The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

63Likes
102Kommentarer
37435Visninger
AA

16. Kapitel 15

 

Arias synsvinkel 

Fredagen var kommet! Jeg havde virkelig glædet mig til i dag, det var ikke fordi jeg stod og arbejdede, men fordi Harry og jeg skulle holde filmaften. Hele ugen havde jeg mest tilbragt tid sammen med Gabi, så vi kunne lære hinanden bedre at kende, og vi var blevet rigtig tætte, især efter det der skete i dag. 

I slutningen af spisepausen fik jeg en besked af Gabi, der spurgte om jeg ville komme ned på pigetoilettet. Jeg vidste at Sophie og Jade var gået derned med hende, og da de kom tilbage uden Gabi valgte jeg at pakke mine ting sammen og gå derned. Pigerne spurgte ikke, hvor jeg gik hen, de regnede vel med, at jeg skulle mødes med Harry, som jeg havde gjort nogle af dagene. Jeg mødte dog Harry på vejen derned, men måtte sige, at jeg glædede mig til i aften, men skulle skyndte mig ned til Gabi. 

Det viste sig, at Sophie syntes, at hun hang for meget ud med mig og ikke dem. De havde ligefrem skældt hende ud, fordi hun godt kunne lide at hænge ud med mig. Jeg kunne ikke lide at se Gabi helt såret og ked af det, jeg fik det dårligt. De havde jo været venner i længere tid, end jeg havde kendt Gabi, og alligevel var jeg tættere med hende, end de andre piger var. Nogle gange hadede jeg gymnasiet, fordi sådan noget kunne ske; fordi venskaber blev brudt, mens andre blev bygget. 

Vi brugte resten af dagen sammen, både i timerne og efter skole, indtil jeg skulle herned på grillen. Der var faktisk kun fem minutter til at min vagt sluttede, og så ville den bedste weekend begynde. Gabi havde også været her, men det var fordi jeg havde lovet hende en sodavand, men hun skulle hjem og spise med hendes familie. Hun sagde det var vigtigt, så jeg ville ikke holde på hende. 

Jeg vidste faktisk ikke helt, hvor længe Harry ville blive hos mig, men jeg måtte fortælle Harry det. Vi havde efterhånden været sammen i over en uge, og det var virkelig vigtigt, at han vidste det, inden der skete noget forfærdeligt. Men var det også en god idé? Hvad nu hvis vores forhold slet ikke ville holde? Så ville det hele være min skyld, bare fordi jeg havde fortalt om mig selv, men han havde også fortjent at vide det. Jeg kunne ikke holde det skjult mere. 

Gabi og Gemma vidste det, og der ville ikke gå længe før, der var flere der vidste det. Jeg ville ikke løbe risikoen. Han skulle have det at vide enten i aften eller i morgen. 

"Noget der trykker skat?" der blev lagt en hånd på min skulder, og jeg så op og så, at det var min far. Jeg rystede stille på hovedet. 

"Jeg fortæller Harry det i aften eller i morgen, han fortjener at vide det, hvis vi skal være sammen," sagde jeg og prøvede at sende min far et overbevisende smil. 

"Er du sikker?" han så bekymret ud, men jeg nikkede alligevel. "Hvis du syntes, det er på tide, så gør det. Husk vi står bag dig, også Gabi selvom hun er derhjemme," jeg sendte ham et større smil, hvorefter han trak mig ind i et kram. Jeg havde fortalt ham om Gabi, om at hun selv havde regnet det ud, og fordi jeg rakte hende mit kørekort uden at tænke mig om. 

"Tak," hviskede jeg. 

"Prettyboy er ankommet," sagde han og vi trak os fra hinanden. Jeg tog mit forklæde af og gav min far det, hvorefter jeg sendte ham et smil. 

"Hvornår kommer I hjem?" spurgte jeg, inden jeg gik om til Harry. Min far og Emma skulle ud at spise, når han selv havde fri, og han havde lovet, at Harry og jeg kunne være alene i huset i aften, så han skulle nok komme sent hjem. 

"Ved en et tiden, jeg skal ud at vise Emma noget," jeg nikkede og gik hen til Harry, som gav mig et kys på munden. "Hej Harry, hav en god aften," 

"I lige måde sir," 

"Harry, jeg har sagt, at du bare skal kalde mig Rob," sagde han til Harry, som sendte ham et undskyldende smil. 

