Med blod på hænder & sjæl

Jeg løber, og løber og løber. Det er som om at vejen aldrig stopper eller er det fordi jeg mister energien? Jeg sidder forstøvet ved politistationen, hele mit liv drejer og vender sig inde i hovedet på mig. Med blod på hænder og sjæl, ved jeg ikke hvordan hverdagene kommer til at fungere længere. En kraftig dame, med mørkebrunt hår og store mørke øjne nærmer mig. Det føles som om jeg har lyst til at hævne mig, hvorfor er det mig, og ikke hende der sidder i min situation lige nu.

1Likes
0Kommentarer
43Visninger
AA

1. Den fortabte lykkelige sjæl.

’’Leia! Leia! Leia!’’ siger Lucas. Vi har været kærester igennem mange år. Det er mange år hvor vi begge har været på en flugt fra os selv. Jeg værdsætter ofte flugten, som om det er blevet mit nye liv. På trods af vores alder, og vores fiktive liv fungere vi som to puslebrikker som blot har forskellige farver.

Vi er udenfor, det kolde og grå vejr overtager vores sjæle når det slår til. Det er tiltrækkende, og betryggende at selv vejret kan have dårlige dage. Vi går rundt på togskinnerne, vi høre diverse toge i baghovederne. Det tænder os at udfordre skæbnen. Vi er begge sikre på at skæbnen er fastlagt, men den kan ændres af mentale tanker.

Jeg er glad for Lucas fandt mig. Jeg lå, lille og forrummet i et hul med stoffer og alkohol. Min sjæl var blevet forladt, og stoffer var min nye trosretning. Jeg brugte det, udnyttede det og lod det ødelægge mig. Lucas kommer fra en familie hvor de er populære i byen. Han er veltalende, ser godt ud, og er på mange måder det perfekte mach til mig. Jeg ved ikke hvordan han fandt mig. Men nu hvor det hele hænger sammen så giver det på længere sig mening.

Jeg kommer fra en familie med et dårligt mønster. Ingen penge og ingen uddannelse, populære i vores by var vi ligefrem heller ikke. Min far er ikke iblandt os længere. Det var ham der fik hele familien til at hænge sammen. Men efter hans død, er mor blevet fængslet og mine brødre er ikke til at finde, ligesom mig.

På trods af min fortabte sjæl, og mangel på lyst til livet. Er jeg proppet med venner, venner der udnytter og på naivt vis er villig til at dræbe for stoffer. På grund af Lucas nåede jeg aldrig derud. Stoffer er fortid, i hvert fald så længe Lucas er ved mig. Alkohol ligger jeg aldrig bag mig. Når tiden render ud, og mit hoved nærmest eksplodere af forskrækkelse er alkohol min redningshelt, og kan til enhver tid betrygge mit sind. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...