The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

59Likes
74Kommentarer
21404Visninger
AA

9. Kapitel 9

 

Arias synsvinkel

Jeg var på "arbejde" i dag. Det var lørdag i dag, så jeg havde ikke så meget at tage mig til, udover at være på arbejde. Jeg ville ikke kalde det her for et rigtigt arbejde, men for min far var det jo, men det var fordi jeg var van til en anden slags arbejde. Mit rigtige arbejde gik jo ud på at være en anden eller synge eller noget helt tredje, og jeg elskede det. Jeg elskede også at være her på grillen, men jeg ville stadig ikke kalde det et arbejde, som sådan. 

Der var nu gået to uger, siden Harry og jeg havde været ude at bowle. Vi havde tilbragt meget tid sammen, og været på en ny date. Og da vi stod foran mit hus igen, spurgte han mig denne gang, om han måtte kysse mig, uden jeg stak af. Jeg kunne mærke, at jeg blev genert, men sagde alligevel ja, for jeg havde en underlig trang til at føle hans læber mod mine. 

Dette kys var så meget anderledes end det første, og jeg levede mig helt ind i kysset. Det var hedt og samtidig romantisk. Jeg havde altid drømt om præcis sådan et kys; hvor mit hjerte bankede afsted og min mave næsten gjorde helt ondt. Jeg stak ikke af denne gang efter kysset, og jeg kunne virkelig godt lide, at vi stod og snakkede lidt om det efter vores kys. Der var noget over Harry, som jeg ikke kunne forklare. Der var noget, som jeg virkelig godt kunne lide, og det var lidt af et problem, nu han ikke kendte mig så godt, som jeg kendte ham. 

Jeg stod ved disken og skrev i min notesbog, da jeg fik en masse tanker. Jeg havde skrevet noget ned for ca. to ugers tid siden, og det var det jeg skrev videre på nu. 

 

Think I'm really falling for his smile
Get butterflies when he says my name 

He's got something speciel
He's got something speciel
and when he's looking at me, I wanna get all sentimental
He's got something speciel
He's got something speciel
I can hardly breathe, something's been telling me, telling me mabye
He could be the one 

 

Jeg stod i mine egne tanker, og kunne slet ikke høre noget som helst. Jeg stod næsten i min egen boble, som om jeg var i min egen lille verden, for jeg registret slet ikke, at Harry var kommet. Det var ikke noget, vi havde aftalt, man skulle bare tro, at han vidste hvornår jeg var her, for han var her rigtig tit, når jeg også var her. 

"Aria," når jeg stod i min egen boble, reagerede jeg ikke på mit mellemnavn. Jeg reagerede på Audrey, for jeg stod og var hende et øjeblik, mens jeg fik skrevet andet vers af sangen. 

 

He's lightning
sparks are flyin'
Everywhere I go he's always on my mind and
I'm going crazy
about him lately
And I can't help myself from how my heart is racing 

think I'm really digging on his vibe
He really blows me away

 

"Aria," der blev lagt en hånd på min skulder, hvilket fik mig til at hoppe let op i luften. Jeg lukkede hurtigt min bog i, for der var ingen der skulle se, hvad jeg stod og skrev. Verdenen kom måske til at høre det en, hvis jeg nogensinde ville få lavet musik til den. 

"Hm?" jeg kiggede på min far, som havde forstyrret mig. 

"Der er en, der er kommet for at se dig, som altid," han pegede hen på Harry, som sad og kiggede på sin mobil. Jeg nikkede, hvorefter min far forsvandt hen og snakkede med nogle andre kunder, og jeg gik stille hen i mod Harry, som lagde sin mobil fra sig og kiggede på mig med et smil. 

"Hvorfor kigger du sådan på mig?" spurgte jeg, og lagde min notesbog lige foran mig, da jeg stoppede op foran Harry. 

"Sådan kigger jeg altid på dig," sagde han og blinkede til mig, hvilket gjorde til, at jeg kunne mærke varmen stige i kinderne, så jeg kiggede ned på mine hænder, som lå på min notesbog. "Hvor længe skal du være her i dag?" spurgte han så, hvilket fik mig til at kigge op på han igen. 

