Accept

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2017
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Igang
Mia Clausen er en pige på 15 år. Hun er en klog pige, der elsker at have ansvar og besvare spørgsmål korrekt. Hun er desuden vild med Harry Potter og bøger. Men Mia føler ikke at hun bliver accepteret for hvem hun er. Hun er stolt af sine titler, men synes at alle vender det til noget negativt. Men Mia sætter sig for at starte sin kamp mod accept, da hun er træt af ar være objekt for negative ting. Hvordan går kampen mod accept? Får hun accept til sidst? Find ud af det i 'Accept'.

2Likes
3Kommentarer
157Visninger
AA

3. Kapitel 2

 

Vinden susede om ørerne på mig da jeg med god energi cyklede af sted. Jeg elskede  at cykle. Følelsen var så dejlig rar, men jeg kunne nu bedre lide at gå, men det var umuligt, da jeg så ikke ville kunne nå at ankomme til skolen. Da jeg cyklede kunne jeg mærke at mit tøj flagrede en smule i den kolde forårsvind. Det var blevet marts, faktisk den tredje marts og sneen der havde hærget for nogle dage siden var forsvundet og glemt.

Da jeg kom tættere på skolen sank jeg min fart og kiggede op på det store ur, der hang udenfor skolen. Shit mand! Jeg havde fire minutter til at nå ind i min klasse. Jeg cyklede hurtigere og bremsede hårdt op ved cykelstativerne. Puha, det var tæt på at jeg stødte ind i en af mine klassekammeraters cykel. Jeg steg hurtigt af cyklen og parkerede den. Jeg fiskede min cykelnøgle op af lommen og fumlede lidt med nøglen før jeg fik låst cyklen.

Jeg løb igennem porten og ind i klassegarderoberne og hang min jakke og min cykelhjelm, samt stillede hurtigt mine sko. Lige så snart jeg stillede mine sko væltede de, men jeg vidste at der ikke var særlig lang tid tilbage nu, så det måtte være lige meget. Forpustet løb jeg hen ad gangen og kiggede efter mit klasselokale. Endelig fik jeg øje på det. 

Jeg greb ud efter håndtaget og rev det hårdt op. Døren gik op og jeg gik med langsomme skridt hen til min plads. Jeg var for udmattet til at løbe hen til stolen. Jeg kunne mærke at alle stirrede på mig som om jeg var en matematikopgave. Jeg himlede kort med mine øjne før jeg satte mig ned. Jeg slængede mig lidt, noget jeg overhovedet ikke gjorde normalt, så du ved det.

Klokken ringede og jeg kiggede sukkende op på vores lærer Karin. Hun var skam fin nok og jeg kunne faktisk godt lide hende i forhold til alle de andre lærere, jeg havde. Karin skulle lige til at åbne munden da fem elever stormede indad døren - rettere sagt, de fem ballademager Magnus, Rasmus, Jeppe, Aya og Lucas. De skyndte sig alle at komme med en kæk hilsen inden de satte sig for bare at slænge sig på bagerste række.

Karin rømmede sig og begyndte at tale. "Okay, i dag har vi dansk og vi skal starte med at lave side 21-26 i danskbogen. Ingen rykker rundt og der skal være ro! Sæt i gang!" befalede hun og satte sig op ved katedret og hev sin computer frem for at lave et eller andet på den. Jeg skyndte mig at hive min danskbog frem og gå i gang.

Nogle få minutter efter kunne jeg mærke at jeg skulle nyse. "Atjuh!" nyste jeg i mit ærme, men det var åbenbart ret højt alligevel. "Hva' så, snotunge? Hold dig væk, vi andre skulle nødig blive smittet af dit nørde-cancer." sagde Magnus højt så hele klassen kunne høre det. Jeg begyndte at kunne høre en masse grin omkring mig og jeg holdte mig bare for ørerne og kiggede ned i bordet. Jeg kunne mærke at alle stirrede på mig for anden gang i dag. Det var ikke særlig rart.

Men jeg skulle nødig være trist. Jeg blev jo bare ikke accepteret 100%, mens Oskar blev tævet fordi han var meget politisk. Stakkels dreng. Han var en af mine eneste rigtige venner. Oskar havde mørkt hår og brune øjne og jeg var måske lidt forelsket i ham, men lad det forblive en hemmelighed imellem os to.

En halv time senere skulle vi stoppe med at lave opgaverne og jeg vidste godt hvad der var det næste på skemaet, ligesom at jeg godt var klar over at det var nu at helvedet ville bryde løs.

____________________________________________________________________________________________

Hej, det er Ela her!

Er det nogen der læser historien? Hvis ja, må i meget gerne gøre mig opmærksom på det.

Næste kapitel kommer snares.

Knus og kram fra Ela <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...