Til vi ses igen

William har lige mistet sin bedste ven. Han har en uge til at sige farvel. Det er den sidste chance, han får. Det er lettere sagt end gjort, for hver gang han lukker øjnene, drømmer han om hende.

0Likes
1Kommentarer
198Visninger
AA

8. "Gå nu væk!"

Jeg stod udenfor Pams dør. Jeg havde allerede banket på adskillige gange. Hvorfor svarede hun ikke? Jeg skulle lige til at gå væk fra døren, da den blev åbnet. I døråbningen stod Pams far.

“Hej, er Pam hjemme?” spurgte jeg.

Det var normalt hende, der plejede at svare.

“Ja, hun er inde i sit værelse” svarede han.

Jeg tog mine sko af og stillede dem pænt ved døren. Så listede jeg forbi stuen og bankede nu på Pams dør.

“Gå nu væk far!” hørte jeg hende råbe derindefra.

“Det er mig!”

Der gik et øjeblik før hun svarede.

“Kom ind”

Jeg trak i håndtaget og gik indenfor. Hendes værelse var stadigvæk det samme som sidste gang. Hendes hår var helt glattet, og gnisten i hendes øjne var forsvundet. På bare få måneder var hun helt forandret. Hun var blevet til en anden person. Hun var ikke længere den Pam jeg kendte.

“Pam, hvad sker der?” spurgte jeg.

“Jeg ved ikke hvad du mener”

“Jeg mener alt det her!”

Jeg slog ud med hånden.

“Jeg skiftede vel bare mening. Det er da normalt at ændre sit værelse” sagde hun, men vi vidste begge to, at det ikke var det, jeg mente.

“Pam, du har ændret dig. Hvad sker der lige for det?” prøvede jeg, men hun gik med det samme i forsvar.

“Der sker ikke noget! Folk ændrer sig ved bare. Hvorfor er alle så irriterende omkring det?”

Jeg var målløs. Jeg havde aldrig hørt hende få et udbrud før. Ikke engang små. Hun var altid en af de mest beherskede personer, jeg kendte.

“Jeg…”

“Undskyld”

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...