The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

63Likes
102Kommentarer
37426Visninger
AA

20. Kapitel 19

 

(Jeg undskylder for forhånd, hvis det bliver forvirret! men i Hollywood, bliver hun kaldt for Audrey)

 

Audreys synsvinkel

Jeg var kommet hjem ved en et-tiden i nat - Hollywoodtid - og nu var klokken ni om morgen. Jeg sad i køkkenet med et glas frisk presset juice, det var noget jeg elskede, når jeg var tidligt oppe. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg var træt eller om jeg bare allerede savnede det i England. Og med det, mente jeg selvfølgelig Harry. Jeg savnede ham. 

"Er der noget galt skat?" spurgte min mor, som kom ind og så rigtig smart ud i tøjet. Jeg vidste ikke, hvad hun skulle, men hun skulle helt sikkert et eller andet. 

"Nej, jeg er bare lidt træt," sagde jeg og tog en tår af min juice. Jeg havde ikke fået fortalt min mor, hvorfor jeg var kommet hjem, men hun lå også og sov, da jeg kom hjem, fordi hun skulle noget her klokken halv ti. "Det var en lang flyvetur," 

"Måske du så burde sove en time eller to mere," foreslog hun. "Jeg kan sagtens ringe og vække dig," hun sendte mig et smil, inden hun kiggede ned i hendes mobil. 

"Det kunne godt være, jeg skulle det så," sagde jeg og så på hende, mens hun stod og svarede på et eller andet. Da hun var færdig, puttede hun sin mobil ned i sin taske, hvorefter hun gik hen til mig og kyssede mig på panden. 

"Du skal bare lige huske på, at jeg ikke kommer hjem før sent i aften. Efter arbejdet har jeg en date med Tate," sagde hun og gik rundt om køkkenøen. Min mor og far havde været skilt i mange år, og min mor gik stadig på nogle dates, for at finde den rigtige mand; en mand der kan lide hende for hende selv, og ikke for at have mig som steddatter. 

"Du kan altid ringe til Elinor, hvis hun skal komme og lave mad til dig," jeg nikkede og sendte hende et smil, inden hun gik ud til hoveddøren, hvor hendes bil holdte ude. Elinor var vores kok, for vi havde ikke rigtig tid til at lave mad selv, så vi havde hyret en kok, og hun var rigtig god til at lave mad, hun var rigtig hyggelig at omgås. Hende havde jeg savnet henne i England. 

Jeg rejste mig og gik hen og fyldte noget mere juice i mit glas, inden jeg gik ovenpå til mit værelse, hvor jeg så kunne ligge mig lidt. Jeg kom ind på mit kæmpe værelse, det var virkelig stort i forhold til det, jeg havde i England, og gik direkte hen til min altandør og åbnede den. Jeg kunne sagtens lade den stå åben, men jeg lige sov en times tid mere, for vejret var varmt og solen stod allerede højt på himmelen. 

Jeg stod op af dørkarmen med min juice i hånden, mens jeg så ud over noget af byen. Vi boede ikke højt oppe, men når man stod i mit værelse, havde man en lille udsigt over noget af byen, ikke meget, men jeg kunne godt lide det. 

Jeg valgte, at jeg ville ligge mig lidt. Så jeg tog en tår juice og satte det på mit natbord, tog min mobil og satte den på lyd, så jeg kunne høre, hvis min mor ringede til mig. Jeg vidste dog ikke, om jeg overhovedet ville falde i søvn, for det var nok bare et savn til Gabi, min far og til Harry, der var inde i mig. 

**

Jeg vågende ved, at der var en der sagde mit navn og agede mig på kinden samtidig. Jeg var ikke blevet kaldt det navn i noget tid, men det blev sagt lige nu. 

"Audrey," jeg glippede lidt med øjnene, inden jeg åbnede dem og så, at det var Megan, som sad på min seng. Hvordan er hun kommet ind?! "Godmorgen sovetryne," 

"Hvordan er du..?-" hun afbrød mig. 

"Din altandør står åben, og hvis den ikke gjorde det, så har du givet mit en ekstra nøgle til hoveddøren," sagde hun og drak noget af min juice. "Men hvad er det for en velkomst, ikke noget kram?" spurgte hun og satte glasset fra sig igen. Jeg lagde armene rundt om hende og blev ved med at kramme hende. Lige nu havde jeg ikke lyst til at give slip på hende. 

"Hvor har jeg savnet dig," sagde jeg, mens jeg stadig holdte hende. 

"Jeg har da også savnet dig, men fortæl mig alt. Hvordan var det at være tilbage i skole igen," hun grinede lidt af sig selv, for hun gik ikke selv i skole. Hun arbejde som model, og så hjalp hun meget mig med hensyn til min fans og covers jeg nogle gange havde lagt op på youtube. 

