelse. 

''Vil du med ud og have en smøg?'' Harry kiggede uskyldigt på mig, hvorefter han rejste sig op. ''Er det et trick spørgsmål?'' jeg kiggede på ham med smalle øjne. ''Nej. Kom.'' derefter rejste han sig og gik ud af døren. ''Harry!'' kom det råbende fra mig.. Min mund blev tør, og min hals snørede sig sammen. ''Jeg tænkte på om du måske ville se en film i stedet for?'' fik jeg mumlet, med en lille trukken på skuldrene. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...