The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

58Likes
64Kommentarer
17350Visninger
AA

12. Kapitel 11

 

Arias synsvinkel

 Endnu engang var det sket, at Harry og jeg var faldet i søvn og var vågnet op i min seng. Vi havde snakket til langt ud på aftenen omkring det at skrive sange, og han virkede virkelig interesseret. Han havde spurgt mig, om det var noget, jeg havde lyst til at lave i fremtiden, nu jeg allerede kunne så meget, og jeg svarede ham ærligt: Ja. Selvfølgelig havde jeg lyst til det i fremtiden, når det faktisk var nu det skete. Det hele blev mere og mere forvirret. 

Vi sad i dag alene i køkkenet og spiste morgenmad, for min far skulle vidst til et eller andet møde, og Emma lå sikkert og boblede endnu, hvilket ikke var noget nyt for hende. Hun sov næsten mere end mig, fordi jeg havde skolen, musikken og Harry, mens hun intet havde, udover min far og hendes veninder. 

Vi havde ikke sagt så meget til hinanden her til morges, som vi ellers plejede at gøre, når vi var sammen. Jeg kunne godt lide stilheden mellem os, for den var ikke akavet, som jeg havde frygtet. Vi kunne begge to nyde stilheden, mens vi blev mere og mere vågne. 

"Skal jeg køre dig hjem først, inden vi køre til skole?" spurgte jeg, mens jeg tog ud efter mit glas juice, og drak noget af det. 

"Det må du gerne, jeg skal også have idræt, så skal have tøj med til det," han sendte mig et kærligt smil, som jeg gengældte. Han slog sit blik væk fra mig og landede på væggen, hvor vores ur sad.

"Vi skal måske til at komme afsted," jeg nikkede og hoppede ned fra den høje stol, jeg sad på. 

"Vi kan bare lade det stå, Emma står op om en times tid eller to, og hun skal også have mad," sagde jeg til Harry, som skulle til at tage sin tallerken. Han satte den igen. 

"Men burde vi ikke rydde væk?" han var så sød. 

"Det klarer Emma. Hun laver alligevel ikke noget hele dagen, så hun kan lige så godt rydde op efter os. Hun har ikke sagt noget til mig om det, for jeg gør det hver morgen," jeg sendte ham et oprigtigt smil og mente hvert et ord, jeg sagde. Emma gjorde den slags, hun havde dog sagt det til mig én gang, men jeg troede nok lige, at jeg fik snakket med større ord, end hun var van til. 

Jeg vidste godt, jeg ikke var speciel sød mod Emma, men jeg kunne virkelig ikke lide hende. 

Vi kom ud i bilen, og kørte hen mod Harrys hus. Jeg havde tændt for bilradioen, så vi kunne sidde lidt og nynne med på nogle af sangene fra radioen, så der ikke var en akavet stilhed. 

"Nå, ved dine venner, at vi er sammen?" spurgte jeg forsigtigt, mens jeg holdte øjnene på vejen. Harry og jeg havde brugt en masse tid sammen for tiden, siden vi var kommet sammen og også tiden før det, så det undrede mig lidt, hvis hans venner ikke vidste noget. 

"Øhm," jeg kunne lidt fornemme, at han ikke vidste, hvor denne samtale førte hen. "De ved godt, vi ser hinanden en del, men ikke, at vi er kærester. Vil du gerne have, at jeg fortæller dem det?" det sidste skyndte han sig at spørge om. 

"Jeg er ligeglad Harry. Jeg vil bare vide, om vi skal holde det lavt i skolen eller om vi ikke behøver. Jeg vil ikke komme hen til dig i et frikvarter, hvis du slet ikke gider snakke med mig," 

"Det kunne aldrig falde mig ind," og da han sagde det, tog han sin hånd op til mit ansigt og kørte forsigtigt sin finger op og ned af min kind. "Hvad med dine veninder? De to du sad sammen med den anden dag?" 

"De er ikke mine veninder, de snakker ikke om andet end dig, når de ser dig på gangene. Ved du hvor irriterende det er? Man skulle tro, at du var en kendt skuespiller eller sanger, og forresten så har jeg ikke andre venner her end dig," han grinede af det jeg sagde, men undlod at svare på det sidste jeg sagde. 

"Er du jaloux?" 

"Nej," jeg rystede på hovedet og drejede ned af Harrys vej. "Så er vi hos dig, skynd dig, så venter jeg her," Harry spændte sin sikkerhedssele op og lænede sig hen og gav mig et hurtigt kys på munden, inden han forsvandt ud og ind i huset. 

Harry fik hentet, det han skulle hente, og kom ud i bilen igen. Vi snakkede videre om timerne, vi skulle have i dag og en masse andet. Vi kom kørende op til skolens parkeringsplads, og det var virkelig svært at finde en parkeringsplads i dag, så vi nåede næsten ned i den anden ende af parkeringspladsen, før vi fandt en ledig en. Vi kom ud af bilen, og jeg åbnede døren til bagsædet og tog mine ting ud. 