"Kun i et par timer mere, til klokken seks, hvad tænker du da på?" spurgte jeg. Jeg vidste godt, at jeg flirtede med ham, men han var selv med på det. Jeg kunne enormt godt lide Harry, så jeg havde ikke noget i mod, det vi hade gang i. 

"Ikke på noget faktisk, jeg ville bare vide, hvor længe jeg skulle sidde her endnu," 

"Du behøver slet ikke være her, det ved du godt, ikke?" sagde jeg. "Du kan bare lave aftaler med dine venner," 

"Aria, jeg vil gerne være her sammen med dig," 

"Aria?" lød det fra min far. Både Harry og jeg kiggede på ham og afventede, hvad han ville sige mere. "Kan dig og Harry lige holde en pause med at snakke, og du så går ned og rydder af bordene og tørrer dem af?" Han rakte mig en opvaskespand og en klud. Spanden var til tallerkenerne og glassene, og kluden var våd, så den skulle jeg blot tørrer bordet af med. 

"Selvfølgelig," sagde jeg og kiggede undskyldende på Harry. "Jeg er tilbage om lidt," 

"Gør nu bare det, du skal," sagde han og tog fat i sin mobil igen. Jeg nikkede og sendte ham et smil, hvorefter jeg gik ned til bordene og ryddede og tørrede dem af. Da jeg havde gjort det på de fleste borde, hvor der selvfølgelig ikke sad nogen, og skulle gå forbi Harry, klappede han mig i røven. 

"Harry," sagde jeg og prøvede at se på ham med et dræberblik, men jeg havde også travlt med at se, hvem der havde set det. Det viste sig, at min far havde set det hele, for han stod bare og grinede af mig. Tak far. 

"Hvad nu?" grinede han bare, da jeg kom om bag disken igen. Jeg rystede på hovedet af ham, hvorefter jeg gik ud i køkkenet med tallerkenerne, glassene og kluden. Jeg fik sat det hele, hvor det skulle være, og fik taget en ny klud, så jeg kunne tørre disken af. 

"Du kan altså ikke bare give mig et klap i røven, når vi er her, det er underligt nok, at du gør det, når vi er andre steder," sagde jeg så stille som muligt og håbede på, at min far ikke hørte, hvad jeg sagde til Harry. 

"Okay okay," grinede Harry og kastede en serviet i hovedet på mig, som han havde siddet og krøllet sammen. 

"Hey!" sagde jeg og kastede den tilbage. 

"Der er faktisk noget, jeg gerne vil snakke med dig om," sagde han så, og kiggede sig omkring. Der var ikke mange på dette tidspunkt, men alligevel lænede han sig lidt ind over disken, hvilket fik mig til at læne mig lidt frem. 

"Sig frem," jeg sendte ham et smil, og så direkte ind i hans dejlige skovgrønne øjne. 

"Vi har nu været sammen i lidt over to uger, og i den tid, der har jeg måske fået nogle følelser, og jeg ved ikke om du har det på samme måde, men det håber jeg virkelig. Jeg kan se, hvordan du reagere på ting, jeg siger til dig, så jeg håber selvfølgelig, at du har det på samme måde. Det er selvfølgelig i orden, hvis du ikke har det på samme måde, men vi har været på dates, og vi kysser lidt, og det er derfor jeg spørger dig," sagde han i et stille og roligt tempo. Han tog lige en indånding, inden han fortsatte. "Vil du være min kæreste?" 

"Harry," sagde jeg, men jeg nåede ikke mere, før han lagde en finger på mine læber. 

"Jeg er ligeglad med, at du går i 1.g. Jeg kan godt lide dig, og jeg skider på, hvad de andre fra min klasse siger om os. Jeg har bare fået disse følelser," han stoppede og kiggede forventningsfuldt på mig. Jeg trådte et par skridt tilbage, og tog min notesbog med mig. Jeg havde det som om, at jeg ville flygte, men jeg havde ikke nogen steder at flygte hen. 

"Giv mig lidt et minut," hviskede jeg og vendte mig om og flygtede alligevel ud bagved, hvor jeg fandt bagdøren og satte mig på trinet der. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. 

