Underworld: Ulven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2017
  • Opdateret: 18 sep. 2017
  • Status: Igang
I et land styret af kongefamiliens tro på guder, er en lille oprørsgruppe vokset frem. Så stort var deres oprør at store dele af landet lå øde, Lunkenfjorden landet med de syv fjorde var nær dets fald. Kun Lowell familien og deres nærmeste holdt det fjendelige Fladland fra at overtage landet, men tro ikke de er parat til at kæmpe for kongefamiliens krav på land...

0Likes
0Kommentarer
260Visninger
AA

4. Manddomsprøven

Viktor Thorn, gydjens træl med det vanskelige temperament, var endelig klar til manddomsprøven. Gydjen havde sat det som et krav for ham at han skulle gennemgå prøverne, før han måtte deltage i kongens sejrsblót. Han skulle igennem 4 prøver for at blive betegnet som en mand, 4 prøver henover 4 dage. Imens manddomsprøven står til skulle han bo under storgårdens tag, leve som storbonden sammen med de 13 andre der skulle igennem prøven. Så meget storbonde man kan være når man bor I en lade. Selvom Viktor skulle deltage i manddomsprøven skulle han samtidig fungere som deres træl, lave deres mad og holde fårene væk fra deres soveskind, selv måtte Viktor sove i halmen ved siden af møddingen. De andre blev vækket sent imens Viktors dag næsten ikke nåede at ende, det var gydjens måde at sørge for at han var bundet som slægtsløs knægt uden værdi. 

 

Dag 1 & den første prøve: Kapsvømning, klatring & Jagt.

Den første prøve gik ud på at kunne svømme langt, svømme ud til Vidar's klippe. Der skulle de klatre op ad klippen på den stejle skrænt. Når de var nået op på toppen af klippen skulle de ned på den anden side, og nedlægge et af øens dyr. Den der først kommer tilbage med skindet eller fjerdragten fra dyret, vinder og der vil blive afholdt et blót til ære for hans æt. 

 

Viktor blev ført til vandkanten sammen med de andre drenge, han vidste at det var en konkurrence. De blev sendt af sted med få minutters mellemrum, Viktor var selvfølgelig den sidste der blev sendt afsted, det var gydjen der bestemte rækkefølgen. Da Viktor endelig fik lov til at komme afsted, var solen på sit højeste. Da han kastede sig ud i vandet, trak hans muskler sig sammen i det kolde, grønne vand. Efter hvad der føltes som timer senere nåede han Vidar's klippe, på vejen dertil havde han overhalet to. Når det kom til klatring var Viktor i god træning, han klatrede hver aften inden han kunne sove. Han klatrede ned og tjekkede Gydjens lager af fisk og rav, det var hans vigtigste opgave. På bjergvæggen indhentede han flere af de andre, der var kun 5 foran ham nu. Da han endelig nåede toppen var der ikke mange dyr at se, undtagen en slange der krøb for hans fødder. De andre havde et våben med, det var familiens job at udstyre den unge med et våben til at nedlægge og flå dyret, men Viktor havde ingen familie. Han tog en sten op fra jorden, det lignede flint. Viktor vidste at tidligere har flint været brugt til våben, så han slog stenen ned i slangen. Da den ramte slangen og den hårde klippegrund, splintrede stenen i Viktors hånd. Slangen var død, nu gik han i gang med at få skindet af den. Efter hvad der føles som timer, fik han endelig skindet helt af. Han viklede skindet om hans håndled, det slimede skind var ubehageligt imod hans hud. Da han var sikker på at der ikke længere var nogen mulighed for skindet at glide af, tog han tilløb og sprang ud fra klippen. Efter svømmeturen tilbage, kom en træt Viktor i land. Han var den første, og slæbte sig selv op af vandet. Få minutter senere kom den næste, men han blev trukket i land af øens mænd. Indenfor de næste timer kom flere af de andre ind, alle undtagen 2.

Da gydjen spurgte hvor de var, sagde en "den ene blev angrebet af sit dyr, en bjørn. Den anden faldt ned fra klippen og slog hovedet gentagne gange imod klippeafsatser, men jeg er ret sikker på at han druknede".

Gydjen bad alle unge ligge deres skind på en linje, og give dem betegnelserne for deres kraftdyr.

 

Viktor's var hugormen, og den betød enten blid og blød eller glat og farlig. De andre øboere begyndte at hviske og Viktor vidste hvad de sagde, de mente at det måtte klart være de to sidste der passede ham bedst. Viktor vidste også at de kendte ham ikke, de ville ikke kende ham. De vidste ikke at han gik ud i stalden hver eneste aften og sad ved dyrene i flere timer, aede katten indtil han var træt nok til at falde i søvn. De vidste ikke at hans eneste ønske var at blive forstået og holdt af, for alt han kendte til var gydjens slag med tynde kviste og vold både psykisk og fysisk.

 

Dag 2 & den anden prøve: Skjaldeprøven.

Viktor skulle digte et kvad, han skulle bevise at han kunne bruge sproget. På samme tid vidste Viktor at han kunne bruge det til at indgyde frygt for gydjen, noget han vidste hun kunne lide. Han valgte at kvæde om hans drøm, at være en kriger.

Da det var hans tur til at kvæde, var hans hoved tomt. De begyndte at grine, velvidende at det er deres egen skyld at han ikke snakker mere. Gydjens skyld, gydjen og hendes idé om at Viktor er reakanationen af Vidar. Deres grin gjorde ham vred, og han rejste sig pludseligt, med truende adfærd og råbte udover mængden.

"Må tavsheden vare,

vil frem jeg fare.

Jeg kan hans svare,

bedrifters skare.

Flere han mødte,

flere blødte.

Svungne klinger,

mod skjolde springer".

