The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

59Likes
71Kommentarer
20440Visninger
AA

6. Kapitel 6

 

Arias synsvinkel

Jeg stod og serverede for nogle kunder, som var kommet for at få aftensmad. Jeg følte slet ikke at dagen henne i skolen, havde været så lang, som de andre havde været. Jeg vidste ikke helt, om det var pga. Harry eller pga. Harry. Det hele omhandlede jo på en måde om ham. Vi skulle ud at bowle om ikke så længe, og da jeg skulle aflevere hans jakke tilbage til ham. 

Jeg glemmer aldrig, da jeg kom i skole med Harrys jakke og skulle aflevere den til ham. En af pigerne fra klassen som jeg sad ved siden af, spurgte hvorfor jeg havde en ekstra jakke med. Jeg sagde bare, at det var Harrys, som jeg havde lånt. Hun så på mig med store øjne, og der gik ikke længe før hele klasse vidste, at jeg havde lånt Harrys jakke. Jeg fandt Harry i det ene frikvarter og gav ham hans jakke, og det meste af klassen var fulgt efter mig, og det samme havde det meste af 2.g, for de havde åbenbart også hørt, at han hængte ud med mig i går. 

Jeg forstod det ikke rigtigt, men jeg var også lige glad. Jeg var blevet utrolig gode venner med Harry på så kort tid, og de andre var sikkert bare jaloux, fordi jeg var den nye pige. Jeg vidste ikke rigtig, hvad de havde i mod, at vi var sammen, for de snakkede hele tiden om os. 

Alle pigerne fra min klasse ville være sammen med mig efter, jeg havde afleveret jakken tilbage til ham. Både Harry og jeg havde det underligt, da vi begge var omringet af nysgerrige mennesker, så vi sagde ikke meget til hinanden. Jeg sagde, tak for lån, og han sagde det var så lidt, skulle det være en anden gang, og efter det kiggede vi akavet på hinanden, hvorefter jeg vendte ryggen til ham først og skyndte mig væk. Jeg skrev dog til ham, at det var fordi der var alle de mennesker, der kiggede på os, men han forstod det heldigvis, for han havde det på samme måde. 

Vi havde ikke fortalt nogen om, at vi skulle ud at bowle, for vi var bange for, at folk så også ville dukke op, og så havde vi ikke nogen tid for os selv, og det var jo det, der var meningen. Og som jeg stod og tænkte på ham, kom han gående ind af døren med et smil og gik direkte op til mig. Han satte sig og kiggede på sit armbåndsur. 

"Bare rolig Harry," startede jeg med at sige. "Jeg har bestilt mad, og det skulle gerne være klar om ti minutter," jeg sendte ham et smil. Jeg havde fri om ti minutter, og jeg havde jo lovet ham noget mad. 

"Det lyder godt, for jeg er skrupsulten, hvad har du bestilt?" 

"Det får du at se," sagde jeg med et grin og tørrede disken af. 

"Kan jeg be' om en cola?" spurgte en ældre mand og rakte mig præcise penge, og jeg gav ham en cola fra køleskabet. 

"Værsgo," sagde jeg med et smil og fik puttet pengene ned i kasseaparatet. Harry og jeg sagde ikke meget til hinanden i de ti minutter, som jeg arbejdede. Han kiggede skiftevis på sin mobil og mig, mens jeg blot gik frem og tilbage mellem de forskellige borde for at tørre dem af og rydde op. Da klokken endelig slog halv syv, og Jimmy fortalte, at vores mad var klar, tog jeg hurtigt den hvide skjorte af og det forklædet. 

"Wow," sagde Harry. "Vi har ikke kendt hinanden så længe, og du smider allerede tøjet foran mig, det går godt nok stærkt," grinede han og blinkede til mig. Jeg begyndte selv at grine og lagde det pænt sammen, hvorefter at ligge det under disken, hvor jeg altid lagde det. Jeg havde en sort top indeunder min skjorte, derfor havde jeg taget den af her.

Jeg fandt en grøn skjorte, som jeg havde valgt tage på. Jeg havde skiftet tøj, da jeg kom hjem fra skole. Jeg syntes ikke, at jeg kunne komme med helt almindeligt hverdagstøj, når jeg faktisk ikke vidste om dette var en date eller bare os der hang ud. 

"Du skal ikke vende dig til det," sagde jeg og rettede på min nederdel. Jeg tog vores tallerkener og satte dem på disken. "Jeg foreslår, at vi sætter os dernede," jeg pegede ned på et bord nede i hjørnet. Han nikkede og tog med det samme de to tallerkener, hvor der lå kylling og pomfritter på, og jeg fik taget to colaer. 