"Det er rigtigt, vi ses Rob," sagde Harry, hvilket fik min far til at ryste på hovedet og sendte os et smil, mens vi forsvandt ud af døren og ud i måneskindet. Eller bare vi kunne, men så sent var det heller ikke, men alligevel tog vi direkte hjem til mig, hvor vores filmaften skulle starte. 

Turen hen til mit hus var ikke lang, men alligevel fik vi snakket en masse. Nogle gange kunne vi snakke som om, vi ikke havde set hinanden i længere tid, og andre gange nød vi bare stilheden. Det var lidt forskelligt. Jeg var glad for, at vi snakkede, for ellers ville mine tanker hele tiden strejfe min hemmelighed, som han burde vide. Jeg skulle fortælle ham det på et tidspunkt, og det skulle være snart. Hvis ikke i dag, så i morgen. 

"Hvordan går det med Gabi?" spurgte Harry, da vi trådte ind af døren. Jeg havde fortalt ham om, hvordan pigerne havde været over for hende. 

"Det går for nu," sagde jeg. "Jeg har sagt, at hun bare skulle ringe, hvis hun havde brug for at snakke om det. Og hvis hun ville have det hele på plads, måtte hun også få snakket med de andre om det hele, og hvis det ikke hjælper, så ville jeg være her for hende," jeg sendte ham et smil, og han nikkede. Vi snakkede lidt om det, mens vi gik ind i stuen og satte os i sofaen. 

"Men det må være rart for dig at have en veninde her i England," 

"Det er det også, det er selvfølgelig synd for Gabi, at de andre er som de er, men jeg kan ikke gøre for det. Jeg kan skide godt lide Gabi, hun er simpelhent så sød," forklarede jeg. "nå, men skal vi sidde her og se film eller oppe på værelset?" spurgte jeg og vidste godt, at jeg skiftede emne. 

"Det ved jeg da ikke, hvad skal vi se?" spurgte Harry og satte sig ned i sofaen. 

"Min far har nogle film henne i skabet der," jeg pegede hen på et skab. "Så kunne du finde en film, mens jeg så laver popcorn til os, du må vælge lige hvilken film du vil se, bare det ikke er en gyserfilm," sagde jeg. 

"Ej, vi skal da finde en sammen. Det går ikke, at du ikke gider se en jeg vælger," 

"Find nu bare en Harry. Jeg skal nok se den, ligemeget hvilken en du vælger, jeg sørger for popcorn og cola," jeg sendte ham et smil, inden jeg fik ud i køkkenet, og fik fundet popcornene frem, og fik hurtig puttet en pose ind i mikrobølgeovnen, hvorefter jeg fandt to glas i skabet og gik ud i bryggerset, og tog en cola, da det var der vores sodavand stod. Jeg gik og nynnede lidt af min sang, jeg havde skrevet om Harry, for den sad ret tit fast i hovedet på mig, når jeg tænkte på ham. Jeg var bange for at synge den højt, for på en måde ville jeg ikke have ham til at høre den endnu. 

Jeg valgte at gå ind i stuen med colaen og glassene, og da jeg kom ind, stod Harry ovre ved skabet og prøvede at finde en film. Jeg kunne i hvert fald se, at han ikke kiggede på gyserfilmene, for de stod på den nederste hylde. 

"Har du fundet noget interessant?" spurgte jeg, mens jeg satte det fra mig på sofabordet. 

"Ikke endnu," sagde han og vendte sig om og kiggede på mig. "Men hvad er det for en film, der står bare Audreys film på?" spurgte han. 

"Aner det ikke," sagde jeg og trak på skuldrene. Jeg havde ikke set så mange af filmene, der stod i det skab. Jeg så gerne film på netflix, hvis jeg kunne finde en film, der faldt i min smag. "Jeg har sagt, at du bestemmer film Harry, så sæt den på du har lyst til at se," og med det gik jeg ud til popcornene igen, da de fire minutter hurtigt var gået, så jeg fik dem hældt op i en skål, hvorefter jeg gik ind til Harry, som havde fået sat filmen på og sat sig til rette. 

"Jeg håber, det er en god film, for jeg har bare sat den på," sagde han. Jeg rakte ham popcornene, hvorefter jeg hældte cola op i begge glas og satte mig til rette ved siden af Harry. 

"Jeg har flere popcorn, hvis det er," sagde jeg, og kunne mærke mine kinder blive en smule varme, da han lagde sig arm omkring mig og trak mig lidt tættere på ham, så jeg sad op af ham. 

"Bare du er her, så er jeg ret lige glad med popcornene," sagde han og kiggede ned på mig. Jeg kiggede op på ham, hvorefter hans læber ramte mine i et passioneret kys. Vi sad og kyssede lidt, indtil filmen startede, og da stemmen kom spærrede jeg øjnene op med det samme. Jeg kendte den stemme lidt for godt. 

