Strandet i hans arme

'Strandet i hans arme' er historien om Emily, som får et praktikjob på et bureau, som arbejder med kendte. På hendes første dag finder hun ud af, at hun skal arbejde med en af hendes største idoler. Kan hun modstå fristelsen?
Obs. Kapitlerne publiceres lidt efter lidt.

21Likes
6Kommentarer
1467Visninger
AA

3. Mødet

Louise åbnede døren ind til endnu et rum. Jeg så ham med det samme. Det var ham. Selvom han stod med ryggen til, kunne jeg genkende ham. Jeg kunne se det på hans tøj, hans tatoveringer, hans tøj. Jeg vidste det bare.

"Justin, Emily er her nu", sagde Louise og gik med det samme.

Det gjorde mig bare endnu mere nervøs. Han vendte sig om. Han smilede. Jeg blev fanget af hans blik. Det var som om, at han kunne forføre en bare ved hans blik. Jeg smilede og lukkede nervøst døren.

"Hej søde", sagde han og kom hen for at give mig en krammer. 

Jeg prøvede bare at bevare roen og virke som et normalt menneske. Jeg krammede ham tilbage. Med det samme kunne jeg dufte hans fantastiske parfume. Den var endnu dejligere, end man kunne forestille sig. Han trak sig fra krammet og satte sig hen i sin stol. Jeg fulgte bare efter ham og satte mig i stolen ved siden af.

"Nå, godt at møde dig. Vi kommer jo til at tilbringe det næste års tid sammen", sagde han og blinkede.

"Et år?", spurgte jeg.

"Har Louise ikke fortalt dig det?", spurgte han spørgende og flirtende på samme tid.

Fortalt mig hvad? Fortalt mig hvad?!?

"Nej, det tror jeg ikke", sagde jeg så roligt.

"Du skal med på min næste verdenstour som assistent", sagde han.

Lad være med at flippe ud, Emily. Det gentog jeg om og om igen. 

"Nå, det lyder da spændende", sagde jeg og prøvede at bevare roen uden at flippe ud. Det var nærmest som om, at han gjorde mig helt rolig og afslappet. Det var en følelse, jeg ikke var vant til, når jeg var omkring drenge. 

"Ja.. Jeg er ked af at sige det, men jeg har et interview, jeg skal til. Hvis du bare lige tager en snak med Louise, om hvad du skal lave nu", sagde han. Det var ikke særlig lang tid, vi nåede at snakke sammen.

"Ja ja, selvfølgelig", sagde jeg og havde allerede rejst mig fra stolen på vej mod døren.

"Emily", sagde han.

Jeg vendte mig om og nikkede.

Han rejste sig op fra sin stol og kom tættere på. Jeg begyndte at kunne dufte ham. Mit hjerte pumpede hurtigere, jo tættere han kom. Endelig stod han lige foran mig. Måske 10 cm fra mig. Jeg kiggede ham dybt i øjnene. Han gjorde mig helt blød i knæene. Hans ansigt kom nærmere og nærmere på mit. Pludselig var hans mund mod mit øre.

"Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig", hviskede han i mit øre og smilede. Det føltes som en af de der kærlighedsfilm. 

Jeg smilede tilbage til ham. Vi holdte øjenkontakt, mens jeg ligeså stille åbnede døren og listede ud. Da jeg kom ud, føltes det som om, jeg flød på en lyserød sky. Jeg havde aldrig været gladere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...