The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

63Likes
102Kommentarer
37384Visninger
AA

14. Kapitel 13

 

Arias synsvinkel

"Og du sagde, at du ikke havde andre venner end mig," sagde Harry, mens vi gik hen af en sti, som han havde vist mig. Den lå lidt væk fra mit hus, og han førte mig igennem et buskads. 

"Og du sagde, vi skulle på picnic, hvor er den store kurv, du skulle rende rundt med, hvor der lå en masse ting i?" spurgte jeg tilbage. 

"Du svarer mig først, så svarer jeg bagefter," sagde han og flettede vores fingre sammen. Jeg blev næsten helt genert, så jeg kiggede ned i jorden og holdte øje, hvor jeg trådte. 

"Gabi og jeg sad bare sammen ved frokost, og hun var bare sød og vi begyndte at snakke sammen," sagde jeg og snakkede videre. "Jeg spurgte så, om hun ville med hjem, og det ville hun gerne. Jeg havde lidt glemt, at vi skulle være sammen, men hun havde ikke noget i mod, at det kun blev en times tid, men det var bare så vi kunne lære hinanden at kende," og vi kom til at lære hinanden af kende. Jeg kunne rigtig godt lide hende, for hun var rigtig sød. 

"Det er da godt, at du har fået en veninde," sagde han og gav min hånd et blidt klem. 

"Din tur til at svare mig," sagde jeg og puffede blidt til ham. 

"Jeg har gjort det hele klar," svarede han blot. Jeg så på ham med store øjne, men tog hurtigt øjnene på den smalle sti, da jeg var ved at falde over en gren. "Jeg er den eneste, der kender til dette sted, så jeg kan ligge alt muligt ligge og ingen tager det, for der kommer ikke andre end mig," sagde han. "Og nu dig," tilføjede han. Jeg fjernede en kæmpe gren, og det afslørede et lille bitte græs areal, hvor han havde lagt et tæppe ud og der stod en kurv på tæppet. 

Det var virkelig sødt gjort, og det var lige før, jeg fik tåre i øjnene. Han ville dele dette sted med mig, eftersom han var den eneste, der kendte til det. Ingen har nogensinde gjort sådan noget for mig. 

"Her er virkelig flot," sagde jeg. Rundt i græsset var der små blomster og solen skinnede perfekt ned. Jeg gik hen i mod tæppet, og så at der var nogle sandwiches, frugt, dåse sodavand og servietter. Det hele fik mig næsten til at miste pusten, han var så sød mod mig, og jeg elskede det. 

"Jeg var lidt i tvivl, om hvad jeg skulle tage med, så jeg spurgte min mor," sagde han, og jeg kiggede fra tingene og hen på Harry, som rødmede lidt. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, hvorefter jeg lænede mig hen i mod ham og gav ham et blidt kys. "Jeg er glad for, at du kan lide det," sagde han, da han trak sig lidt væk fra mig. 

"Jeg elsker det," vi satte os begge to ned på tæppet, og jeg kiggede rundt på tingene igen. 

"Jeg havde lidt overvejet at tage champagne med, men vi havde intet," sagde han med et grin. 

"Det skulle du have sagt, det kunne være, vi havde noget," grinede jeg og sendte ham et smil. "men det er helt fint med colaerne. Jeg er heller ikke så vild med at drikke på en hverdag," 

"Så er vi to," han sendte mig et strålende smil. "Værsgo'," han pegede på sandwichene og rakte mig en serviet. 

"Tak," jeg tog fat i en sandwich og da jeg tog den første bid, følte jeg, jeg var i himlen. Jeg sad her det smukkeste sted med min kæreste, som var så sød. Han sad der og smilede til mig, og han havde lavet de bedste tunsandwiches. 

Vi havde efterhånden sættet her længe, hvor vi bare havde hygget og snakket. Vi havde snakket om forskellige ting, som at vi var blevet enige om, at jeg snart burde mødes hans mor og søster, hvis jeg ikke havde noget i mod det, og det havde jeg ikke. Jeg ville gerne lære hans familie at kende, på den måde lærte jeg også Harry bedre at kende. Lige nu sad og vi snakkede om det, der skete i spisepausen på gymnasiet. 

"Hvad sagde dine venner til det?" spurgte jeg og hentød til, at han kom hen til mig og kyssede mig midt på munden. 

"De vidste godt, at jeg har brugt meget tid med dig, men de blev ret chokeret over, at jeg kyssede dig," han smilede til mig, som han havde gjort hele dagen. "De spurgte om, det var seriøst mellem os, og jeg sagde ja," jeg kunne virkelig næsten ikke smile mere. Jeg havde smilet så meget til Harry, at jeg har fået ondt i kinderne. 

