Gude født

Jeg vil starte med at sige at jeg er ordblind så det er på ad ansvar. Roran er 16 og har næsten hele sit liv arbejdet på markerne omkring sinds families hus, men en dag opdager han at ham ikke er nåde menneske. Nu må han kæmpe for sit liv, men er det nu også den rigtige side han stoler på.

1Likes
0Kommentarer
295Visninger
AA

1. Prolog

Gude født

Da jeg stod foran min far, tøvede jeg, en ting var at snage om missonen. Men en anden ting var at uføre den, at give afkald på hele sin identitet, glemme alt, sin familie sine venne glemme alt for at blive genfødt i de dødeligs verden. Elana kom hen til mig og lage sin hån på min skulder, "rolig brormand jeg skal jo trosalt med dig", "det er derfor jeg er bekymret" sagen jeg "du laver altid ballade og for mig i problemer". Elana er mig tvilinge søster og har inge situations fornæmelse, hun fatter muligvis ikke hvad denne misson betyder for menneske hedens overlevelse. Men det jeg er kraver at jeg hjælper menneskerne, jeg er drage kriger og det er jeg stolt af, tinget jeg. Det at være drage kriger betyder at jeg for det første er udødelige, selv om ikke alle drage kriger er udødelige, kun de gude fødte kan blive det, men på grån af at min far ikke bare er en halv gud som mig og mine søskende. Han blev født som gud og hans far er den Gud eller den drage som skabte jorn, ja hele universet og alt livene. Det har jo sat et kæmpe pras på ham og nu mig. Elana rosket i min arm og jeg blev straks barkt tilbage til virkeligheden igen. Jeg så op på min far, han hade tydeligvis sagt noget og afventede mit svar, "var" sagde jeg tamt. Ham smilede lidt trist "jeg sagde at det er en utrolig vigtig misson og jeg kunne ikke ønske mig to bedre eller klogere kandidat til opgaven end jer to" jeg rødmet, det var ikke ofte at min far roste noge og da slet ikke mig. Jeg så hen på Elana, hun smilede over hele hoved også selv om at hun godet viste at det endelig var min misson og hun endelig bare skulle med fordi hun spurte om hun måde hjælpe mig.

Vores far hade smilet og sagt "to er beder end en og jeg tror at Roran vil sete pris på din hjælp" jeg sukkede måske vil hun blive til hjælp. Jeg ranglet røken og sagde med klag og fast stemme" jeg er klar". Jeg så rundt på min familie en sidste gan, min far og hans mage Sars min sted mor, ders børn den ælste Rone så Mira og til sist Nikolas. Jeg så rundt på de for samlet drage kriger der var komet for at vise respekt for mig og Elanas mod og ønske os hel og Løkke og sige Forvel. "Okay stel jer her foran mig men uden at røger hinanden" det gore vi så og jeg fik et sidste blik af min far før jeg låkede mine øjne. "En sidste ting sagde min far når i bliver omkring 16/17 år vil i begynde at få jers evner igen", det hade han sagt en gan i dag, "men tilføjet han "i skal ikke fødes i den samme familie". Han så afventende på os, jeg åbnet vandtro øjne det hade han ikke sagt før "okay" sagde jeg overrasket, han smilede til mig "og jeg kan ikke helt hole jeres evner væk, i vil opleve små glimt af dem i ny og næ" hvad mener du" sporet Elana nysgerrigt. "Det betyder at du måske ind i mæle vil kunne høre andres tange uden at vide det og jer vil få små glimt af fremtiden" ikke jeg så op på vors far igen, han nikkede "det er koret" jeg så overlegent på Elana som skulet til mig "okay" sagde hun hendvændt til vors far jeg er klar os mig sagde jeg hurtigt , godt lad os komme i gan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...