Man undslipper aldrig

Olivia og hendes søster Mie tager på ferie for at komme væk fra noget bestemt hjemmefra. Men vil det derhjemme stadig hjemsøge dem? Vil Olivia falde for hendes ferie crush? Læs med i 'Man undslipper aldrig' for at finde ud af det. OBS. Justin er ikke kendt i denne historie. Jeg udgiver kapitler lidt efter lidt. Vis meget gerne interesse, hvis du vil have mere.

5Likes
9Kommentarer
375Visninger
AA

2. Bikini problemer

Bagefter prøvede vi at glemme alt om den besked, jeg havde fået. Det var jo ikke det, vi var her for. Nu havde jeg jo til gengæld en anden person i tankerne. 

"Kom, vi skal i poolen nu", sagde jeg og begyndte at tage mine shorts af. Så slog det mig.

"Mie, shit. Jeg glemte at tage min bikini under mit tøj. Oppe på værelset var jeg helt optaget af, hvor grimt alt mit tøj var", sagde jeg og kiggede hen på hende.

"Du er så dum Mie. Gå du nu op at skifte og så kom ned igen, ik?", sagde hun og grinede let.

"Men jeg har kun taget én med.. Og den er virkelig grim", sagde jeg og grinede.

"Vi tager ud at shoppe senere i dag, men først skal vi lige i poolen med din grimme bikini", sagde hun og gav tegn til, at jeg skulle gå.

Jeg nikkede og bevægede mig så indenfor på hotellet. Jeg lagde mærke til, hvor smukt hotellet egentlig var. Det var selvfølgelig ikke noget 5-stjernet hotel, men i forhold til de penge vi havde at gøre med, var det nu meget godt gået, syntes jeg selv. Væggene var hvide, og der var en masse lyse billeder, der hang rundt omkring. Derudover havde de sådan nogle hyggestole ved hver sal, ligemeget hvorhen du gik. Vi boede på 4. sal, men jeg orkede stadig ikke at tage trapperne. Jeg vidste egentlig heller ikke, hvor de var henne. Så det blev elevatoren igen. Ved 2. sal stoppede den og åbnede sig.

Der stod Justin.

"Nå nå, vi har da bare noget med de elevatorer her", sagde han og smilede.

"Haha ja, det er lidt pudsigt", sagde jeg og smilede. Elevatordøren åbnede, og vi steg begge ud.

"Do you want to join me?", spurgte han og kiggede hen på nogle af stolene placeret på midten af salen.

"I would like that mr. Justin", sagde jeg og grinede. Herefter satte vi os hen i stolene overfor hinanden. 'Bling'. Med det samme vidste jeg, at det var min mobil. Jeg tog et hurtigt kig på beskeden, og så faldt mit hjerte mod jorden.. Igen.

"Er der noget galt? Hvem er det, der skriver til dig?", spurgte han og virkede, som om han oprigtigt var bekymret.

"Det... Det er min ekskæreste", sagde jeg og kiggede ned i jorden igen. 

"Jeg tager, at I sluttede jeres forhold på en dårlig måde", sagde han.

"Det kan man vel godt sige", sagde jeg og lænede mig op ad stolen.

"Du siger bare til, hvis du vil have mig til at banke ham", sagde han og smilede, og jeg prøvede at grine. 

"Helt seriøst.. Jeg mener det. Hvem ville ikke kæmpe for en smuk pige som dig?", sagde han og forførte mig med hans mørkebrune øjne. Kaldte han mig virkelig lige smuk? Jeg kunne ikke selv se det. Mange kaldte mig 'smuk', men i mine øjne var det ikke rigtigt. Sådan har de fleste det vel, tænkte jeg. 

"Du er sød", sagde jeg og smilede. "Men nok om ham. Jeg har ikke brug for at snakke om ham mere"

Han smilede. "Så lader vi være, men hvis han bliver ved, så bliver jeg vist nødt til lige at tage en snak med ham gutten".

Jeg kunne ikke lade være med at smile. Ingen havde nogensinde kæmpet sådan for mig på den første dag, vi mødtes. Der var bare noget uforklarligt ved ham. Han gav mig lyst til bare at kysse ham. Pludselig gjorde jeg noget, som jeg ikke havde nogen kraft over. Mit ansigt bevægede sig tættere på hans. På det tidspunkt havde jeg kun lyst til at kysse ham. Heldigvis nåede jeg at komme til min sunde fornuft. Jeg skyndte mig at trække mig tilbage, inden vores læber rørte hinanden. Hvad tænkte jeg dog på? Jeg kunne ikke bare kysse en 'næsten' fremmed person første dag, jeg havde mødt dem. Han kendte ikke engang mit navn.

"Jeg syntes lige, at jeg så noget, så.. Det var derfor, at jeg.. Du ved.. Undskyld", sagde jeg tøvende og stammende, mens jeg så efterfølgende kiggede ned i jorden igen.

"Ikke undskyld", sagde han med et sødt smil og lagde sin hånd på mit lår. "Jeg syntes også, at jeg så noget".

Jeg smilede tilbage og sagde: "Det tror jeg på".

Sådan sad vi i et stykke tid. Kiggede bare på hinanden. Smilede. 

"Jeg skal lige have en bikini under mit tøj", udbrød jeg pludselig. 

"Det er bare i orden, Ano. Så ses vi nok", sagde han, og det mindede mig om sidst, vi skiltes fra poolen.

 Jeg rejste mig og begyndte at gå. Det var som om, at jeg kunne mærke hans øjne i min nakke. Som om han stadig kiggede på mig. Jeg vidste, at jeg skulle købe noget nyt tøj, nu når jeg havde mødt Justin. Jeg kunne ikke gå rundt og ligne en gammel sæk kartofler, når han altid så så godt ud. 

 

*

 

"Hvad med den her?", spurgte Mie og holdte en hvid t-shirt med skrift op.

"Ej, den er altså lidt grim", sagde jeg og grinede let. Hun grinede og hang trøjen på plads. 

"Du er altså også lidt kræsen", sagde hun så og vendte sig om og gik. Jeg smilede bare og kiggede videre. Så så jeg pludselig en hvid sommerkjole på afstand. Der var flotte blonder på, som man ikke kunne undgå at lægge mærke til. Med det samme skyndte jeg mig over til den og fandt min størrelse. Størrelserne stod heldigvis på engelsk. Kjolen var så smuk. Jeg vidste, at jeg bare måtte eje den. Så kunne Justin heller ikke undgå at lægge mærke til mig. Mie kom over mod mig, og jeg kunne se i hendes blik, at hun også syntes, den var smuk.

"Den der SKAL du købe", sagde hun og rev den ud af hånden mig. Uden jeg fik tilføjet et ord, gik hun over mod kassen for at betale. 

"Tak Mie", sagde jeg og krammede hende fra siden. 

"Nu har du en gudesmuk kjole, samt en sexede bikini", sagde hun og kiggede ned på posen fra den forrige butik. Jeg smilede.

"Lad os komme hjemad og få noget aftensmad", sagde jeg. Vi gik hele vejen tilbage til hotellet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...