"Det var faktisk helt okay, der var nogle, der kunne lide mig, andre kunne ikke. Det er faktisk næsten som i filmene. Den nye pige som er helt alene og ender med at have en rigtig god veninde," 

"Så mangler du bare den populære fyr," grinede hun, men da hun sagde det, faldt min humør. Nu havde jeg ikke tænkt på Harry i et stykke tid, og det fik hun nu til at ske, men hun vidste jo heller ikke, hvad der var sket. Hun burde vide det, men jeg følte ikke for at fortælle det nu. Det måtte blive på et andet tidspunkt. 

"Men hvordan ved du egentlig, at jeg er kommet hjem?" spurgte jeg så, da jeg kom i tanke om, at jeg hverken havde ringet eller skrevet hende. 

"Din mor ringede og sagde, at du ikke havde det godt," jeg rystede på hovedet. "Audrey," sukkede hun. "Der må jo være noget galt, siden du er kommet hjem så tidligt. Du har kun været der i to måneder eller er det tre? Det har jeg ikke styr på, og du sagde, at jeg først ville se dig i sommerferien, og at du skulle have alle tre år i England," 

"Der kom nogle små problemer. Hende der er min bedste veninder i England - jeg skifter ikke bare dig ud, men du ved, en pige skal havde en veninde, og hun er så sød og forståene," tilføjede jeg. 

"Det er helt i orden," sagde hun og smilte. Jeg kiggede grundigt på hendes ansigtsudtryk for at finde ud af, om hun var blevet fornærmet eller hun virkelig mente, at det var okay. Da hun lignede sig selv, kunne jeg se, at heldigvis var helt okay med det. 

"Hun fandt ud af, hvem jeg var, men hun lovede, at hun ikke ville sige det. Jeg sås så lidt med denne her fyr, og hans søster vidste med det samme, hvem jeg var, og det var lidt ligesom der, det gik op for mig, at det måske ikke var den bedste idé," sagde jeg. "Og så var det Emma. Hun er sammen med min far, og hun tror, at vi er slyngveninder, og hun skal ikke lege min mor, når der er så stor aldersforskel på hende og far," forklarede jeg. 

Jeg vidste godt, at det ikke var helt rigtigt, men jeg kunne ikke fortælle noget om Harry. Jeg ville gerne være ovre ham først, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme over ham. 

"Hvor stor forskel?" 

"Hun er 27 år," sagde jeg og gøs ved tanken. Selvom jeg var her, hadede jeg stadig tanken om, at hun var sammen med min far. Jeg var blot glad for, at hun ikke var med i lufthavnen og skulle sige farvel til mig, for jeg gad hende ikke. 

"Tager du pis på mig?!" jeg rystede på hovedet. "Det er jo sindsygt," hun lavede brækfornemmelser, og det fik mig til at grine. 

"Fortæl, hvad du har gået og lavet, og fortæl, hvad der er sket," sagde jeg, og hun satte sig bedre til rette i sengen og begyndte at fortælle. Hun fortalte, at hun havde været i New York til et fotoshoot, og det havde været spændende. Hun havde været til forskellige opvisninger og modeshows, så hun havde været der i næsten en måneds tid. Alt hun fortalte om, var så spændende, at jeg var lidt jaloux. 

Jeg kunne have været med hende og oplevet præcis det samme, men jeg havde fortravlt med en fyr, der slet ikke elskede mig, som jeg elskede ham. Jeg måtte erkende, at jeg havde det sjovt, indtil han fandt ud af det hele og bare skred og ikke ville snakke med mig om det. 

Hun fortalte om tøjet, om tingene hun fik med sig, om personerne og selve stedet. Hun sikkert se, hvor jaloux jeg var på hende, men hun sagde ikke noget om det, hun fortalte bare. Hun lavede, hvad hun drømte om, hvilket jeg også gjorde, men derfor måtte jeg stadig godt være jaloux på hende. Selvom jaloux var en grim ting, så var jeg det. 

"Na ja, og så ringede Toby til mig," sagde hun. Jeg blev meget overrasket over, at hun nævnte ham. Toby var min ekskæreste, som var en af de fyre, som åbenbart kun gik efter min berømmelse, og det var ikke sjovt. 

"Hvorfor til dig?" 

"Han ville vide, hvorfor du ikke tog telefonen, og hvorfor der står han ringede til udlandet," fortalte hun. "Jeg sagde, at du var ude at rejse, og han blev skide sur over, at han ikke havde fået noget at vide om det," grinte hun og jeg grinte med. Når jeg sad her og tænkte på det, forstod jeg faktisk ikke, hvorfor jeg overhovedet datede ham. Han så da godt, men havde han overhovedet et hjerte, det var jeg ved at tvivle lidt på. 

"Og," 

"Så spurgte han om jeg ville på en date. Han havde set, jeg var i New York og det var han tilfældig også," jeg åbnede mine øjne endnu mere og forstod ham virkelig ikke. 

