The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

59Likes
74Kommentarer
21413Visninger
AA

7. Kapitel 7

 

Arias synsvinkel

Jeg havde valgt, at jeg ikke tog i skole i dag. Det var ikke svært at overbevise både min far og Emma, at jeg var syg. De vidste jo ikke, at jeg kunne forfalske det så godt, selvom de vidste, at jeg var skuespiller. Jeg følte bare ikke, at jeg kunne møde Harry henne i skolen, efter det jeg gjorde i aftes. Så hellere at han ringede, sendte en sms eller mødte mig på grillen. 

Efter kysset i går gik jeg direkte i seng, for jeg vidste ikke, hvad der skete. Kunne jeg lide det? Kunne jeg lide Harry? Kysset kom helt uventet, så jeg var måske lidt chokeret, men det var på en måde også rart. Jeg havde måske håbet lidt på, at kysset skulle komme, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville og ikke ville. 

Harry kendte mig jo ikke, som den rigtige mig, så jeg burde slet ikke udvikle det, som var i gang med at udvikle sig. Han kendte kun meget lidt om mig, han vidste slet ikke, hvem jeg var, når jeg ikke var her. Jeg kunne godt lide den person, jeg var nu, men det burde ikke være nok. Ville han også kunne lide mig, hvis jeg fortalte ham, at jeg var kendt henne i USA? Jeg kom teoretisk set fra en anden verden; en verden med berømtheder og journalister i hælene på mig, og det var der ikke her i England, og det kunne jeg faktisk godt lide, men kunne jeg helt undvære livet henne i Hollywood? Det var jeg ikke sikker på, men jeg ville heller ikke miste det, jeg var begyndt at have med Harry. 

Jeg forvirrede mig selv lidt. 

"Skat, jeg tager afsted nu," sagde min far, og dukkede op i døren til mit værelse. 

"Okay," mumlede jeg fra under dynen. 

"Bare ring, hvis der er noget. Emma skal være sammen med nogle veninder, så hende kan du ikke få fat i. Jeg har min mobil på mig hele tiden, eller hvis du føler, du bliver frisk nok, så kom ned," Jeg stak min hånd ud under dynen, for at give ham en tommel op, for jeg orkede ikke rigtig noget. Jeg vidste ikke, hvad klokken var, for jeg havde slet ikke set på min mobil, det turde jeg næsten ikke. Jeg var bange for, at Harry havde skrevet et eller andet. 

Jeg ville alligevel ikke ringe til Emma, jeg ville slet ikke snakke med hende, for hun ville høre alt, der skete i går aftes, efter jeg kom hjem. Jeg kunne ikke helt finde ud af om, hun havde stået og luret, eller om hun bare vidste på forhånd, at Harry ville kysse mig. Hun spurgte mig i hvert fald, om vi havde kysset, om han kyssede godt, om jeg kunne lide ham. Hun fulgte efter mig hele vejen op af trapperne, indtil jeg smækkede døren i hovedet på hende. 

"Hey A," A var noget, som kun min far havde kaldt mig, da jeg var lille og når jeg var syg. "Er det noget du vil snakke om? Er det noget med ham Harry-fyren?" spurgte han, mens han kom hen og satte sig på sengekanten. Han tog fat i dynen og trak den ned over hovedet. 

"Jeg vil ikke snakke om det. Jeg har det bare rigtig dårligt," sagde jeg og lukkede øjnene og håbede på, at jeg lignede en der havde smerter. Hvor, vidste jeg ikke helt endnu, men jeg håbede bare, han ville lade mig være. 

"Okay, men ring," han kyssede mig på panden. "Og sig til, hvis det er noget med ham Harry," 

"Lad nu vær med Harry, far," sagde jeg og sukkede. Jeg ville helst ikke snakke om Harry. Jeg ville faktisk heller ikke snakke med ham lige nu, jeg ville bare være mig selv helt alene. 

"Okay, vi ses senere," Han kyssede mig endnu engang i panden, hvorefter han rejste sig op. "Prøv at få noget mere søvn og noget the eller kakao, eller hvad du nu drikker," Det næste jeg hørte, var døren der stille blev lukket. Jeg vidste ikke rigtig, hvad klokken var, men jeg havde brug for at snakke med Megan. 

