Dont let them break you

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2017
  • Opdateret: 17 feb. 2017
  • Status: Igang
Denne novelle handler om Line på 16. Hun har været igennem mange ting i sit liv og haft nogle svære tanker som hun har stået alene med i en meget lang periode. Dette er Lines historie

1Likes
0Kommentarer
129Visninger

1. School

Jeg har aldrig haft det nemt ved at få nye veninder. Jeg har altid været hende den stille pige. Fra 1-5 klasse hed min bedsteveninde Pernille. Hendes forældre var skilt og var derfor meget sammen med hendes mor. Jeg kan huske at hun ofte sage nej til at lege med mig fordi hun gerne ville være sammen med hendes mor. Min mor sagde tit til mig at Pernilles mor var træt af at hun var så afhængig af hendes mor. Jeg elskede dog stadig at lege med hende, og vi kunne lege sammen hver dag en hel uge, gjorde vi faktisk ofte. Men da vi startede i 6. klasse begyndte Pernille og være meget sammen med en anden pige fra klassen som hed Christine. De to begyndte at være mere og mere sammen og jeg blev langsomt lukket fuldstændig ude. 

Christine og Pernilles mødre var begge skilt og blev derfor rigtig gode veninder, hvilket gjorde at de to piger kom til at være endnu mere sammen. I 7. klasse skulle både A og B klassen til Skagen. Vi skulle bo fire personer i en hytte, to fra A klassen og to fra B klassen. Jeg skulle bo sammen med Pernille en der hed Anna og Annemaja. 

En af dagene skulle begge klasserne ud og se Grenen. jeg gik sammen med Pernille og Christine og de havde begge været så smarte at tage gummistøvler på det havde jeg ikke, så da vi gik tilbage med vores cykler blev jeg nødt til at gå udenom en stor vandpyt som de to andre piger bare kunne gå igennem. Det gjorde at de kom langt foran mig så da jeg kom over på den anden side af vandpytten måtte jeg råbe efter dem for at få dem til at vente på mig. Jeg råbte gentagne gange på dem de vendte sig om hver gang og gik så derefter videre. 

Da vi kom tilbage til hytterne tog jeg fat i Pernille for at fortælle at det de gjorde der havde gjort mig virkelig ked af det og hun sagde at Christine havde sagt at hvis Pernille skulle nå at komme op i souvenirbutikken havde de ikke tid til at stoppe op og vente på mig så derfor måtte hun vælge. SÅ kunne man jo selv regne ud hvilken en af dem hun valgte. Efter dette gik jeg over til Christine for at tale med hende om det, hvor hun sagde det samme bare at det var Pernille der sagde at Christine skulle vælge. De svar kunne jeg jo ikke bruge til så meget. Derfor valgte jeg at, så dum som jeg var, at lade som om det ike var sket.  

 

Samme tidspunkt som jeg var i Skagen havde min onkel også kræft. Det vidste jeg godt da jeg tog afsted hjemmefra da han havde haft det over en længere periode. Da jeg tog afsted til Skagen havde jeg fået af vide at han var i bedring. Jeg havde snakket med Pernille om det dagen før vi skulle hjem. Jeg kan huske at jeg sagde til hende at jeg kunne mærke der var noget galt. Da jeg kom hjem med toget blev jeg hentet af min far på banegården. Jeg havde så mange ting at fortælle og en time efter vi var kommet hjem kom min mor også hjem. Det først hun sagde da hun kom ind af døren var "har du fortalt hende det?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...