The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

55Likes
50Kommentarer
11224Visninger
AA

4. Kapitel 4

 

Arias synsvinkel

Jeg sad oppe i skolen og prøvede at lave en historieopgave. Lige for tiden havde vi om Amerika, hvilket jeg ikke forstod hvorfor, men det var vel vigtigt for pensum. Selvom jeg oprindeligt kom fra USA, så kendte jeg faktisk ikke så meget til alt det, jeg nu sad og skulle skrive om. Jeg sad ikke inde i klassen, som andre gjorde, mig og nogle piger sad ved et bord og i salen. 

Pludselig fik jeg en sms. Jeg kiggede på min mobil og så, at det var fra Harry. I går inden vi hver i sær tog hjem, udvekslede vi mobilnumre, så vi kunne være i kontakt. Han sagde, han gerne ville høre min sang, så når jeg ville synge den for ham, eller bare spille den for ham, kunne jeg hurtigt få kontakt til mig. 

Harry
Hvor er du? 

Aria
I salen, hvorfor? 

Jeg rynkede panden og forstod ikke, hvad han ville. Jeg sad og ventede på svar, men der kom ikke noget. Jeg rystede på hovedet og skubbede tankerne om Harry væk. Jeg skulle koncentrere mig om denne her opgave, jeg var jo lige startet og jeg ville ikke have en dårlig start med hensyn til fagene. Jeg startede jo alligevel et halvt år senere end de andre. 

"Se ham lige," sagde hende der hed May. Jeg kiggede op og så Harry komme gående. De piger var så vilde med ham, men jeg forstod dem godt. Han var virkelig en lækkerbisken og han var enormt sød. 

"Åh, han går direkte hen til os," hende den anden, Karin, hed hun vidst, gik næsten helt i panik. "Men han kender os jo ikke, eller gør han, uh, vi må hellere opføre os pænt," hun fugtede læberne og rettede lidt på håret. Harry stoppede op, da han stod ved vores bord. 

"Hey piger," sagde han og lavede et eller andet nik med hovedet, som fik pigerne vil at fnise. "Aria, hvorfor svarede du aldrig på min besked?" Jeg kiggede uforstående på ham. 

"Det gjorde jeg da også, ellers var du aldrig kommet her ud og fundet mig, vel?" sagde jeg. 

"Nej ikke den besked, den jeg sendt til dig efter samlingen," han stoppede sin hånd ned i lommen på hans bukser, mens han så på mig. Han havde sendt mig en besked og spurgte, hvad jeg syntes. Jeg havde ikke svaret på den, fordi min lærer gik lige forbi mig, og så havde jeg bare glemt beskeden. 

"Nåh den, jeg glemte det," jeg prøvede at finde på en god undskyldning, selvom det ikke var en undskyldning, det var rigtig nok. "Skal jeg svare dig nu?" spurgte jeg og tog fat i min mobil. Jeg kunne fornemme pigernes forvirrende blik på mig, hvorefter de fra Harry og til mig, sådan kørte det. 

"Det er lige meget, du kan fortælle mig det, når du kører mig hjem efter skole," 

"Er jeg pludselig blevet din private chauffør?" Jeg lænede mig tilbage med armene over kors. 

"Kun lige i dag, James skal til tandlægen, så han kan ikke køre mig," fortalte han, som om det var en spændende historie. Jeg kiggede rundt i salen, og kunne se flere flok kigge hen på os. Var Harry virkelig så populær, at det var underligt, at han snakkede med den nye pige? 

"Hvis du ikke står ude ved min bil, når jeg kommer, kører jeg uden dig, okay?" Han nikkede. 

"Det er en aftale," han blinkede til mig, hvorefter han vendte sig om. "Farvel piger," sagde han så, hvorefter han gik sin vej. Jeg rystede på hovedet, og prøvede at skrive noget historie ned, som jeg havde fundet, inden Harry var kommet og forstyrret. 

"Hvordan kender du Harry?" spurgte de i munden på hinanden. "Kan du ikke skaffe en date med ham til mig?" 

"Selvfølgelig kan hun ikke det, idiot," grinede May. "Men hvorfor snakker han sådan til dig?" 

"Hvordan?" spurgte jeg. "Han snakkede da normalt, som han hele tiden har gjort," 

"Kender I hinanden?" Jeg rystede på hovedet. 

"Hør her, han er bare en ven. Vi mødtes i søndags og vi har snakket sammen siden, andet er der ikke," sagde jeg og så ærligt på dem og håbede, at de ikke ville snakke mere om ham. Jeg vil gerne skrive min opgave færdig, så jeg ikke skulle tænke mere på den, men pigerne havde noget andet i tankerne. 

"Men hvordan kan det være, at du har hans nummer? I har kendt hinanden i tre dage og vi har kendt ham det sidste halve år, hvis ikke mere," Jeg rystede på hovedet og så opgivende på dem. 

"Han kender jer ikke, I ved kun hvem han er, og ikke for at lyde som en bitch; vil I ikke holde op med at snakke om ham og koncentrere jer om opgaven, eller laver jeg den selv," sagde jeg en smule mere hårdt, end det skulle lyde. 

"Du kan da bare lave den, vi er da ligeglad," sagde Karin og trak på skuldrene. Jeg klappede min computer sammen, tog min bog og rejste mig op, så jeg kunne finde et andet sted at sidde. 

