Til vi ses igen

William har lige mistet sin bedste ven. Han har en uge til at sige farvel. Det er den sidste chance, han får. Det er lettere sagt end gjort, for hver gang han lukker øjnene, drømmer han om hende.

0Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

7. Dag 4

 

Jeg sidder og lytter til mine forældres samtale. Selvom de taler dæmpet, er væggene meget tynde. Jeg kan høre alt hvad de snakker om inde i stuen, også selv om jeg selv er inde på mit værelse.

“Vi bliver nødt til at gøre noget.” snøftede min mor.

“Der er ikke noget at gøre. Vi må lad ham være indtil han selv får det bedre. Hvis vi begynder at behandle ham anderledes, bliver det sværere for ham at komme tilbage til det normale.”

“Men jeg er bekymret for ham. Han har lige mistet sin bedste ven.”

“Det er en hård tid, men jeg har allered lagt mærke til nogle forandringer omkring hans opførsel. Vi kan ikke tvinge ham til noget, han ikke er parat til. Han kommer ud af sit værelse når han er parat.”

Det er der, jeg stopper med at lytte.

Er jeg virkelig så slem? Selvom alt inden i mig forsøger at skyde skylden på hende, ved jeg, at det ikke passer. Det er ikke hendes skyld, at jeg opfører mig sådan. Det er min egen. Jeg ved, at det er mig, der skal tage mig sammen.

Hendes liv var ikke det nemmeste i verden, og selvom jeg er vred på hende, kan jeg på et vist niveau godt forstå hende. Det gav hende dog ikke ret til at være så selvisk at forlade sin familie. Sine venner. Mig.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...