The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

57Likes
54Kommentarer
14392Visninger
AA

5. Kapitel 5

 

Arias synsvinkel

"Kan jeg hjælpe?" spurgte jeg nogle piger, som stod sammen. Jeg var sikker på, at jeg havde set dem på skolen, men jeg var ikke helt sikker. De svarede mig ikke, men stod og snakkede sammen, mens de kiggede på de forskellige ting, de kunne købe. Jeg blev stående, men der skete ikke noget, lige indtil de gik ned og satte sig ved et bord. Jeg var igen i dag på grillen, for hvad skulle jeg ellers lave. Jeg ville ikke være hjemme, hvor Emma stadig troede, vi var veninder. 

"Kan I se, hvem det er?" spurgte nogle af pigerne hinanden. Jeg lod som om, jeg ikke hørte noget, selvom jeg kunne høre alt. "Det er hende den nye pige, som Harry hele tiden snakker med. Gad vide om de kender hinanden, eller om hun bare er en der går direkte efter de populære fyre på gymnasiet," jeg begyndte lige så stille at tørre disken af. Mens jeg gjorde det, kunne jeg mærke min mobil vibrere i mine bukser. 

Harry
Hvad så? 

Aria
Arbejder 

Harry 
Skal jeg komme og underholde dig? 

Aria
Nej, der er nogle fra skolen. De tror, jeg kun går efter populære fyre, haha. 

Harry
Jeg kommer alligevel

Aria
Det vælger du selv

Pigerne havde snakket en masse om Harry og mig, men jeg var ret ligeglad, da de ikke vidste noget. Jeg var ret ligeglad, for de kendte mig jo ikke. Jeg var van til hate, det fik jeg også henne i USA, så jeg havde efterhånden lært ikke at tage det til mig, for de kendte mig overhovedet ikke. Der var ikke rigtig nogen, der kendte mig, udover min far og Emma. Urg Emma. 

Der gik lidt, før Harry kom ind og satte sig oppe ved disken, som han så tit havde gjort. Han havde ikke skænket pigerne fra skolen et eneste blik, selvom jeg godt kunne høre dem snakke om ham, og det undrede mig heller ikke, hvis han kunne høre dem. 

"Vi vil gerne bestille nu," sagde en af pigerne. Jeg kiggede hen på hende og tog en blok og gjorde mig klar. Hun fik bestil på alles vejene og betalte alt. Hun fik sodavandene med, med det samme. Jeg fik fortalt Jimmy, hvad han skulle lave, og der gik nok ikke særlig lang tid. før det var færdigt. 

"Oh hej Harry," sagde en anden af pigerne. Hun lignede, at det var hende der bestemte over pigerne. Hun var "lederen" i deres gruppe. "Kommer du ikke hen og sidder med os?" Harry var høflig og svarede hende. 

"Nej Amber, jeg holder Aria lidt med selskab," han sendte hendes et smil, som hun gengældte, men da han vendte ryggen til dem, forsvandt Ambers smil. 

"Du kan bare sidde dig hen til dem Harry, det gør ikke mig noget," sagde jeg og gav ham en cola, som han havde bestilt. Han rystede bare på hovedet og lavede en bevægelse med sin finger, for at få mig tættere på ham, så han kunne fortælle mig noget. 

"Jeg bryder mig ikke om Amber," hviskede han og sendte mig et smil. Jeg smilede tilbage, hvorefter Jimmy ringede med klokken for at fortælle, at maden var klar. Jeg tog maden og satte den på disken, så jeg kunne kalde at maden var klar. 

"Omg, kommer hun ikke engang ned med det?" kunne jeg høre Amber sagde. Jeg kiggede på Harry, som rullede med øjnene, hvilket bare fik mig til at grine. Jeg lod maden stå på bordet og så, at de andre piger kom op og hentede maden. Jeg gik hen til Harry, som bare kiggede lidt for intenst på mig. 

"Lad vær med at kigge sådan," sagde jeg. 

"Hvordan?" spurgte han bare og blev ved. Han vidste udmærket godt, hvad jeg mente. Jeg skyllede mine hænder, og tog håndklædet, men jeg tørrede ikke mine hænder. Da jeg igen stod henne ved Harry, sprøjtede jeg det overskydende vand på ham, som var på mine fingre. "Hey!" Udbrød han, hvilket fik mig til at grine. Jeg kunne godt se, at pigerne kiggede på os, men jeg var faktisk ligeglad. 

