The Story of us » H.S.

Audrey Adams er en skuespiller og sanger/sangskriver, som er blevet træt at stjernelivet, og trænger til en pause, er flyttet hjem til sin far i London. Hun skifter navn - eller hun bruger sit mellemnavn, Aria, og hendes fars efternavn, Swift. Hun møder fyren, Harry, som intet aner om hendes liv henne i Hollywood, og hurtigt bliver de to gode venner | vandt 1. pladsen i shipping konkurrencen | Haria - Aria og Harry |

56Likes
52Kommentarer
13769Visninger
AA

1. Kapitel 1

 

Arias synsvinkel 

Jeg stod og hældte noget kaffe op til en ældre mand, som var kommet ind på grillen, min far ejede. De gange jeg havde været her på ferie, havde jeg arbejdet her i grillen. Jeg kunne godt lide det, det var noget, jeg altid havde elsket, når jeg var kommet på ferie her i London. Nogle brugte faktisk grillen som et mødested, et sted hvor de hang ud. Jeg havde ikke noget i mod det, jeg kunne godt lide at snakke med andre mennesker, og jeg elskede at snakke med kunderne, både store og små. 

Da der ikke var mere i kanden, stilede jeg den på bordet bag mig og begyndte at lave en ny kande. Da jeg havde trykket på start-knappen, vendte jeg mig rundt og slog op i min lille notesbog, som jeg altid havde med mig. Jeg kunne ikke gå nogen steder uden den, jeg ville hellere miste en finger, end at gå uden min notesbog. Min far kaldte den altid for min dagbog, bare fordi han ikke måtte læse i den. Jeg skrev mine sangtekster ned i bogen, sange jeg var sikker på ville blive til noget. Sange jeg var sikker på ville komme med på mit album. Jeg havde endnu ikke fået udgivet et album, men jeg havde skrevet en kontrakt med pladeselskabet, og de ville gerne have nogle sange snart, så det var jeg begyndt at skrive på. Jeg havde allerede skrevet to sange, så det gik fremad. 

 

Never been a, been a wild one
Usually, I'm home
Stuck on re-runs, Chinese for one
Checkin' on my phone

 

"Aria," lød det, da jeg havde fået skrevet fire linjer. Jeg rystede på hovedet, for det var ikke det, jeg hed. Jeg tog fat i kuglepenne igen, og skulle til at skrive en linje mere, men denne gang var der en hånd, der blev lagt på min skulder. "Aria," jeg rejste mig helt op, da jeg stod bøjet ind over bordet for at skrive. 

"Ja?" 

"Betjen den unge fyr der," sagde min far og pegede på ham. Han sad ikke langt fra mig, han sad faktisk og kiggede på mig. Jeg nikkede og kig hen til ham. Jeg havde åbenbart hverken set eller hørt, at han var kommet hen og siddet sig ved disken. 

"Undskyld far," sagde jeg. Jeg lagde kuglepennen og gik hen til ham. "Noget jeg kan hjælpe med?" spurgte jeg med et smil. 

"En gang pomfritter og en cola," sagde han. Jeg nikkede og skrev det ned på en lille blok. 

"Almindelig cola?" spurgte jeg og så på ham. Han nikkede en enkelt gang. "Spiser du her?" Endnu engang nikkede og jeg vendte mig om og sagde til Jimmy, som arbejdede ude i køkkenet, hvad han skulle lave. Jeg fandt en cola i køleskabet og satte den på disken til ham. 

"Det bliver 4,3 pund," sagde jeg og slog det ind på kasseapparatet. Han fandt pengene, og jeg fik byttet dem, så han fik byttepenge tilbage. "Pomfritterne er færdig om ikke så længe," sagde jeg og kiggede ud mod Jimmy. 

Nogle af kunderne som havde siddet ved bordene, var gået ud af grillen, mens jeg betjente fyren her, så jeg gik hen til bordene og tømte det for tallerkener, krus, glas og andet der stod på de forskellige borde. Jeg fik smidt resterne ud, sat glas, krus og tallerkener ud til Jimmy, så den nye opvasker kunne vaske dem op, hvorefter jeg fik en ny karklud, så jeg kunne tørrer bordene af. Det kunne godt være, at jeg skulle rode op efter kunderne, men det gjorde ikke mig noget, for jeg elskede at gå rundt her.