"Du ser godt ud," sagde Harry, da jeg kom ned til bordet og satte en cola til ham. Jeg kiggede på ham og så, at han også havde skiftet tøj. Han havde sorte jeans på og en hvid t-shirt. 

"Tak og i lige måde," sagde jeg og satte mig ned, så vi kunne spise. "Jeg håber ikke, at du havde forventet et eller andet fancy mad," grinede jeg. 

"Nej, ellers var det nok ikke her, vi skulle have spist," 

**

Vi var ankommet til bowlinghallen og jeg vidste ikke rigtig, om jeg glædede mig eller om jeg var skide nervøs. Jeg vidste, at jeg ikke var den bedste, så Harry ville nok få en masse grin, for det var ikke så tit, at jeg kunne ramme keglerne. Jeg havde aldrig været god til det, og det kunne næsten kun være værre i dag. 

"Vi vil gerne bowle," sagde Harry, da vi kom til disken. 

"Har I bestilt en bane?" 

"Harry Styles," sagde han og sendte mig et smil. Jeg stod og var en smule usikker, men det var kun pga. de mennesker, der stod og kiggede på os. Jeg vidste ikke, om de måske kendte Harry, eller om de havde set nogle af mine film. Jeg håbede virkelig bare, at de kendte Harry og syntes, det var underligt, at han var sammen med mig her. Jeg vidste det ikke. 

Der gik ikke lang tid, før vi havde fået nogle sko, fået tildelt en bane og fundet de kugler vi skulle bruge. Harry havde skrevet mit navn først, hvilket betød, at jeg skulle skyde først. 

"Pas på Harry. Jeg kan virkelig ikke finde ud af det her," sagde jeg og tog den kugle, jeg havde valgt før. Jeg tog en nummer otte, for jeg kunne ikke bære mere. Jeg gik op til stregen og tænkte, at jeg ikke måtte gøre mig selv til grin foran ham. Jeg tog en dyb indånding, hvorefter jeg svag kuglen frem og tilbage, hvor jeg så kastede den bagefter. Jeg kiggede på kuglen, som faktisk kørte rigtig flot, lige indtil den kom et godt stykke ned af banen, så valgte den at ryge i randen, eller hvad det nu var. 

"Tag en nu kugle, du kan godt Aria," heppede Harry. Da jeg kiggede på ham, sendte han mig et kæmpe smil. Jeg gik tilbage og tog den anden kugle, som jeg så prøvede at smide, men der skete det samme. 

"Jeg er så dårlig til det," grinede jeg, da jeg satte mig ved siden af Harry. Han lagde en hånd på mit lår. 

"Du skal nok blive bedre," sagde han og tog sin hånd væk fra mit lår, så han kunne tage sin kugle og skyde. Jeg kiggede godt efter, hvordan han gjorde, for det kunne være, at jeg kunne efterligne ham, så jeg ikke spillede så dårligt. Der gik ikke lang tid, så havde han kastet kuglen afsted, og han lavede en strike. 

"Og du sagde, at du ikke kunne finde ud af det," sagde jeg og lagde armene over kors. Det kunne han da ikke være bekendt, han havde sagt, at han heller ikke kunne finde ud af det. 

"Det var rent held Aria, jeg vidste slet ikke, hvad jeg gjorde," 

"Men du gjorde et eller andet rigtigt, hvilket jeg ikke gjorde,"  

"Undskyld," han prøvede at overbevise mig om, at han var ked af det, men jeg kunne godt se på ham, at han slet ikke mente det. Eftersom jeg havde arbejdet med en del skuespillere, kunne jeg nemt se på folk, om de meste det eller ej, for Harry var en dårlig skuespiller, men han var sød og det skulle ikke ødelægge vores aften. 

Jeg rakte tunge af ham og prøvede igen, og denne gang var jeg lidt heldigere. Kuglen blev på banen og jeg fik ramt fire kegler med den første kugle, og ramte en kegle med den anden kugle. 

Aftenen foreløb helt rolig og vi havde en masse sjov. Harry hjalp mig et par gange, så jeg fik faktisk to strikes, hvilket jeg aldrig havde troet var muligt, men jeg vandt så overhovedet ikke. Harry vandt ret stort, men det fortjente han også. Han var faktisk ret god til det, hvad var han ikke god til? Vi var blevet færdig med at bowle, og stod nu ude foran centeret. 

"Og du sagde, at du var dårlig til det," jeg kiggede på ham med et løftet øjenbryn og et smil. Han grinede lidt, hvorefter han puttede sine hænder i hans lommer, han vidste vel ikke, hvad han skulle sige. 