"Ligger du altid dine ting på bagsædet?" spurgte Harry med et grin, mens han allerede stod klar med hans tasker. Til både idræt og skoletasken. Jeg var ikke så praktisk og havde en taske, og eftersom jeg ikke havde så mange bøger, havde jeg min computer i en taske-beskytter, eller hvad det nu var og lagde de bøger jeg skulle bruge ovenpå. 

"Ja, det er meget praktisk," fortalte jeg. 

"Kom jeg følger dig til time," jeg sendte han et genert smil. Jeg var ikke så genert i hans selskab, men den måde han så på mig på, mens hans sagde det, fik næsten mit hjerte til at smelte. "Hvad siger du til en picnic i dag?" spurgte han. 

"I dag?" 

"Ja, vejret er perfekt," sagde han og sendte mig sit charmerende smil. ”Medmindre du skal arbejde, så kan det blive i morgen?”

”Det passer perfekt i dag,” sagde jeg og sendte ham et smil. Vi kom hen til indgangen og Harry holdte døren for mig, hvilket fik nogle af pigerne til at kigge på os med åben mund. Vi sagde ikke noget til hinanden, mens vi fandt vejen hen til mit klasselokale.

”Jeg får James til at køre mig hjem, så jeg kan gøre det hele klar. Hvad tid har du fri?”

”Halv tre,”

”Det passer perfekt, jeg er hos dig ca. halv fire?” jeg nikkede og sendte ham et smil. Jeg havde brug for at mærke hans læber mod mine, men jeg ville heller ikke gøre os begge forlegen, så jeg lavede et akavet vink til ham, hvorefter jeg fandt min plads i min klasse. Hele seancen havde fået pigerne til at kigge på mig, og jeg kunne med det samme høre May og Karin snakke om Harry igen, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. De var bare jaloux alle sammen.

**

Det var blevet spisepause, og jeg sad i kantinen med nogle af pigerne fra klassen. De havde været så søde at invitere mig til at sidde sammen med dem, og de var faktisk rigtig søde. De var en pigegruppe på fem piger, som så ud til rigtig at hygge sig og de prøvede også at få mig ind i deres samtale. 

"Nå Aria, hvad syntes du om skolen, nu har du gået her et par uger," sagde Sophie, som var en slags "leder" i gruppen. De var ikke en gruppe med leder og efterfølger, men det var lidt som om, at det var Sophie, der bestemte, om de skulle tage til fest eller ej. 

"Jeg kan rigtig godt lide at gå her. Alle sammen har været så søde mod mig," 

"Med undtagen af May og Karin, ikke?" kom det fra Jade. Hele klasse vidste godt, hvad der var sket mellem mig og de to piger. De regnede med, at jeg havde lavet hele vores historieopgave, men jeg skrev ikke deres navn på, så de ville få dårlige årskarakter. 

"Undtagen dem ja," grinede jeg og sendte hende et smil. Jeg kunne mærke, at min mobil vibrerede i min baglomme, så jeg tog den op og så, at jeg havde fået en besked fra Harry. 

Harry
Du ser da ud til, at du har fået veninder ;) 

Aria
De er meget søde og snakkesalige ;) 

Harry
Snakker de om mig? :p 

Aria
Ja, vi snakker kun om dig, for det er kun derfor, de er mine venner :( 

Harry
Hvad?! 

Aria 
Slap af, jeg driller :p 

Jeg smilede lidt af min egen besked til Harry, hvilket Gabriella opdagede og prøvede at kigge med, men jeg lagde bare min mobil på bordet med skærmen ned af. 

"Hvem skriver du med? Du sidder der og smiler som en idiot," sagde Gabriella. 

"Det er ikke sødt sagt Gabi," kom det fra Sophie. 

"Det gør ikke noget, jeg smilede bare af min egen sms, det er slet ikke noget vigtigt. Jeg syntes bare, jeg selv er ret sjov," jeg trak på skuldrene, mens jeg sagde det og håbede, at de ville lade det ligge. 

Jeg kiggede væk fra pigerne, som begyndte at snakke om noget der skete i timen, og jeg ledte ikke bevidst efter Harry, indtil jeg fandt hans øjne blandt mængden af mennesker. Han sad ikke vildt langt væk, men langt nok til at ingen opdagede, at vi sad og kiggede på hinanden.

Harry
Lad please vær med at bide i den læbe, du får mig lyst til at bide i den, i sær med det blik du sender mig

 Jeg var slet ikke klar over, at jeg bed i min underlæbe, så jeg kiggede op på ham igen, mens jeg slikkede mine læber, inden jeg forsigtigt bed i den igen.

Aria
Uha ;)

Harry
Jeg mener det, jeg får helt lyst til dig

Jeg rødmede over hans besked, for jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle svare. Vi havde overhovedet ikke snakket om sex eller gjort det, for vi var først lige fundet sammen, så det, at han havde skrevet det midt i skolen, fik farven frem i mine kinder.

Jeg var sikker på, at jeg slet ikke var klar til sådan en snak, for så længe havde vi heller ikke kendt hinanden. Jeg havde måske haft sex, jeg var atten år, men bare fordi jeg havde en kæreste, betød det heller ikke, at vi skulle gøre det en uge efter.