Jeg lagde min notesbog i skødet på mig, hvor jeg slog op på det nyeste, jeg havde skrevet. Jeg læste det hele igennem. He could be the one. Alt jeg havde fået skrevet handlede faktisk om, hvordan jeg havde det med Harry, hvilket jeg slet ikke havde overvejet før nu. 

Jeg kunne enormt godt lidt Harry, men han kendte slet ikke halvdelen af mig, og hvem jeg var inden, jeg kom her til England. Hvordan skulle have være min kæreste, når jeg ikke kunne fortælle ham min største hemmelighed? Som var, at jeg faktisk var kendt. Måden mit hjerte og min mave opførte sig på, mens vi var sammen, var noget jeg aldrig havde oplevet før, og det gjorde det hele meget mere kompliceret. 

Jeg kunne godt lide de timer, vi havde brugt hjemme hos mig, eller på legepladsen, hvor vi sad på gyngerne. Eller de sene aftner, hvor vi har skrevet med hinanden, så langt ud på natten, at vi begge sov over os dagen efter, og folk så vi ankom til skolen sammen. 

Det gik stille op for mig, at jeg havde det på samme måde, som Harry. Men der var nogle ting, jeg skulle have på plads først. Hvis vi kom ind i et seriøst forhold, skulle jeg begynde at tænke over, om jeg skulle fortælle ham alt, for det fortjente han. Han var ikke nogen skidt fyr, og det vi havde, skulle ikke ødelægges pga. mig og min fortid, hvis man kunne kalde det det. 

Harry var også så anderledes end de andre fyre, jeg havde datet henne i Hollywood. De var slet ikke som Harry, og det kunne jeg enormt godt lide. 

 

Think I'm really falling for his smile
Get butterflies when he says my name

 

Jeg kunne ikke andet et end smile lidt over, det der stod på min side. 

"Aria?" lød det bag mig. Jeg farede sammen og klappede hurtigt min notesbog sammen, for ingen skulle læse det. Jeg blev siddende på trappetrinnet, og så Harry kom ud og satte sig ved siden af mig. 

"Undskyld Harry, jeg skulle ikke have gået min vej sådan, men jeg skulle bare lige tænke over nogle ting," sagde jeg og undlod at kigge på ham, så jeg lagde mit hoved på hans skulder. 

"Det er i orden, jeg snakkede med din far. Han havde fulgt med i hele vores samtale, og så gav han mig lov til at gå herud til dig," 

"Ej, hvor pinligt," jeg lukkede øjnene. 

"Det var det ikke. Jeg venter, hvis det er det," sagde han, hvilket fik mig til at fjerne mig hoved fra hans skulder igen. Jeg kiggede på ham, og han kiggede på mig. Jeg ville enormt gerne være hans, men der var bare så meget, der ikke ville passe sammen i mit hoved. Jeg lod mit ansigt nærme sig hans, og håbede at han forstod hentydningen. 

Vores læber mødtes og det var som, at der sprang et kanonslag i maven på mig, hvilket afgjorde det hele for mig. Jeg kunne ikke gå herfra med at fortælle ham, at vi ikke kunne være sammen. Jeg ville kun sove godt, hvis jeg gav ham det helt rigtige svar, og jeg var sikker på, at han godt vidste, hvad det ville være. 

"Ja Harry," mumlede jeg mellem vores kys. "Jeg vil gerne være din kæreste," han kyssede mig endnu mere intenst end før, og ingen af os, kunne lade vær med at smile. Vi lod vores pander mødes, og log et øjeblik vær med at kysse, og vi bare så hinanden i øjnene, mens vi begge smilede stort. 

"Hvis I nu har fundet ud af det hele og alle er glade, kan vi så komme tilbage til arbejdet Aria?" lød det bagfra os fra min far. Jeg kiggede på ham, som sendte mig et blik, der sagde, at han håbede, jeg vidste, hvad jeg gjorde, men det gjorde jeg nok ikke. 

"Ja far, giv os lige to minutter," han nikkede og forsvandt. 

"Du kan bare gå derind, jeg går jo med alligevel. Jeg kigger bare på dig, mens du arbejder," han kyssede mig hurtigt, hvilket fik mig til at smile mere, hvis det var muligt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...