Kiss isn't enough.

Den 19-årige Isabella Taylor, lever et liv, som alle teenage-piger drømmer om. Hun har en nemlig en dejlig kæreste, og en bedste veninde, som hun kan stole fuldt ud på. Eller det troede hun, indtil at hun så lige fandt hende, og hendes kæreste som hun også troede at hun kunne stole på, i seng sammen. Hun for en svær periode i sit liv, men den går hurtigt væk, da hun møder hendes crush gennem gennem 4 år, Zayn Malik. (Det skal lige siges, at jeg ingen ide om, hvor gammel Zayn er. Så jeg har taget med i historien, at han er 19. Jeg ved dog godt, at han er over 19, men det passer bare ind. Og, jeg ved også at bandet er opløst.)

0Likes
0Kommentarer
125Visninger

1. She loves him.

*Isabella Taylors synsvinkel.*

Det er lige nu præcist 2 uger siden, at jeg så min bedste veninde, Lola, og min kæreste James i seng sammen.

De har begge prøvet så mange gange at sige undskyld, men jeg nægter at tilgive dem.

Det de gjorde, var for meget...

Idag, var det rigtigt mig og James' 2 års dag, men det kan vel være lidt lige meget nu.

Jeg må vel bare sidde her, på den kolde kantsten jeg nu sidder på.

*Harry Styles' synsvinkel.*

Jeg er på vej ned af gaden, da jeg ser en pige, med tårer ned af kinderne sidde på kantsten, og se direkte knust ud.

Jeg overvejer lidt, om jeg skal gå hen til hende?

Eller måske bliver hun sur over, at jeg blander mig?

Eller måske er hun en sindssyg fan, der græder fordi, at hun ved, at jeg er her, men hun ikke kan finde mig?

Ej, nu er jeg bare overfladisk.

Jeg sukker lidt, men går med rolige skridt hen til hende.

Jeg står nu foran hende, og tænker over, hvad jeg skal sige.

"Hey.." ender jeg så bare med at sige, hvilket for pigen som viste sig at være utrolig lækker, til at kigge op.

"Hv-hvem er du?" For hun fremstrammet.

Ved hun ikke hvem jeg er?

Ikke for at lyde selvglad, men ved hun virkelig ikke hvem jeg er?

"Jeg hedder Harry Styles, hvad er dit navn?" Spørger jeg hende, da jeg jo ikke ved hvad hendes navn er.

"Jeg hedder Isabella Taylor."

"Vent, sagde du lige, at du hedder Harry Styles?" Tilføjer hun, hvilket for mig til at smile lidt.

Jeg nikker, og hendes øjne lyser op.

"Så du kender Zayn?" Hendes øjne stråler og hendes læber bliver trukket op i et smukt smil.

"Jada, han er jo med i bandet," griner jeg.

Hun griner også.

"Ja, det ved jeg godt.. Det var bare lige en refleks," svarer hun.

"Kan du da godt lide Zayn?" Vælger jeg at spørge om.

"Ja. Jeg var fan af jer i et år, men stoppede. Ikke fordi at i er dårlige, tværtimod, men det der fan noget er bare ikke mig.." Smiler hun.

"Men du stoppede ikke med at være fan af Zayn?"

Et skævt smil poppede op på hendes læber.

"Jo, jeg vil ikke kalde mig for en fan af ham, ligefrem. Jeg er dybt forelsket i hans stemme, og hans udseende er ikke ligefrem dårligt, plus hans personlighed, der gør ham perfekt." Forklarer hun.

Et stort smil, kommer nu frem på mine læber.

Det der, er seriøst noget af det sødeste nogensinde!

"Har du mødt ham?" Spørger jeg, da det jo godt kunne være.

Et suk kommer fra hendes mund, efterfulgt et ryst på hovedet, der betyder nej.

"Ikke endnu.."

"Vil du gerne møde ham?" Min stemme er munter, da jeg med glæde vil arrangere et møde ham. Idag, hvis det endda skulle være.

"Ja! Det vil jeg da mega gerne," Siger hun.

"Så kom med," siger jeg glad, og for fat i hendes hånd for at rejse hende op.

"N-nu?" Siger hun.

Jeg nikker.