Da jeg var færdig med at rydde op og tørre af, fik jeg serveret fyrens pomfritter, hvorefter jeg gik hen til min notesbog og skrev nogle flere linjer, så det det begyndte at ligne et vers. 

 

But my friends, they made me go out 
on the town tonight 
Never thought I'd meet somebody 
who'd open up my eyes
 

 

"Undskyld jeg spørger, men hvad er det, du skriver på?" spurgte fyren, som sad og spiste pomfritter. 

"Det er bare en sang, ikke noget vigtigt," mumlede jeg og lukkede bog i igen. Han burde slet ikke blande sig, men da jeg kiggede på ham, så han meget interesseret ud. 

"Det lignede ikke, at det ikke var vigtigt. Skriver du tit sange?" spurgte han så. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg burde svare, for jeg var bange for at afsløre mig selv, og jeg havde kun været her i tre dage, men jeg valgte alligevel at svare. Jeg havde altid været høflig, og bare fordi jeg er i London nu, betød det ikke, at jeg ville være mindre høflig. 

"Ja. Jeg kan godt lide at synge og skrive mine egne sange, så bliver de mere personlige," fortale jeg. Han nikkede og lyttede, mens han spiste sine pomfritter og drak sin cola. 

"Jeg spiller selv guitar, men har aldrig skrevet en sang før, er det svært?" Jeg rystede på hovedet og begyndte at fortælle ham, at når man havde et emne at skrive om, var det slet ikke så svært, som det kunne være. Hvis man var vantil at arbejde med musik var det lettere, end hvis man ikke havde arbejdet med musik. "Har du da arbejdet med musik?" spurgte han så, hvilket fik mig til at stoppe et øjeblik med at trække vejeret, jeg havde allerede sagt for meget. 

"Jeg elsker at skrive sange, og jeg prøver da også at indspille dem, men det går ikke så godt," sagde jeg og prøvede at lyde overbevisende. Det var hverken løgn eller helt sandt, for jeg kunne ikke finde ud af at indspille dem selv. 

"Er du egentlig ikke ny her? Jeg syntes ikke, at jeg har set dig før," sagde han med et smil. 

"Både og," svarede jeg. "Det er min far der ejer grillen her, og jeg er flyttet herhen fra min mor af, så du kan godt kalde mig ny. Jeg skal starte på gymnasiet i morgen, og det glæder jeg mig til," jeg sendte ham et smil. 

"Jeg vidste ikke ligefrem, at han havde en datter," 

"Det er der ikke mange der gør," sagde jeg og åbnede min notesbog igen. Jeg fik skrevet nogle flere linjer til min sang, hvorefter ham fyren sagde farvel. 

"Jeg håber, vi ses igen," sagde han. Jeg sendte ham et smil og vinkede til ham. Jeg vidste slet ikke, om jeg ville mødes med ham igen. Jo han var da meget sød, og så rigtig godt ud, men jeg var ved at afsløre alt for meget om mig selv. Jeg kunne ikke vide, om jeg ville afsløre mere for ham, når jeg allerede var så tæt på bare i dag. Jeg kiggede rund og opdagede, at de fleste kunder var væk. Der var kun én tilbage, som netop var kommet ind, da fyren gik ud igen. 

En af de andre medarbejdere tog i mod hans bestilling, så jeg gik hen i mod bordene og begyndte at rydde op og tørre bordene af. Grillen lukkede snart, så jeg kunne komme hjem og gøre mig klar til skolen i morgen. Jeg glædede mig, fordi det var ved at være længe siden, jeg havde gået i skole, da jeg startede med min filmkarrierer tidligt. 

Jeg vidste slet ikke, om jeg håbede på, om jeg mødte fyren på gymnasiet i morgen, eller om jeg skal håbe på, at han ikke ville være der. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af det hele med hensyn til fyre. Jeg ville helst ikke have en fyr, der var efter min popularitet, som den sidste fyr var. Det var også en af grundene til, at mine forældre gik med på denne her idé, om jeg flyttede hen til min far, og blev kaldt ved mit mellemnavn. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...