**

Jeg lå i min seng og skrev sammen med Harry. Selv over sms fik han mig til at grine højt og endda rødme. Han var simpelhent så sød, at jeg næsten var ked af, at han ikke ved, hvem jeg rigtig var. Jeg kendte efterhånden ham ret godt, og han kendte mig, eller den han troede jeg var. Jeg havde ikke løget om noget, udover jeg ikke havde fortalt hele sandheden til Harry omkring mit job. Jeg elskede mit job, men jeg ville også bare gerne være en helt normal teenager i et stykke tid. 

Harry
Vil du med ud at bowle i morgen? 

Aria
Jeg kan ikke finde ud af det

Harry
Det kan jeg da heller ikke, lad os nu bare gøre det. 

Aria
Okay, snakker lige med min far om, at jeg ikke kommer på grillen så

Harry
Bliver han sur, hvis du ikke siger det

Aria
Det ved jeg ikke, men fuck ham så, jeg har lov til at lave andet end at arbejde for ham <3 

Harry 
Haha <3 

Jeg rejste mig fra min seng og gik nedenunder, hvor han højst sandsynlig ville sidde og se en eller anden tv-serie. Da jeg kom nedenunder, kunne jeg høre nogle fnise, hvilket fik mig automatisk til at rulle med øjnene. Jeg kom ind i stuen og så min far og Emma, som lå på sofaen sammen. De havde et tæppe over sig, og det var min far der lå inderst, mens Emma lå med ryggen til fjernsynet, og hele sceneriet fik jeg kvalme af. Jeg ville ikke have noget i mod det, hvis nu var en dame på hans alder, men de to sammen - nej tak. 

"Hvad så skat?" spurgte min far og så over på mig. Emma vendte sig om og kiggede på mig. 

"Jeg tager ud og bowler i morgen med en ven," sagde jeg og skulle til at vende mig om, da Emma begyndte at sige noget. 

"Uh, er det en dreng? Det er altid en dreng, når piger siger en ven," 

"Omg Emma! Ja det er en dreng, han hedder Harry, er der mere, du skal have at vide?" snerrede jeg. 

"Aria tag en dyb indånding og tænk over hvad du siger!" sagde min far, og prøvede at være en smule streng, men det havde han aldrig været, så det virkede heller ikke nu. "Jeg har brug for dig på grillen til klokken halv syv, kan du snakke med Harry om, at du skal det? Jeg ved godt, at vi har aftalt, at det ikke er et rigtigt job, men jeg har brug for dig. Både Chris og Jenny har meldt sig syg," jeg sukkede og nikkede. 

"Det kan jeg vel godt, jeg går en tur," sagde jeg og skyndte mig at gå ud i entreen, hvor jeg tog jakke og sko på, og skyndte mig ud af døren, før de begyndte at snakke videre til mig, eller indtil der skete underlige ting. 

Aria
Jeg har lovet min far at være på grillen til kl halv syv, er det okay? <3 

Harry
Det er det vel, jeg kan hente dig, hvis det er? <3 

Aria
Og så giver jeg mad på grillen <3 

Harry
Hmm, det lyder godt. Hvad laver du? <3 

Aria
Er på vej over på legepladsen og dig <3 

Harry
Jeg er på vej hen til dig <3 

Der gik lidt tid med at tænke over, hvad han skrev. Jeg sendte ham et enkelt hjerte, hvorefter jeg lagde min mobil ned i lommen, mens jeg blot gik hen mod legepladsen, der ikke lå langt her fra. Det var den legeplads, jeg legede på, da jeg var mindre. Jeg elskede at komme her hen, jeg havde altid syntes, at det var det bedste sted i hele England. 

Da jeg kom hen til legepladsen, var den tom. Det var også ved at være sent, så selvfølgelig var der ikke nogle børn ude at lege på denne tid. Jeg satte mig hen på den ene gynge og ventede blot på, at Harry ville dukke op. Jeg havde ikke regnet med, at han ville komme bar fordi jeg skrev, at jeg ville gå herhen. Det kunne også være, at han bare skrev det og så ikke kom alligevel, som de fleste fyre henne i Hollywood. 

