Strandet i hans arme

'Strandet i hans arme' er historien om Emily, som får et praktikjob på et bureau, som arbejder med kendte. På hendes første dag finder hun ud af, at hun skal arbejde med en af hendes største idoler. Kan hun modstå fristelsen?
Obs. Kapitlerne publiceres lidt efter lidt.

21Likes
6Kommentarer
1507Visninger
AA

2. Dagen derpå

Dagene optil gik sneglende langsomt. Jeg gjorde ikke andet end at vente og tænke. Vente og tænke. Nu var dagen endelig kommet. Jeg var stået op kl. 5:30 for at have tid til at gøre mig klar. Mit bad føltes rarere og længere end nogensinde. Min  makeup lagde jeg neutralt, lidt ligesom sådan et 'no makeup - makeup look'. Mit hår fladede jeg utallige gange. Mit tøj havde jeg fundet dagen før. Jeg var mere klar, end det overhovedet var muligt. Mor havde lovet mig at køre derhen. Heldigvis lå bureauet stadig i samme stat som os, bare 1 times tid fra vores hus. 

"Jeg er klar. Vi må hellere køre nu for ikke at komme for sent", råbte jeg.

Der kom intet svar, så jeg gik nedenunder for at finde hende. Hun lå da selvfølgelig i hendes seng og var lige vågnet.

"MOR! Hvad har du gang i? Vi skal køre nu, og det mener jeg altså!", sagde jeg ophidset.

"Undskyld søde, jeg havde glemt at sætte mit vækkeur tidligere", sagde hun og prøvede at ae min kind. "Men vi skal nok nå det alligevel".

"Ej mor, det kan du simpelthen ikke være bekendt. Jeg ringer til far", sagde jeg og gik ovenpå for at hente alle mine ting. Jeg ringede også til min far, som lige havde fået fri fra arbejde efter en nattevagt. 

"Far henter mig nu", sagde jeg og smækkede døren. Jeg nåede lige at høre mor, der undskyldte, men ønskede mig held og lykke. 

Jeg gik udenfor og begyndte at gå ned ad vejen. Allerede der så jeg far komme kørende. 

"Hej far. Tusind tak fordi du ville køre mig. Jeg ved godt, at du er træt efter arbejde og alt det", sagde jeg og gav ham et kram

"Det er intet problem skattepige. Ved du, hvilken vej vi skal?".

Vi fik sat GPS til, og så kørte vi ellers bare. Jeg var ved at skide i bukserne, ærligt talt. Jeg havde aldrig været så nervøs i hele mit liv. Far prøvede at berolige mig med alle hans "tankevækkende" taler. 

"Så er vi er sgu", sagde far og grinede en smule.

"Tak far. Tusind tak", sagde jeg og åbnede bildøren.

Jeg kiggede på klokken på min mobil. 7:57. Jeg havde lige nået det. Bygningen var ret lille, i forhold til, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg vidste, at det var her. Mine fingre dirrede, og mit hoved snurrede rundt. Det var jo sådan noget her, jeg havde drømt om alt for længe. Jeg åbnede døren og gik op ad trapperne. Da jeg kom ind, var der en reception, hvor der sad en receptionist. Jeg fortalte hende, hvem jeg var. Hun vidste det med det samme, så hun rejste sig for at vise mig hen i et rum. Der var massere af døre, hvor der stod bogstaver og tal på. Hun pegede på en dør. 'A2J56' stod der. Derefter gik hun, og jeg bankede stille og roligt på døren. En høj mørkhåret dame åbnede døren. 

"Du må være Emily", sagde hun og rakte hånden ud. 

Jeg nikkede og sagde: "Godt at møde dig.."

"Louise", skyndte hun sig at sige. "Sæt dig ned, min ven", sagde hun så og pegede hen på en stol.

Jeg satte mig ned, og vi begyndte at snakke om hele forløbet. 

Til sidst sagde hun så: "Men jeg tænker, at du skal starte med at møde Justin". 

Jeg stivnede. Justin. Det kunne da ikke være dén Justin. Hun mente vel ikke, at jeg skulle til at møde Justin freaking Bieber. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...