Til vi ses igen

William har lige mistet sin bedste ven. Han har en uge til at sige farvel. Det er den sidste chance, han får. Det er lettere sagt end gjort, for hver gang han lukker øjnene, drømmer han om hende.

0Likes
0Kommentarer
165Visninger
AA

9. Dag 5

Jeg prøver at gnide søvnen ud af øjnene. Mine fødder bevæger sig stille forbi, mens jeg lister hen i køkkenet. Det er første gang jeg har forladt mit værelse for andet end at gå på toilettet. Min mor plejede at komme med vand og mad ind til mig. Jeg opdagede ikke engang at jeg var sulten, indtil hun kom med mad ind på mit værelse.

I dag er det anderledes. Jeg har fået en underlig trang til selv at hente de ting, jeg skal bruge, og jeg er underligt nok sulten for første gang siden hendes bortgang.

Jeg tager ikke meget, et glas vand og en kiks, men det er det eneste, jeg kan få mig selv til at spise lige nu. Hver gang jeg spiser, kommer jeg til at tænke på, at hun ikke kan spise noget som helst mere, og så mister jeg appetitten.

Jeg tager en bid, og så endnu en. Efter at jeg har spist hele kiksen, lægger jeg mærke til, at jeg stadig er sulten. Underligt. På min anden tur ind i køkkenet, støder jeg ind i min mor.

“William?” spørger hun forskrækket, som om jeg er et spøgelse.

“Jeg blev bare lidt sulten” siger jeg forsigtigt.

Hun har fået rande under øjnene, og hun ser meget træt ud. Jeg mærker et stik af dårlig samvittighed. Mor var meget glad for hende. Hun blev helt sikkert også ked af det, da vi fandt ud af, at hun var død, og her var jeg. Fuldstændig selvisk. Tænkte kun på mig selv. Men nu har jeg besluttet mig for at tage mig sammen. Jeg ser mig omkring. Alt er stadig på den helt samme måde. Der er intet der generer mig. Intet, der giver mig minder, jeg ikke har lyst til at have. Jeg ved ikke, hvad jeg var så bange for.

Hendes mundvige trækker opad, og hendes læber bøjer sig i et lille, svagt smil. Det er næsten ikke til at se, men det er der.

“Sæt dig ned, så laver jeg noget mad til dig” siger hun.

Mens hun laver spejlæg, snakker vi rigtigt sammen for første gang siden hendes død.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...