Til vi ses igen

William har lige mistet sin bedste ven. Han har en uge til at sige farvel. Det er den sidste chance, han får. Det er lettere sagt end gjort, for hver gang han lukker øjnene, drømmer han om hende.

0Likes
1Kommentarer
208Visninger
AA

10. "Jeg kan ikke i dag"

Jeg indtastede hendes nummer og tog telefonen op til øret. Nu for tiden havde hun været mere og mere fraværende. Hun tog ikke engang telefonen. Det var næsten lige før hun helt afbrød kontakten med mig. Jeg var den eneste person, hun ikke havde skubbet fra sig. Endnu. Men jeg vidste allerede, at det kun var et spørgsmål om tid. Jeg havde ingen anelse om, hvad der fik hende til at ændre sig så drastisk. Jeg havde forsøgt at finde ud af det, forsøgt at spørge hende, men hun blev altid sur på mig.

Telefonen ringede videre, og da den var nået til det femte bip, lød der en lyd fra den anden ende af røret. Det var Pam, der endelig havde svaret.

“Hallo?” hendes stemme lød fuldstændig blank. Ikke en eneste anelse af følelser. Som om hun lige var blevet hjernevasket.

“Hey, du Pam? Jeg tænkte på om du måske havde lyst til at gå udenfor i dag eller noget. Vi har ikke hængt ud i et stykke tid nu.”

Det var en underdrivelse.

“Jeg kan ikke i dag William.”

Irritationen var klar i hendes stemme. For tiden var hun meget irriteret.

“Var det alt?” spurgte hun, hvilket gav mig en ærgerlig følelse i maven. Jeg kedede hende.

“Det… det er det vel”

Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige. Hvorfor skubbede hun mig sådan væk.

Før jeg kunne nå at sige noget andet, hørte jeg et bip i den anden ende af røret, og en stilhed bredte sig. Hun havde lagt på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...