Camp Green

med det samme stoppede bussen og buschaufføren rejste sig og greb mikrofonen “alle sammen…” han stoppede, alt andet end hans mund var skjult under skyggen fra hans kasket. Han smilede bredt og så op “vi er ankommet”


Fredrik er blevet sent til en camp der heder "camp green" af sin mor. han tror at det er en ganske almindelig kamp men finder snart ud af at det er det ikke.

0Likes
0Kommentarer
91Visninger

1. Kalde

 

Kalde

 

“Hvad fa’en laver du her?” sagde Kalde “ikke nok med at jeg bliver nødt til at se på dit fjæs i skolen, nu skal jeg også se på det her”

Det kom som et lige så stort chok for mig som det kom for ham. Jeg havde taget til en camp eller rettere sagt, Gitte, min mor, havde tvunget mig til at tage på en camp. Campen hed “Camp Green” det var et lidt underligt navn, men der var vist en forklaring. En meget lang og intern forklaring. Grunden til at Gitte havde sendt mig herhen var fordi jeg var blevet en bølle og kom i problemer hele tiden. Det er i hvert fald det hun sagde til hendes veninder. Hvis du spørger mig var det fordi hun blev træt af at skulle lægge penge til aftensmad og købe nyt genbrugstøj hvert tredje til fjerde år.

Camp green handlede om at få små skans knægte til at gøre hvad deres forældre siger. Kort sagt hjernevasker de os.

Min far døde før jeg blev født. Han blev kørt ned af en reno clio 500 på vej til arbejde. Ikke nok med han blev kørt ned, men at blive kørt ned af en tyve år gammel reno clio. Det er bare ufedt. Det kunne i det mindste have været en eller anden federe bil. Hvis bare Gitte også kom ud for et uheld. Så kunne det være at jeg kunne blive adopteret af en rig familie. Gitte var nok den værste mor nogensinde. Hun blev fuld dagligt og når hun gjorde det, blev hun voldelig. En gang kom hun til at brække min arm! Nå men nu er jeg her, på camp green, sammen med Kalde, den værste bølle i kvarteret.

 

Jeg sad bagerst i bussen og kiggede ud af vinduet da jeg mærkede en eller andens blik i nakken. Jeg vente mig om

“Hvad fa’en laver du her?” sage Kalde “ikke nok med at jeg bliver nødt til at se på dit fjæs i skolen, nu skal jeg også se på det her” jeg sukkede dybt. På vejen havde jeg tænkt over hvad der var godt ved det her. Den eneste ting jeg kunne tænke på var at jeg i det mindste slippede for Kalde. Men nu var den sidste gnist hvis der i det hele taget havde været nogen af håb forsvundet.

“Hej Kalde” sukkede jeg “hvilken… overraskelse at se dig her. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre uden dit lysende smil om morgenen” Kalde blev helt rød i hoved “ nå lille frederikke” jeg hadede at blive kaldt det, bare fordi jeg hed Frederik og en gang i 1. Klasse havde haft en lyserød sweater med en enhjørning en regnbue på. Det var minus ti grader den dag og jeg havde ikke nogen jakke og jeg havde kun t-shirts og så den sweater.

“Nå Frederikke, jeg troede den her camp kun var for drenge men det ser ud til at de lavede en undtagelse. Jeg ville bare ønske at de havde valgt en lækker pige” grinede han, mens han frydede sig over at han havde ramt et ømt punkt.“meget originalt” mumlede jeg sarkastisk

“hva’ sagde du?”  med det samme stoppede bussen og buschaufføren rejste sig og greb mikrofonen “alle sammen…” han stoppede, alt andet end hans mund var skjult under skyggen fra hans kasket. Han smilede bredt og så op “vi er ankommet”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...