Megan var min bedste veninde, som jeg kunne snakke med alt om. Hun vidste godt, at jeg var her henne i England, og hun havde lovet mig, at hun ikke ville fortælle, hvor jeg var henne. Hun kunne sikkert hjælpe mig. Jeg tog ud efter min mobil, hvor jeg så, at klokken var elleve og Harry havde sendt fem beskeder. Jeg tjekkede dem ikke, jeg støj dem hurtigt væk, hvorefter jeg fandt Megans nummer, velvidende om, at hun sikkert sov, men jeg havde brug for at snakke. 

Harrys synsvinkel

Aria var ikke kommet i skole, og jeg vidste ikke hvorfor. Vi havde det ellers sjovt på vores date, og jeg hyggede mig virkelig i hendes selvsskab. Jeg havde været henne ved hendes klasse efter de første timer, men hun var ikke til at se nogen steder og pigerne, havde heller ikke set hende. Der var ingen af dem, der havde hendes nummer, så de kunne ringe til hende, men det havde jeg selv, men hun tog den jo ikke. Hun svarede ikke engang på hendes sms'er, som hun altid gjorde. 

Jeg håber virkelig ikke, at hun ignorer mig efter i går, for jeg kunne virkelig godt lide hende. Hun var så anderledes i forhold til de andre piger her på gymnasiet. Hun var så mystisk, og så alligevel ikke. Hun var sjov på sin egen måde og jeg kunne ufattelig godt lide at høre hende snakke om alt og ingenting. 

Jeg sad lige nu i spisefrikvarteret sammen med drengene i kantinen, og ventede på svar fra Aria, men det var lidt som om, at det aldrig kom til at ske. Jeg var faktisk ret skuffet. 

"Helt ærligt mand, hvad er der med hende?" spurgte Dave mig om. Dave var en af mine bedste kammerater. 

"Ja mand. Du ser på din mobil hvert andet minut, som om du venter en besked fra hende dullen," 

"Hun er ikke nogen dulle Jason," vrissede jeg af Jason, som kaldte hende en dulle. Aria var bestemt ikke nogen dulle. 

"Tag dig sammen Harry," Dave skubbede til mig. 

"Det ligner sgu ikke dig at være nede over en tøs," sagde Jason så. "Der må virkelig være noget over hende," 

"Er hun ikke kommet i skole?" spurgte Dave så og kiggede lidt rundt. Jeg rystede på hovedet og kiggede endnu en gang på min mobil. "Savner du hende måske? Du kan jo altid tage hen på grillen, hendes far ejer," 

"Vi var på date i går," sagde jeg så. De kommer aldrig til at holde kæft, hvis de ikke fik det at vide. "Jeg kyssede hende i går efter daten, og efter det løb hun ind uden så meget som at se på mig, og jeg har ikke hørt fra hende siden," mumlede jeg og kørte min hånd frustreret igennem mit hår. "Det er et dårligt tegn, at hun ikke er dukket op i skole," 

"Tag det som et tegn dude. Hun vil sgu ikke have dig, den første pige som ikke vil have dig," grinede Jason. 

"Fuck det, jeg tager hjem til hende," sagde jeg og rejste mig. "Find på et eller andet, jeg kommer ikke resten af dagen," sagde jeg og gik ud af skolen, uden af se mig tilbage og uden at tænke mig helt om. Hvad skulle jeg sige til hende? 

Arias synsvinkel 

Jeg sad med min notesbog ude i køkkenet, efter jeg havde fået ringet til Megan, men hun tog den ikke. Jeg ringede et par gange, men der skete ikke noget, så jeg opgav. Jeg sendte hende en besked, at hun ikke skulle ringe tilbage, det var slet ikke så vigtigt. Jeg fandt nok ud af det selv, jeg havde ikke andet at gøre.