"Har du da ikke lyst?" Det sidste jeg vil, er at presse hende. Hun ser ret ked af det ud i forvejen.

"Jojo, men du ved.. Jeg ligner lort," griner hun.

Hun har måske mascara ned af kinderne og røde øjne, men hun ligner bestemt ikke lort.

"Nej du gør da ej. Jeg lover dig, at du kan tage dit mascara af, inden du ser ham." Lover jeg hende.

Hun smiler til mig. Jeg smiler selvfølgelig tilbage.

Vi er hjemme hos mig om få minutter, faktisk.

Og vi er gået i nogle minutter nu, hvilket betyder, at vi er her nu.

Ja, vi skal forresten hjem til mig.

Eller mig og Zayn.

Vi bor sammen, det ved hun så bare ikke endnu.

Jeg ringer på døren, da jeg selvfølgelig skal være så dum, at glemme mine nøgler.

"Hallo?" Zayns stemme høres, hvilket for mig til at sige "det mig," i stedet for, at sige at det var os.

Upsi.

Vi er på vej op ad trappen, og allerede efter 1 minut, er vi inde af hoveddøren.

"Bare gå ud på toilettet og fiks, jeg snakker lige med Zayn i mens," for jeg sagt til hende, hvilket for hende til at nikke.

Jeg tager mit overtøj som Isabella også gjorde, lige da hun kom ind af døren.

Jeg går ind i stuen, hvor Zayn sidder i stuen, med sin mobil, som altid.

Han kigger op på mig.

"Hvem var det du snakkede til?"

Jeg griner lidt.

Hvorfor ved jeg ikke, men det gjorde jeg.

"Jeg har en pige med hjem.." siger jeg.

Hviket for Zayn til at smile, og råbe "Harold scorer!"

Jeg griner igen.

"Nej Zayn, du scorer."

Nu kigger han mærkeligt på mig, med det der 'hvad fuck mener du?' Blik.

"Jeg så denne her pige, Isabella, på gaden hun sad og græd. Hvorfor ved jeg ikke. Hun spurgte om hvem jeg var, og jeg sagde selvfølgelig mit navn. Hun var ikke fan, men hun kan godt lide dig. Ikke bare lide dig, Zayn. Hun elsker dig. Virkelig, jeg kunne se det i hendes øjne. Og de ord hun sagde om dig, gjorde bare det hele mere klart. Hun gik også fra helt knust, til fuldstændig lysende, bare når man talte om dig. Jeg tilbød hende så at møde dig, da jeg virkelig syntes, at hun burde møde dig. Du vil elske hende, Zayn. Jeg kender hende ikke, men jeg elsker hende allerede, hun er en fantatisk person. Hun ville gerne møde dig, men nægtede simpelhen at have mascara ned af kinderne, når hun endelig skulle møde dig. Hun vil så gerne gøre et godt indtryk, det er så sødt."

Efter min hundrede års lange forklaring, for jeg ser Zayn kæmpe store smil.

"Nurgh, hvor lyder hun sød!" Smiler han.

Jeg hører toiletdøren gå op, og Isabella kommer til syne.

Hun kigger op, og da hun ser Zayn, stivner hun.

Jeg mener hun stivner, fuldstændig.

Hun glor bare på ham, som om at han er det smukkeste i hele verden.

Det er han sikkert også for hende.

"Du glemte så lige at sige, at hun er fucking lækker," hvisker Zayn, så hun ikke hører det.

Da hun ikke stopper med at kigge på Zayn, går jeg hen til hende, og tæt på kan jeg se, at hun har tårer i øjnene.

Da hun ikke stopper med at kigge på Zayn, går jeg hen til hende, og tager hånden op foran hendes øjne.

Jeg kører dem frem og tilbage, og hurtigt er hun tilbage til virkeligheden.

"Undskyld," mumler hun svagt og kigger ned i gulvet, for at skjule at hun rødmer.

Jeg kigger hen på Zayn, som smiler. Han smiler som aldrig før.

Han smiler et ægte Zayn Jawadd Malik smil.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg håber virkelig, at de bliver kærester en eller anden dag.

Det er jo ligesom skæbnen, det her.

Eller det er ikke ligesom skæbnen,

Det er skæbnen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...