Før og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2017
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Færdig
”Velkommen.”
Velkommen hvad? Velkommen hertil, til denne samtale, som vil dræbe dig indvendigt? Velkommen til helvede. Velkommen tilbage. Åh gud, jeg havde glemt lyden af hans stemme.
”Sherlock.” Jeg vil sige noget. Noget, som kan få ham til at forstå, noget der indeholder så meget had, at han går. Men det er der ingen ord, som kan. Så jeg fejler, og jeg hader det. ”Undskyld.”
Han ser op, og alle farverne i hans øjne er der endnu. De var bare godt skjult. Han roder op i sit mørke hår, og jeg stirrer. Og indser, at en eller anden dag vil det være for sent. Så er der ikke flere chancer. Så vil hvert et sekund hvor jeg ikke handler være nåle med bitter, syregrøn gift.

Bidrag til Shipping-konkurrencen.
John + Sherlock = Johnlock

7Likes
2Kommentarer
410Visninger

11. .

Himlen er så mørk, at man skal vide, den er mørkeblå, for ikke at tro, den er sort. Der er ikke mere pizza. Der er ikke flere ord.
  Min hånd ligger imellem os og føler sig ynkelig, indtil han tager den. Varm. Jeg ved ikke hvad jeg havde regnet med, men Sherlock har varme hænder. Hans øjne har alle verdens farver. Han talte sandt, i stolen i vores gamle stue. Jeg er forelsket i et monster. Det skræmmer mig, at jeg ikke er skræmt.
  Så er der et glimt af blå øjne bag ham. Blå øjne, som jeg savner så meget. Smil, på hendes læber, på hans. Og Marys smil er det smukkeste, Marys smil er perfekt, men det er der ikke noget at gøre ved. For Sherlocks smil er her, lige i dette øjeblik. Mary hører til i før.
  Sherlock er nu.
  "Dine pupiller," lyder hans stemme og fylder mig helt ind i de tommeste huller efter Mary.
  Jeg kender ham, jeg ved hvad han vil sige, men jeg lader ham, selvom hans øjne provokerer. Fordi jeg ikke kan stoppe med at lytte til hans stemme.
  "De udvider sig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...