Jeg lavede ikke noget specielt, jeg sad bare og skrev nogle linjer ned, der måske kunne blive til en tekst senere, men jeg var ikke helt sikker. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle tage mig til, for jeg vidste ikke helt, hvad jeg faktisk følte. Var jeg glad for, at han kyssede mig? Var jeg irriteret over, at han kyssede mig? Kunne jeg lide det? Jeg fandt hele tiden nye undskyldninger for ikke at ringe tilbage, og kunne ikke helt bestemme mig for noget. 

 

Smooth-talking
so rockin'
He's got everything that a girl's wantin'
Guitar cutie
He plays it groovy
And I can't keep myself from doing something stupid

 

Jeg lagde kuglepennen fra mig, hvorefter jeg åbnede køleskabet og tog noget koldt vand, som vi altid havde. Min far havde altid et par flasker med vand i køleskabet, og det var lige det, jeg havde brug for nu. 

Da jeg havde drukket lidt fra flasken, satte jeg den på bordet, hvorefter jeg begyndte at gå rundt om den kogeø, vi havde i køkkenet. Jeg var blevet raskløs, for jeg ville enormt gerne skrive til Harry, men han var sikkert i skole, og jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg kørte mine hænder gennem mit hår et par gange, indtil jeg pludselig kunne høre nogen banke på hoveddøren. 

Jeg kiggede hurtigt ned af mig selv og så, at jeg stadig havde nattøj på, selvom klokken var middagstid. Det bestod af en oversized t-shirt, som blot var sort og nogle små, måske lidt for korte, short, som jeg sov i. Jeg sukkede over, hvor håbløs jeg så ud og gik alligevel ud og åbnede døren, da personen blev ved med at banke på. Personen der stod der ude, var ikke noget jeg havde regnet med. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig, jeg havde nok mest lyst til at lukke døren i hovedet på ham, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Det var han for sød til. 

"Hej Harry," mumlede jeg og lod vær med at se på ham. Det kunne jeg ikke. 

"Må jeg komme ind?" spurgte han. Jeg tillod mig alligevel og kiggede op på ham. Hans grønne øjne lyst op, men alligevel så ret bekymret ud. Jeg nikkede og åbnede døren, så han kunne komme helt indenfor. Vi sagde ikke noget til hinanden, da han tog sin jakke og sko af. Jeg førte os ud i køkkenet, hvor jeg hurtigt gik hen til min notesbog og lukkede den i. Han skulle ikke læse, det jeg have fået skrevet. 

"Hvad ville du?" min stemme var lav, for jeg vidste jo godt, hvorfor han var her. 

"Du dukkede ikke op i skolen," jeg rystede blot på hovedet og skruede låget af vandflasken og tog en tår vand. "Det er aldrig et godt tegn, at pigen ikke dukker op i skole dagen efter en date," sagde han, og lige så snart, han nævnte ordet date, så jeg med det samme på ham. Var det en date? 

"Var..." jeg stoppede mig selv. Han så på mig med et løftet øjenbryn; han ventede på, at jeg sagde noget mere. "Var det en date?" 

"Ja, hvad havde du regnet med?" spurgte han og slog ud med armene. Jeg følte mig pludselig så lille, da han sagde det på den måde. "Men hvorfor er det, at du slet ikke dukkede op i skole. Hvis du ikke vil mere, kan vi bare stoppe det," 

"Nej!" udbrød jeg hurtigt, måske lidt for hurtigt. "Jeg mener, jeg kom ikke i skole, fordi jeg ikke havde det så godt," sagde jeg og sendte ham et forsigtigt smil. "Og det her," jeg pegede fra mig til ham et par gange, "skal ikke slutte. Du er den eneste ven, jeg har,"  Jeg fik øjenkontakt med Harry, som også sendte mig et forsigtigt smil, inden han kom hen og lagde armene om mig. 

"Så du er bare syg i dag, og det har slet ikke noget med vores date i går?" Jeg nikkede, mens mit hoved lå på Harrys bryst. Han var så sød, men det havde jeg vidst sagt mange gange til mig selv i dag. "Det er jeg glad for," sagde han og kyssede mig på hovedet. 

