Før og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2017
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Færdig
”Velkommen.”
Velkommen hvad? Velkommen hertil, til denne samtale, som vil dræbe dig indvendigt? Velkommen til helvede. Velkommen tilbage. Åh gud, jeg havde glemt lyden af hans stemme.
”Sherlock.” Jeg vil sige noget. Noget, som kan få ham til at forstå, noget der indeholder så meget had, at han går. Men det er der ingen ord, som kan. Så jeg fejler, og jeg hader det. ”Undskyld.”
Han ser op, og alle farverne i hans øjne er der endnu. De var bare godt skjult. Han roder op i sit mørke hår, og jeg stirrer. Og indser, at en eller anden dag vil det være for sent. Så er der ikke flere chancer. Så vil hvert et sekund hvor jeg ikke handler være nåle med bitter, syregrøn gift.

Bidrag til Shipping-konkurrencen.
John + Sherlock = Johnlock

7Likes
2Kommentarer
351Visninger

10. .

Der er stilhed så længe, at jeg til sidst ikke er sikker på, om jeg har sendt beskeden. Eller måske er der kun gået et par minutter. Det føles som timer. Dage…
  Dørklokke. Efterfulgt af skridt. Efterfulgt af hjertebanken. Dukdukdukduk.
  ”Har du savnet mig?”
  ”Forkert ordvalg, John.”
  Jeg ved, at jeg har trykket på en knap, og det glæder mig, at han trods alt stadig har knapper på sit sociopat-kontrolpanel. Så ler han. Kort og ynkeligt og skingert og forkert, men det er så meget bedre end stilhed, at jeg får lyst til at græde.
  Jeg har hele tiden lyst til at græde. Jeg kan ikke græde hele tiden. ”Sulten?”
  ”Hungrende.” Han smiler. Han smiler.
  Jeg smiler. Så ringer jeg efter pizza.
  Vi spiser i tavshed. Hans smil brænder stadig på min nethinde. Jeg har stort set ikke spist andet end æbler siden før, men nu rækker jeg ud efter endnu en usund trekant, før jeg når at stoppe mig selv. Det gør han også, og vores fingre strejfer hinanden. Hans hånd stivner, min rykker sig hurtigt væk. Så åbner jeg munden. ”Jeg har tænkt mig at redde os.”
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...