"Helt tilfældigt eller var han taget efter dig?" spurgte jeg. 

"Jeg ved det ikke, jeg sagde nej og lagde på. Han kan ikke gå fra dig og så til mig. Jeg dater ikke dine ekskærester og du dater ikke mine, sådan er det bare," sagde hun. 

"Meg, jeg har set, hvordan du kigger efter ham, efter jeg slog op med ham. Jeg kan se, at der er noget. Der må jo være en grund til, at han har dit nummer. Hvis du gerne vil ud med ham, så gå ud med ham," 

"Audrey, det gør jeg ikke!" udbrød hun. 

"Meg," jeg løftede mine øjenbryn et par gange. 

"Jeg går ikke ud med ham, du har jo slet ikke hørt resten," sukkede hun. "Der gik nogle timer, og pludselig dukkede han op ude foran mit hotelværelse. Han er så dum, han troede, jeg ville ud med ham, selvom jeg lagde på. Han tænder på, at jeg slet ikke gider ham. Der var nogle dage, hvor han næsten var efter mig om en lille hundehvalp, det var så creepy. Man skulle tro, at han arbejde for FBI, for han vidste, hvor jeg var, før jeg selv vidste det," og det fik mig til at grine. 

"Snakker vi om den samme Toby?" 

"Audrey!" hun slog mig på armen. "Lad vær med at grine. Det var slet ikke sjovt, alle der var omkring mig troede i starten, at vi var sammen, men fandt ud af, at jeg slet ikke ville have noget med ham at gøre, så gjorde han blot større numre ud af det," 

"Det er lidt sjovt," grinede jeg. "Gå nu bare ud med ham, og se om han er noget for dig," hun rystede på hovedet. 

"Nej, jeg har været på date med en anden en," sagde hun og fik røde kinder. 

"Uhhh!" jeg var spændt på at høre om det. "Hvem er han?" 

"Du lover, du ikke bliver sur?" spurgte hun og så en smule bange ud. Som om jeg ville forbyde det. Hvis jeg nu havde en bror eller sådan noget, så ville jeg nok flippe ud, men jeg har ikke nogen bror. 

"Hvad skulle jeg blive sur over? Sig det nu bare," 

"Det er Jake," jeg sad og ventede på flere informationer. Jeg lavede en bevægelse med hånden, for at få hende til at snakke videre. "Jake, din fætter, som bor lige over mig. Vi har set hinanden en masse gange, og jeg tror virkelig, at jeg er forelsket i ham. Jeg fortalte ham om Toby, og han begyndte også at grine, og foreslog at Toby skulle tro, at vi var sammen, for så ville han lade mig være, og det hjalp," fortalte hun. 

Jeg var mundlam. Jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg skulle sige til det. Jeg kunne ikke forbyde hende at være sammen med den fyr, hun var forelsket i. Jake havde været som en storebror for mig, hvilket satte mig i lidt af et dilemma. Megan skulle være glad, og hvis Jake var fyre, så skulle hun selvfølgelig se, hvad der bliver til, men igen, han havde altid været som en storebror for mig. 

Megan skulle selvfølgelig finde en fyr, der kunne lide hende, for den hun var. Jeg vidste, at Jake ikke gik op i det overhovedet, men jeg vidste ikke, at han ville være sammen med min bedste veninde. Han vidste, hvor tætte vi var. Bare fordi det ikke gik godt for mig og Harry, betød det ikke, at Megan ikke måtte være samme med Jake. 

Hun vidste jo slet ikke, hvad der foregik oppe i mit hoved. Jeg savnede Harry og her sad hun og snakkede om en fyr, hun kunne lide, som ovenikøbet var min fætter. Hvis hun vidste, hvad der var mellem Harry og jeg, ville hun ikke snakke om det, men det skulle hun havde lov til. Hun behøvede ikke at vide, hvad der skete. Jeg skulle nok selv klare det. 

"Audrey, sig noget," jeg prøvede at skulle mine tanker væk, og være glad på hendes vejene, selvom det var svært. 

"Undskyld. Jeg havde bare ikke lige forudset det," sagde jeg og sendte hende et smil. "Hvis du virkelig tror, at du er forelsket, så skal du have lov til at være forelsket også i Jake," sagde jeg. Hun hivnede og gav mig et kram. Hun var glad. Jeg var glad for, at hun var glad, selvom det var svært, med alt det der foregik i hovedet. Hun fortjente det. 

____________________________________________________

Glædelig jul! 

Jeg ved det er ved at være længe siden, jeg har publiceret noget, men jeg har bare været lidt nede i kulkælderen og ikke rigtig har haft motivationen, men jeg håber, at den kommer igen her efter jul. Jeg skal ikke holde nytår hjemme i år, så jeg lover ikke, at der kommer et kapitel mellem jul og nytår - regn med, at det først kommer efter nytår. 

Så jeg håber I får en rigtig god jul og et godt nytår. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...