"Fint, så finder jeg et andet sted. Jeg gider ikke at høre på Harry hele tiden," sagde jeg og rejste mig. Jeg gik ud fra salen og gik ned af gangen, og håbede at der var plads i kantinen, så jeg kunne sidde der i stedet. Jeg fandt et bord henne i hjørnet, hvor jeg fik mig sat, jeg slog op i bogen og tændte min computer igen, så jeg kunne skrive videre på opgaven. 

"Nu sidder du alene," en venlig og meget genkendelig stemme lød, så jeg kiggede op og så Harry. 

"Sig min følger du efter mig?" 

"Ja, ja jeg gør," sagde han og trak en stol ud og satte sig. "Jeg så du gik fra dine veninder, og så tænkte jeg bare, hvorfor. Og så fordi jeg var blevet tørstig købte jeg en cola, og så købte jeg en til dig også," sagde han og satte en foran mig. 

"Det havde du ikke behøvet Harry," sagde jeg og tog i mod den. 

"Men det ville jeg bare, nu jeg ikke måtte købe en til dig i går," jeg åbnede den og tog en tår af den. "Nå, hvad sidder du så og laver?" 

"Burde du ikke være til time?" spurgte jeg så og satte prop på colaen igen og satte den fra mig. 

"Jeg har fritime, og ville ikke tage hjem. Jeg ville holde dig med selskab, siden du gik fra dine veninder, som jeg stadig ikke har fået at vide, hvorfor du gjorde," 

"Harry skal du vide alt?!" Han nikkede og sendte mig et charmerende smil. "De blev ved med at snakke om dig, fordi de syntes du er så lækker, og jeg vil gerne lave denne her historieopgave færdig, for jeg vil gerne være færdig i god tid, men de gad ikke holde mund, så jeg satte mig herind, og håbede lidt på,at jeg fik lidt ro til det," jeg så lidt anklagende på Harry og håbede han forstod min hentydning. 

"De syntes jeg er lækker, nå da," han lænede sig tilbage i stolen og kiggede på mig med et løftet øjenbryn. 

"Du høre ikke efter, gjorde du?" Han nikkede. "Så du forstod ikke, at jeg gerne vil sidde alene og lave min opgave i fred?" 

"Chill babe, jeg kan da hjælpe dig, hvis det er," jeg løftede det ene øjenbryn, da jeg hørte han kaldte mig babe. 

"Det behøver du ikke, jeg tror godt, jeg kan klare det selv," 

"Jo kom nu, jeg vil gerne. Hvad har du om?" Han tog fat i bogen og kiggede på siden, jeg havde slået op på. "Amerika," sagde han og begyndte at læse. Jeg rystede på hovedet og gav lidt op. Jeg gik ind på min opgave og begyndte at skrive noget ned, som jeg fandt på nettet, og når Harry kom med noget fra bogen, fik jeg det ind med mine egne ord. 

Vi sad og arbejde, og jeg forstod slet ikke, hvorfor Harry gjorde det her. Det kunne være, at det bare var sådan englændere var, for jeg havde hørt, at de var meget venlige og gæstfrie - altså nogle af dem. Og det måtte være Harry. Jeg kunne godt fornemme at folk kiggede på os, jo længere tid vi sad sammen. Harry opdagede ikke noget, eller også lod ham som ingenting. Det irriterede mig grænseløst, at de kiggede sådan. Jeg havde det som om, at alle vidste hvem jeg virkelig var, men det var der ingen der måtte vide. 

"Hvornår har du fri?" spurgte Harry, da jeg var ve at være færdig. Han lukkede bogen og tog en tår af sin cola. Jeg tog også en tår af den, han havde købt til mig. 

"Klokken 14," 

"Det har jeg også, og jeg skal nok stå og vente på dig," han rejste sig og gik væk. 

"Harry!" kaldte jeg, inden han nåede for langt væk. Han kom hen til mig med et smil. "Tak for hjælpen," jeg sendte ham et kæmpe smil, uden at være creepy. 

"Altid," han blinkede til mig, hvorefter han gik væk og skyndte sig hen til sine venner, som sad i den anden ende af kantinen. Og det var først der, jeg ikke forstod, hvorfor han ikke brugte sin fritime sammen med hans venner, men det kunne være, at de var taget hjem og så bare kommet tilbage til spisepausen. Jeg trak på skuldrene, hvorefter jeg pakkede sammen og fandt min vej ind til klasselokalet. 

"Jeg håber du fik lavet noget, selvom du brugte hele din tid sammen med Harry Styles," sagde Karin. Hun sagde det højt nok til, at næsten alle fra klassen kunne høre det. 

"Det gjorde jeg da, jeg er faktisk færdig," sagde jeg og satte mig på min plads. 

"Jeg håber, du skriver vores navne på opgaven," Jeg rystede på hovedet og lagde mine ting i tasken. 

"Selvfølgelig gør jeg ikke det. I har jo ikke lavet en eneste ting - når jo, I to fandt på overskriften, men det er det eneste. Jeg har siddet og skrevet det hele, jeg har researchet det hele, jeg har læst fra bogen, og jeg har sat det hele sammen til en sammenhængende tekst. Det eneste I gjorde, var at snakke om Harry, om hvor lækker han er, tænker I ikke på andet?" Jeg fik pakket sammen, tog mine ting og gik ud af klassen. Jeg skulle havde biologi i timen efter, så jeg gik hen i mod biologi lokalet. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...