"Harry, skal vi ikke finde en anden film?" spurgte jeg lettere desperat. Jeg var hovedrollen i den film, og det ville han snart finde ud af. 

"Babe, du sagde selv, at jeg måtte bestemme, og at du nok skulle se den," 

"Hvad nu hvis jeg sagde, at filmen faktisk er rigtig kedelig, og nok ikke noget for dig. Syntes du så ikke, vi burde finde en ny?" 

"Ved du, hvor meget jeg elsker at høre dig sige mit navn," han gav mig et kys på munden. 

"Harry," sukkede jeg. 

"Jeg mener det, der er noget magisk over det," jeg bed mig i læben, for nu startede filmen og mit ansigt blev vist, og det fik Harry til at være helt stille. Jeg stivende, da han så mig på fjernsynet, han lignede lidt en der havde set et spøgelse. 

"Harry..-" han holdte en hånd oppe som tegn på, at jeg skulle holde mund. Jeg fik helt ondt i maven, for det var slet ikke meningen, at han skulle finde ud af det på denne her måde. Jeg måtte fortælle ham det nu, der var ikke andet at gøre. 

"Er det dig?" spurgte han og trak sin arm til sig, for at sidde sig hen på kanten af sofaen. 

"Harry, jeg kan forklare dig det," sagde jeg nervøst og satte mig hen til ham ude på kanten. 

"Forklare, at du er skuespiller, og at alt det her bare var en leg for dig!?" hans stemme var hård og det var skræmmende. Han havde aldrig talt så hårdt til mig, og hans stemme lød næsten bange. 

"Det er ikke en leg Harry, lad mig nu forklare dig det hele," jeg lagde en hånd på hans skulder, men han fik hurtigt rystet den af sig ved at rejse sig op og kigge på mig. Jeg kunne mærke, at tårerne var på vej, for det var ikke denne her måde, jeg havde jeg forestillet mig at sige det til ham. Det skulle have været gjort mere stille og roligt, så vi kunne snakke sammen om det. Han kørte det hele op. 

"Hvad er der at forklare? Du er skuespiller, du er sikkert også sanger! Så alt vi har snakket om, er løgn, for du gør det allerede. Du er skuespiller, forfanden, du kan skjule dine følelser du kan spille på det hele," han lød ked af det. 

"Harry, jeg mener det virkeligt! Det hele var ægte, det var meningen, at jeg ville fortælle dig det, men du ved ikke hvor svært det er...-" 

"Svært?! Jeg har følt et specielt bånd mellem os, som om vi kunne fortælle hinanden alt, og alligevel gemmer du det her for mig..! Hvad hedder du rigtigt!" 

"Mit fulde navn er Audrey Aria Swift Adams, men folk kender mig som Audrey Adams," sagde jeg og rejste mig op, så jeg kunne gå hen til ham, men han gik blot længere væk. "Jeg har ikke løget om noget som helst," 

"Du har løget Audrey," den måde han sagde mit rigtige navn på, gav mig kuldegysninger, og tårene begyndte med det samme at rende ned af kinderne på mig, for jeg kunne slet ikke lide, at han kaldte mig Audrey. For Harry var jeg Aria og det kunne ikke ændres. 

"Harry...-" han holdte en hånd op for at fortælle, at jeg skulle tie stille. 

"Sig ikke mere. Jeg går nu, for jeg kan ikke være i et forhold, hvor du har holdt noget at det vigtigste hemmeligt for mig. Hvor mange ved det overhovedet, hvem du er?" 

"Gabi og Gemma, og så min far og Emma selvfølgelig," min stemme var lav, og jeg ville af alt ønske, at vi havde været sammen om at finde en film, for det skulle ikke være gået sådan her. 

"Gemma!" vrissede han og styrtede ud af døren. Jeg skyndte mig efter ham, men jeg var ikke hurtig nok, og da hoveddøren smækkede lige foran mig, begyndte jeg at græde. Han måtte ikke gå. Jeg havde så mange følelser for Harry, at jeg ville bryde sammen, hvis han ikke ville snakke med mig, hvis han ikke engang ville se på mig. 

_________________________________________________________

Uhhh, nu ved Harry det! Hvad tænker I om det hele? Jeg vil gerne vide jeres tanker ;)    (btw, så er jeg snart færdig med kapitel 16, så det kommer nok om et par dage, wuuu) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...