"Nogle af pigerne jeg sad med, var virkelig overrasket over, at du kyssede mig," sagde jeg med et grin, og huskede tilbage på Janes udtryk. 

"Jeg så godt en af pigerne, var helt oppe at køre, da jeg kom hen, men da jeg kyssede dig, så hun næsten ked af det ud," han grinede, og jeg grinede bare med, for det så rigtig sjov ud. 

"Ved du hvor populær du er hos første års elever?" spurgte jeg så seriøst på ham. "De fleste af pigerne ville elske, hvis du bare snakkede med dem," han rystede på hovedet, mens han grinede. "Jeg mener det Harry, næsten alle piger er skudt i dig, og på en eller anden måde har du valgt hende den nye pige," han stoppede med at grine og så på mig. 

"Det kan du ikke mene," jeg nikkede. "De kender mig jo slet ikke, og jeg kender ikke dem," 

"De ved mere om dig, end du tror," grinede jeg. 

**

"Du skal ikke tage dig af min familie, hvis de begynder med alle mulige spørgsmål," sagde Harry, mens han låste hans hoveddør op. "Jeg har ikke haft pigebesøg i lang tid, så jeg er sikker på, at min søster syntes det er på tide," jeg grinede af ham. 

Han åbnede døren og lod mig gå ind først. Han var virkelig en gentleman. Jeg gjorde som Harry gjorde, tog sko og jakke af; skubbede skoene ind til siden og hang jakken op på knagen. 

"Harry er det dig?" 

"Ja mor," han gik ind i stuen, hvor hun befandt sig. "Jeg har Aria med, som jeg gerne vil have dig til at møde," jeg kom op bag Harry, men han trådte til side, så jeg kunne mødes hans mor. 

"Jamen hejsa," hun rejste sig op fra sofen og kom hen og gav mig hånden. "Hyggeligt at møde dig, jeg er Anne," jeg nikkede og sendte hende et smil. Jeg kunne se, hvor Harry fik de gode manerer fra og det dejlige smil. 

"Aria," Harry kom hen til mig og tog min hånd, da jeg stille tog den til mig, efter at have givet Anne et håndtryk. 

"Mor, hun er min kæreste," 

"Nå, det er hende, du hele tiden snakker om," Anne så helt seriøs ud, da hun sagde det, så jeg kiggede på Harry, som havde fået en let rød farve i kinderne. "Det er ikke noget skamme sig over Harry," 

"Mor," vrissede han næsten og gik ud af stuen og trak mig med. "Vi er oppe på værelset og ser film," råbte han, mens han slæbte mig med op af trapperne. "Min søster er nok inde på sit værelse, men hende gider vi ikke forstyre, for hun er lidt som min mor bare... yngre," og det fik mig at grine endnu engang. 

Vi kom op ovenpå, hvor der var nogle døre, som højt sandsynligvis førte ind til hans, hans søsters og Annes værelse og et badeværelse. Han gik ned til døren for enden af gangen, mens jeg stille gik og kiggede på billederne, der hang på væggen. Der var en masse familie portrætter af Harry og hans søster, både alene og sammen med deres forældre, men der var ikke mange med deres far. 

"Undskyld for rodet, jeg kunne bare ikke lige finde mine bukser," sagde Harry og lød lettere pinlig over sit værelse. Jeg sendte ham et smil og kom hen til ham, hvorefter jeg gik ind på hans værelse. 

"Det gør ikke noget," jeg kiggede rundt og så, at der lå tøj lidt over det hele, lidt ligesom mit eget værelse. Han skyndte sig at samle det sammen og lagde det på kontorstolen ved hans skrivebord. "Mit værelse ser lige sådan ud, med tøj over det hele," jeg gik hen og satte sig på sengen, og var glad for, at han var en af de fyre, der trak gardinerne fra, når der var lyst udenfor. 

"Hvad siger du til, at jeg går ned og laver nogle popcorn, så kan du vælge en film," foreslog han. "Jeg har film på hylden der, ellers er der på netflix," han kastede fjernbetjeningen hen til mig. "Du kan vel selv finde ud af, at gå ind på det?" drillede han med et grin, hvorefter han forsvandt. 

"Var det en pige, jeg kunne høre?" lød en pige stemme, hvorefter jeg hørte Harrys stemme. 

"Ja Gemma," 

"Din kæreste? Må jeg møde hende? Har hun mødt mor? Er du sikker på, at det var en pige, og at du ikke bare drømmer?" jeg kunne høre hun grine, hvorefter jeg hørte Harry sukke. 

