Perfect

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2017
  • Opdateret: 20 jun. 2017
  • Status: Igang
Kampen om det perfekte. Kampen om at fremstå perfekt. Men det er ikke altid, at de perfekte piger er meget andet end blot en perfekt facade. Denne historie tager dig med ind under overfladen, og viser dig, at alle mennesker kæmper en kamp.

8Likes
14Kommentarer
806Visninger
AA

4. Alle dem omkring mig

Hånlig latter omkring mig. Hånlig latter i mine ører. Hånlig latter i mit hoved. Hånlig latter omfavner mig. Omklamrer mig som duggen, der ligger sig omkring hvert et græsstrå. Smøger sig ind i hver en sprække. Og latteren lægger sig tungt på mine kræfter. Så jeg kæmper ikke i mod, for jeg kan ikke. Jeg kan simpelthen ikke. 

Der er dem, som synes, det er dumt. Som synes, at min kamp er direkte åndssvag. Men det er fordi, de ikke forstår det. De forstår ikke, hvad det er, som der sker inde i mit hoved. Det er vist de færreste, der forstår det. 

Og så er der dem, som prøver at hjælpe mig. De prøver at snakke med mig. De prøver at forstå mine tanker. Mine indviklede forvirrende forkerte tanker. Jeg har ikke altid opfattet dem som forkerte. Men de har fortalt mig, at de er forkerte. At de ikke hører til inde i mit hoved. Jeg har prøvet at komme af med dem, men de hænger fast. De vil ikke slippe mig. Og jeg er faktisk heller ikke helt sikker på, at jeg gerne vil have, at de forsvinder. 

For hvad er jeg uden disse tanker. De er så stor en del af mig. De er en del af min inderste sjæl. De holder mig med selskab, når ingen andre gider, og de fortæller mig sandheden. Altid. De fortæller mig, når noget ikke er godt nok. Når jeg ikke er god nok. Og jeg vil vide sandheden. Alle andre fortæller mig, at jeg er god nok, som jeg er, men ikke mine tanker. De fortæller sandheden, selvom den er barsk. 

Kun et ønske har jeg. Ikke det som alle andre ønsker, ikke at slippe af med mine forkerte tanker. Jeg ønsker bare at møde en, som forstår mig. En som kæmper samme kamp som mig, for så kunne vi måske kæmpe sammen. Er det for meget forlangt at ønske sig en ven? Jeg ved, at jeg er anderledes. Jeg ved, at forkerte tanker styrer mit hoved, men mine tanker svigter mig aldrig. Og jeg ved, at alle andre kæmper imod mig. Mig og min kamp. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...