"Hvad laver du egentlig her, burde du ikke være i skole?" spurgte jeg og trak mig meget lidt fra mig. Jeg ville ikke have, at han tog armene væk fra mig, så jeg kiggede op på ham, mens han stadig havde armene om mig. 

"Jeg sagde til mine venner, at de skulle finde på noget, for jeg skulle herover," sagde han. "Jeg skulle være sikker på, at det ikke var min skyld, at du ikke kom i skole, og hvorfor du ikke svarede på nogle af mine mange beskeder," 

"Den var gået død," min hjerne arbejdede ikke særlig hurtigt, men fandt alligevel en undskyldning. Jeg huskede det, som jeg lod den ligge oppe på mit natbord med opladeren i, så det var vel en overbevisende løgn? Det håbede jeg i hvert fald. 

"Okay?" han så ikke ud til at købe den helt, men lod heldigvis vær med at bore mere i det. "Men nu når jeg alligevel har pjækket, kan jeg lige så godt være her resten af dagen, så du ikke kommer til at kede dig," jeg trak mig helt væk fra ham. 

"Det bliver hyggeligt, er du sulten?" spurgte jeg, da jeg kunne mærke, at jeg var blevet sulten. Jeg havde ikke fået noget siden, vi havde spist sammen i går. 

"Lidt, jeg nåede ikke at spise på skolen,"  

"Jeg kan ringe til min far, for at få noget mad bragt her op," jeg grinede lidt af mig selv. 

"Ligefrem så det bragt her op?" Jeg nikkede. 

"Han ved, at jeg er syg og sagde, at jeg blot skulle ringe, hvis jeg manglede noget," sagde jeg. 

"Du kunne ringe til ham, og så kan jeg godt hente det, hvis det er. Bare sig, at jeg kommer og henter det," 

"Nej, ville du ikke underholde mig? Så får jeg min far til at komme med det," sagde jeg og skulle til at gå op ovenpå for at hente min mobil. 

"Du kan låne min," tilbød Harry og fandt sin mobil frem fra bukselommen, og rakte mig den. Jeg tastede min fars nummer ind. 

"Ja Hallo?" 

"Far det er mig," sagde jeg. "Kunne du måske komme op med noget mad? Jeg har Harry på besøg, som passer lidt på mig, og vi blev lidt sultne, så jeg tænkte, om du kunne lave noget mad og komme op med det?" 

"Aria, jeg troede, du var for syg til at tage i skole, og alligevel inviterer du ham på besøg. Det kan ikke være rigtig, og hvis I også skal have noget mad, må du selv komme ned og hente det," han lød lidt streng, men han havde aldrig været streng over for mig. 

"Men far," 

"Nej Aria! Jeg er ikke din slave, der kommer med mad til dig og dine venner, fordi du er syg. Send Harry herned eller kom selv, ellers laver jeg ikke mad til dig," lød det fra ham. 

"Okay far," mumlede jeg, hvorefter jeg fortalte, hvad vi skulle have. Da vi var færdig, lagde jeg på og gav Harry sin mobil igen. "Hov, nu bestilte jeg også bare for dig, jeg håber ikke, det gjorde noget. Jeg tænkte mig ikke lige om," 

"Det er okay Aria, hvad skete der?" 

"Vi skal selv ned og hente det, fordi du var. Enten skulle du hente det, hvis jeg var for syg til at gå derned, ellers skulle jeg selv gå derned," 

"Jeg kan godt gå ned og hente det," sagde han og begyndte at gå ud i entréen. 

"Men så skal jeg være alene igen," 

"Mon ikke du klarer dig i de ti minutter, jeg er væk? Du kan jo skrive videre på din sang, som du gjorde, inden jeg kom," jeg blev forvirret, men han så jo min notesbog på køkkenbordet. Han agede mig på kinden og sendte mig et smil, inden han forsvandt ned efter vores mad. Der var noget over ham. Det kunne jeg ikke benægte. 

_______________________________________________________________________________________________________________________

Det var slet ikke meningen, at der skulle være et synsvinkel fra Harry, men jeg håber alligevel I kunne lide det. At I så lidt fra Harrys side - der kommer en smule mere fra Harry i næste kapitel 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...