Jeg valgte ikke at svare på beskeden, så jeg kunne få spist sandwich færdig, så jeg lagde min mobil fra mig på bordet og prøvede at følge med i pigernes samtale.

”Har I set, hvordan Harry stirrer her over?” sagde Miley, som puffede stille til Jane.

”Det er slet ikke her over han stirrer,” sagde Sophie og opgav det, hun var ved at sige. ”Han er jo slet ikke interesseret i os første g’ere, så hvorfor overhovedet tænke på ham?” Jeg kiggede overraskende på hende.

”Han stirrer på dig Aria,” sagde Jade med munden fuld af mad.

”Det siger sig selv, han fulgte dig jo til time her i morges,” sagde Gabriella stille med et smil. Hun var ikke den af pigegruppen, som sagde så meget. Hun lyttede bare gerne med.

”Det har du da ikke fortalt!” næsten udbrød Jane. Jane kunne godt lide Harry, men hvem kunne ikke det? Jeg tog fat i min mobil igen, og skrev en besked til ham, mens Jane og Gabi snakkede om, at hun ikke have fortalt, at Harry havde fulgt mig til time i morges.

Aria
Du stirrer for oplyst på mig, please stop, de kommer snart op at skændes

Harry
Har jeg fortalt dig i dag, at du ser godt ud?

Aria
Harry….

Harry
Jeg kan ikke gøre for det :*

Aria
Vi ses senere hr. :*

Jeg prøvede at lade vær med at smile over vores beskeder og lagde så mobilen fra mig på bordet igen. Jane og Gabi var stoppet med at skændes, hvilket var rart. Jeg ville helst ikke skabe splid i deres venskab.

”Nu er han på vej her over,” sagde Miley og pegede diskret på ham.

”Han er ikke på vej over til os,” sukkede Sophie. Det var faktisk rart, at hun blot så ham som en normal dreng, som jeg selv gjorde, og ikke ligesom de fleste andre piger.

”Du skal ikke kalde mig for hr,” sagde Harry og stoppede op tæt ved mig. ”Kald mig et eller andet, bare ikke hr., det får mig til at lyde… gammel,” sagde han efter at have tænkt lidt over det.

”Hvad skal jeg så kalde dig, skat?” jeg løftede det ene øjenbryn. Jeg kunne godt se pigerne kigge forbløffet på mig, men Harry lod som om han tænkte sig om.

”Det er i det mindste bedre end hr.,” han blinkede med det ene øje. Han satte sig på kanten af min stol, og lagde den ene arm rundt om mig. ”Har du ikke lyst til at introducere mig for dine veninder? Eller er du flov over mig?” jeg rullede med øjnene og præsenterede dem for ham.

”Det er Sophie,” hun havde langt, glat mørkebrunt hår. Hun sendte ham et smil. ”Jane,” hun havde farvet sit hår blondt, og det var ikke på den pæne måde. Det var nærmere en tisgul eller var det orange skær det var, det vidste jeg ikke helt. Jane prøvede at flirte med ham. ”Miley,” hun havde kort mørkebrunt hår og var Sophies tvillingesøster. De lignede meget hinanden, og hvis det ikke var så forskellen med håret, ville jeg ikke have set forskel på dem, ” Det er Jade,” hun havde naturligt leverpostejhår, som var krøllet naturligt ned over skuldrene.

”Og dette er Gabriella,” hun havde også farvet sit hår blondt, men det var pænere end Janes, og så havde hun briller og det klædte hendes ansigt rigtig godt.

”Og jeg er Harry…-” Jane afbrød ham.

”Det ved vi godt,”

”Lad ham dog snakke ud, Jane,” vrissede Gabriella af hende, hvilket fik mig til at se forbløffet ud. Jeg havde ikke hørt hende vrisse af nogle af pigerne.

”Jeg vil smutte, vi ses senere skat,” han lagde tryk på ordet skat. Jeg sendte ham et smil, og inden han rejste sig op, lod han sine læber ramme mine i et blødt og passioneret kys.

”Vi ses,” sagde jeg næsten helt beruset, da han gik sin vej. Jeg så hans venner stod og ventede på ham længere henne, og da jeg flyttede mit blik fra ham og hen på pigerne, kiggede de grundigt på mig. ”Hvad?”

”Hvorfor har du ikke fortalt, at du var sammen med Harry?” spurgte Jade.

”I har ikke spurgt,”

”Hvis jeg nu havde vidst det, havde jeg ikke flirtet med ham så åbenlyst,” sagde Jane og lignede en, der mente hvert et ord hun sagde.

”Org, lad vær, selvfølgelig havde du det, du kan ikke lade ham være,” sagde Sophie.

”Selvfølgelig kan jeg det. Aria er vores veninde, og jeg flirter ikke med min venindes kæreste,” hun sendte mig et smil.

”Så skal du vel have taget billederne af ham ned fra dit skab?” grinede Miley, og det fik mig til at se overraskende på Jane. Jeg vidste ikke, at hun havde billeder af Harry i sit skab. 

___________________________________________________________

Er der stadig nogle der følger med? 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...