"Ville du have taget med, hvis jeg sagde, at jeg godt kunne finde ud af det?" spurgte han så, mens vi gik over til min bil. Hvis dette havde været en rigtig date, så havde Harry kørt og ikke jeg, men sådan var det slet ikke. Det var som om, at det hele var omvendt, eftersom vi var i England og ikke USA. 

"Ja selvfølgelig havde jeg det. Det har da ikke noget at gøre med, om du er god eller dårlig til det. Det er sjovt at hænge ud med dig," sagde jeg og låste bilen op. Jeg skulle til at åbne min bildør, men Harry kom mig i forkøbet. "Meget galant," sagde jeg, og kunne godt mærke, at jeg fik lidt røde kinder. Han var så høflig, hvilket jeg aldrig havde oplevet ved en fyr før, ikke sådan som Harry var. Han lukkede min dør og gik om til sin side af bilen og satte sig ind. 

"Så kan vi lave noget, du er god til næste gang," sagde han, mens han fik sele på, og jeg satte nøglen i bilen. Han var klar på, at vi hængte ud igen. 

På turen hjem snakkede vi om de tre piger, som havde banen ved siden af os. De snakkede hele tiden om Harry, om hvor lækker han var, og at de gerne ville have ham. Harry grinede og sagde, at de slet ikke var hans type, men det var sjovt at høre på dem. 

"De sagde faktisk, at de ikke kunne forstå, hvorfor jeg var ude med en som dig; en som slet ikke kunne finde ud af at bowle. Du gjorde det sikkert med vilje, for at se sød ud og for at få mig hen og holde om dig," grinede han. 

"Jeg gjorde det ikke med vilje, jeg kan virkelig ikke finde ud af det, men det er da okay, at de syntes, jeg så sød ud," grinede jeg. 

"Du så sød ud," og da han sagde det, kunne jeg mærke varmen komme op i mine kinder. Hvis det ikke var fordi, det var mørkt udenfor, så ville han hel klart kunne se mine røde kinder. "Og det gør du stadig," og så kunne mine kinder snart heller ikke blive rødere. 

"Stop med at smigre," 

"Jeg mener det Aria," jeg kiggede hurtigt på ham, og selvom det var mørkt, fandt jeg nemt hans grønne øjne i mørket, men kiggede hurtigt på vejen igen. Der skulle helst ikke ske noget. 

Der skete ikke så meget mere på vejen hjem. Harry havde sagt, at han sagtens kunne gå fra mig af, så da jeg kørte op ved siden af mit hus og slukkede bilen, kiggede jeg på Harry, som var i gang med at tage selen af. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige, så jeg tog også selen af, nøglerne ud af bilen og gik stille og roligt ud af bilen. Jeg ville slet ikke have at aftenen var slut, det skulle bare fortsætte, men vi skulle i skole i morgen, og jeg ville enormt gerne se ham igen. 

"Det var hyggeligt," sagde jeg, da jeg kom op på fortovet ved siden af ham. 

"Det var det. Vi burde gøre det igen, måske ikke bowle, men vi kunne lave noget andet," foreslog han. Jeg kunne ikke være mere enig, for det havde være så hyggeligt, og ingen akavet stilheder. 

"Hel klart," jeg sendte ham et kæmpe smil. "Tak for i aften," sagde jeg og begyndte lige så stille at gå hen i mod døren, men han tog fat i min arm. Jeg vendte mig om og mødte hans blik og dejlige smil. 

"Selv tak," han trak mig ind i et kram. Jeg indsnusede hans duft, og havde lyst til at blive stående her hele natten, men måtte hellere komme indenfor. Jeg trak mig lidt fra ham og kiggede op på ham med et smil. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Hans ansigt kom tættere på, og inden jeg nåede at tænke mig om, pressede han sine læber mod mine. Først kyssede jeg ikke med, men jeg gav ham hurtigt et kys tilbage. 

Da kysset var ovre igen, trak jeg mig fra ham og skyndte mig op af havegangen til hoveddøren, hvor jeg hurtigt blev lukket ind, for døren var slet ikke låst. Jeg kiggede mig ikke tilbage, og det var først, da døren var lukket bag mig, jeg stoppede op og lænede mig op af den. 

Hvad havde jeg nu gjort? Han havde kysset mig, og jeg var stukket af, men det var kun fordi, jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle reagere. Han ville sikkert ikke have noget med mig at gøre mere, og det forstod jeg godt. Jeg var en idiot. Jeg blev bare så usikker og nervøs, at jeg fandt en tryghed i huset, derfor var jeg løbet ind. Jeg måtte bare gå op i seng nu, så jeg kunne tænke det hele igennem, der var ikke andet, jeg kunne gøre. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...