Jeg sad i små fem minutter i stilhed og tænkte på mit liv henne i Hollywood, og hvad jeg ville gå glip af. Jeg havde sagt nej til en filmrolle, fordi jeg skulle herhen. Jeg var virkelig trist over det, men sådan var det. Jeg kunne ikke rigtig gøre andet, end at sige nej. 

Jeg hørte nogle skridt og så hen i mod dem, og opdagede Harry. Han kom gående på en sexet måde med hænderne i hans jakke. Det var en tynd sort jakke, som sad godt på han krop. Han var næsten helt smuk med skæret på hans ansigt fra gadelygten. 

"Jeg troede ikke, du kom," sagde jeg, da han kom tættere på. Han kom blot hen til mig og satte sig på den anden gynge. 

"Selvfølgelig, gjorde jeg det," han sendte et smil, som fik mig til at blive en smule genert. Hvorfor vidste jeg ikke. Jeg sendte ham et skævt smil, for det virkede bare rigtigt. "Hvorfor skulle jeg ikke komme?" spurgte han og så undrende på mig. 

"Det er bare noget nogle fyre gør fra USA," sagde jeg. Jeg havde stadig ikke fortalt ham, at jeg faktisk boede i Hollywood. "De tror det er så fedt bare at lade pigerne vente, som om, at det gør dem lidt mere speciel. Jeg har selv været udsat for det, og tro mig, det er ikke særlig fedt, jeg tror slet ikke, at jeg snakkede med ham efter det," fortalte jeg. 

"Dukker de for sent op eller dukker de slet ikke op?" spurgte han og lyttede virkelig efter. 

"Det er forskelligt. Ham jeg skulle mødes med, dukkede overhovedet ikke op, men en af mine veninder skrev en besked til ham, og det tog ham yderligere tyve minutter at dukke op," Han nikkede og kiggede lidt intenst på mig. 

"Det kan de slet ikke være bekendt," sagde han bestemt. Jeg kiggede væk fra ham og ud mod vejen, hvor der kørte en enkelt vil forbi. "Hvordan kan det være, at du gik herhen?" spurgte han så. Jeg sukkede og kiggede på ham igen. 

"Pga min far og hans kæreste, behøver jeg at sige mere?" Han grinede lidt over på den måde, jeg sagde det på. Han vidste godt, hvad jeg mente, da han selv havde fortalt, at hans mor satte ham til side for sin kæreste. Vi forstod hinanden lidt. 

Vi sad længe på gyngerne og bare snakkede om alt mulig. Vi lærte hinanden lidt at kende, men jeg prøvede at fortælle, det jeg kunne, selvom det var svært. Jeg ville så gerne have, at han lærte mig at kende, men jeg kunne heller ikke risikere noget. Vi snakkede i lang tid, så lang tid, at det var begyndt at blive koldt og min jakke var ikke spor varm. 

"Fryser du?" spurgte Harry, da jeg lagde armene om mig selv. Jeg nikkede. "Her, tag min jakke," sagde han og begyndte at tage den af. 

"Nej Harry, så fryser du bare," men han rystede på hovedet og fik lagt den rundt om mine skuldre. "Jeg skal også snart hjem, så jeg kan komme op i morgen tidlig," jeg rejste mig op og skulle til at give Harry jakken tilbage. 

"Nej behold den. Du har mere brug for den end mig," han sendte mig et smil. "Du kan give mig den i skolen i morgen," 

"Pigerne flipper ud, det ved du godt," og da jeg sagde det, grinede han bare af det. 

"Og hvad så. Du har brug for den nu, og jeg vil ikke risikere at du ikke kan tage med ud at bowle i morgen," sagde han og sammen gik vi et stykke, indtil vi skulle hver vores vej. "Godnat," sagde han. 

"Godnat Harry," jeg sendte ham et smil, hvorefter jeg begyndte at gå den vej, jeg skulle. Jeg vendte mig om og kiggede på Harry, som stadig stod og kiggede efter mig. Han vinkede til mig, og jeg vinkede igen, indtil han selv vendte sig om og begyndte at gå. Han var simpelhent så sød. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...