"Gå selv ind og se, men lad vær med at gøre mig pinlig berørt, det har mor sørget for, jeg har ikke brug for dig også, så går jeg ned og laver popcorn," mere hørte jeg ikke. Så jeg tændte for fjernsynet og gik ind på netflix. 

"Banke banke," lød det, og lidt efter viste der sig en smuk pige, som var et par år ældre end mig. Det måtte være Gemma, hans store søster. 

"Hej," sagde jeg stille og sendte hende et smil. 

"Du er ikke Aria..." hun kiggede på mig med en rynket pande. "Du er Audrey," og da hun sagde det, fik jeg de største øjne, og rejste mig op med det samme. "Du er Audrey Adams, du er skuespiller. Sig ikke, at du leger med lille Harrys hjerte," 

"Nej nej, du misforstår," prøvede jeg, men hun havde set lige i gennem mig. "Hvor kender du mig fra?" spurgte jeg så. 

"Jeg har set dine film, og wow, jeg elsker dem," 

"Tusind tak..-" hun afbrød mig. 

"Men hvad laver du her? Burde du ikke være på ferie? Du skal slet ikke være her og udgive dig for at være en anden, for så derefter at knuse Harrys hjerte," 

"Du misforstår det, Gemma. Jeg havde brug for at gå på gymnasiet, jeg tog her over..." jeg fortalte Gemma alt. Jeg kunne ikke rigtig gøre andet, for hun måtte for alt i verden ikke sige noget til Harry omkring det her. Jeg ville selv fortælle ham det, når jeg var klar til det, og det var jeg ikke helt endnu. Jeg kunne enormt godt lide ham, men jeg kunne bare ikke. Da jeg var færdig med at fortælle det hele, kunne vi begge høre Harry komme op af trappen. Det var nemt at gætte, at det var ham, for han gik og sang. 

"Jeg vil selv sige det, men jeg kan ikke gøre det endnu. Han skal ikke finde ud af det på denne her måde, det er ikke rigtigt, jeg vil gerne sige det, på en pæn måde. Så han ikke flipper helt ud, på en måde så han kan tilgive mig," sagde jeg desperat og håbede på, at hun ikke ville sige det. 

"Jeg lover, jeg ikke siger noget, men på et tidspunkt, så skal jeg havde en autograf," hun sagde det forsigtigt og blinkede til mig, og jeg nikkede ivrigt. 

"Du kan få et kram," jeg rakte armene ud til hende. Og lige da vi lagde armene om hinanden, kom Harry ind. "Tak," hviskede jeg. 

"Sig mig, krammer I bare uden mig?" spurgte Harry dumt, men stod med popcorn i favnen. 

"Bare sig, at det var mig, der ville have et kram af min lillebrors kæreste," hviskede Gemma, inden vi trak os væk fra hinanden. Jeg sendte hendes et stor smil, men var stadig en smule nervøs om, at hun måske kunne finde på at fortælle det til andre. Hun var virkelig sød og lignede egentlig ikke en, der ville sladre, men jeg var stadig urolig, over at der nu var to andre, udover min familie, der vidste det. 

"Tak," mimede jeg. 

"Nu skal jeg lade jer være alene," Gemma blinkede til os begge to, inden hun gik ud, mens hun lukkede døren bag sig. "Nu ikke noget med at larme alt for meget!" råbte Gemma, da hun havde lukket døren, men jeg kunne ikke lade vær med at grine. 

"Så Aria," Harry satte popcornene på sit skrivebord. "Hvad stod I to så og snakkede om?" 

"Åh du ved," startede jeg, og vidste ikke helt, hvor jeg skulle kigge hen, men valgte alligevel at kigge op på Harry, som stod der og kiggede sødt på mig. "Pigeting," mere behøvede han vel ikke at vide. 

Dette her var første gang, jeg faktisk mødte min kærestes familie. Harry havde ikke valgt at blive min kæreste, for at vise mig frem som et trofæ, hvilket en af mine tidligere kærester havde gjort, og det var virkelig ubehageligt, så det var helt rart og trygt at være sammen med Harry. Hans familie var sød, også selvom de gjorde ham pinlig, som hans mor gjorde, det var sødt. Det viste, at de var en rigtig familie med sammenhold. Jeg håbede bare, at de ville være lige sådan overfor mig, når jeg en dag afslørede, hvem jeg i virkeligheden var. 

"Har du fundet en film, eller snakkede I bare?" Harry satte sig på sengen, og jeg satte mig sammen med ham. 

"Vi snakkede," 

"Typisk Gemma," grinede han og lagde armen om min skulder. Han fandt fjernbetjeningen og i fællesskab fandt vi en film. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...