Da han var færdig, satte han sig og kiggede rundt. Der var ingen der kunne kigge ham i øjnene, han vidste han havde fået ud af kvadet hvad han ville. Frygt, og mere ensomhed.

 

Dag 3 & den tredje prøve: Krigerens gangsti.

Byens mænd og kvinder stod i to rækker, alle havde pilekviste i hænderne. Viktor var den sidste der skulle igennem, de andre løb. Lydene af støn og kvistenes svirpen, da de andre kom igennem, gjorde ham mere sikker på sig selv. Viktor's krop var allerede fuld af ar, gydjens gentagne slag havde gjort ham smertevandt. Da det var han tur, gik han. For hvert skridt han tog, slog de ham over skuldre, lægge og brystet. Da han var halvvejs, råbte en i mængden efter ham.

Han råbte "hvorfor løber du ikke lille træl, så du kan nå ud til din lille kæreste i stalden".

Viktor vidste, at det var den måde de andre trænede, han havde taget dem i det ude i stalden flere gange. Viktor kom til at le, så han stoppede op og blev pisket lidt ekstra. Da han begyndte at gå igen var mændene blevet så sure, over at de ikke kunne nedbryde ham, at de slog igennem med alle kræfter. Viktor trak ikke på en muskel i ansigtet, gik ligeså stille hen til enden af rækken. 

Da Viktor var færdig med dagen gik han ned i havet, saltet sved i hans sår. Månelyset ramte ham, da opdagede han en skygge der overvågede ham. Viktor rejste sig og spurgte hvem det var, men han fik intet svar. Skyggen kom nærmere indtil det til sidst blev til en person, en kvinde. Hun satte sig i vandkanten og spurgte om Viktor syntes hun var smuk, Viktor havde set hende før.

 Han sagde "ja jeg synes du er smuk, hvorfor spørger du om min mening?".

Hun sagde "fordi det er mit job at forberede dig til prøven i morgen".

Viktor vidste hvad den prøve handlede om, evnen til at tilfredsstille en kvinde. De snakkede i et par timer og skulle se hinanden nøgen, så de vidste præcis hvordan den anden så ud.

Da pigen havde sagt godnat gik Viktor tilbage til stalden, udenfor stod de andre og målte lem. Viktor stod ved siden af dem, da han tissede. Han gik ind i stilhed og lagde sig i sin halm, udenfor kunne han høre de andre snakke om ham.

En af dem sagde "lad os håbe han ikke er lærenem, med sådan et lem ville han kunne tilfredsstille enhver kvinde... måske endda en mand".

Viktor hørte ikke mere, han faldt i søvn.

 

Dag 4 & den fjerde prøve: Kvinde tilfredsstillelse.

Viktors krop var rød og hævede af blod og slag, men han ænsede det ikke.

Gydjen rejste sig og sagde "kommende mænd jeg har ændret reglerne, i kommer ind en efter en. I får tildelt en kvinde hver, gennem en lodtrækning".

De andre gik ind først, Viktor kunne høre kvinderne kagle og gøre grin med dem, han forsøgte at gøre sig hård. Da det var Viktors tur gik han ind i den lysning, det opvarmede kar med de velduftende urter stod i.

Han tog sine klæder af og gik hen til de gifte kvinder der var blevet udvalgt til at tage sig af dem, da de så ham holdte de sig for ansigtet og hvinede højt "uh hvem der ikke ville trække hans lod, han må kunne tilfredsstille enhver", de andre kvinder nikkede med store smil på deres ansigter.

Viktor sank ned i vandet med urterne, de fik hans værkende muskler til at slappe af. Han skævede til kvinderne, han kendte næsten alle, de var alle blevet gift indenfor det sidste år efter at være blevet gravid ved høstfesten. Klæderne de bar var plasket til af vand og de klistrede sig til deres kroppe, viste deres former. Imens de skrubbede hans ømme hud med det varme vand, lod Viktor sine øjne undersøge kvinderne, nogle var små og magre, andre høje og slanke. Kun en skilte sig ud, det var Hagal. Den kraftige kvinde der ville kunne løfte en økse ligeså godt som en mand, med vildt rødt hår. Det var Hagal der trak Viktors lod,  Viktor var godt tilfreds med at det var hende der skulle indvie ham i de kvindelige hemmeligheder om tilfredsstillelse. De andre kvinder kiggede ondt på Hagal, sagde at de ville stjæle Viktor fra hende i løbet af natten. Hagal lo bare og trak op i ærmerne på sin kjole, viste sine gode overarme. De kunne bare komme an, hun skulle nok beholde ham. Hun trak ham med op i løvhytterne, det var her prøven skulle stå.

 

Hun trak ham på et sengeleje lavet af engens blomster, og spurgte ham om han havde prøvet det før. Han rystede på hovedet og sagde "jeg har aldrig prøvet det", hun spurgte "heller ikke med dyr?". Han sagde nej.

Han var stadig nøgen og frøs, han fandt et par skind og viklede sig ind i dem imens han iagtog Hagal afklæde sig. Hun sagde "jeg er glad for at du ikke har gjort det på nogen af vores dyr, det er en sær skik. Kvinder er mere end svin og køer, alligevel er der mange mænd der gør det".

Hun log sin hånd glide ned over hans bryst, hans hud sitrede da hun strejfede hans brystvorte.

Hun spurgte "Ved du hvordan man tilfredsstiller en kvinde?", han rystede på hovedet  og overvejede hvordan mon det ville blive.

Hun sagde "godt, du skal sørge for at tilfredsstille din kvinde først, en mand er intet værd når han først har tømt sig", alvoren i hendes stemme var helt tydelig.

Så tog hun hans hænder og viste ham kvinders følsomme steder. Han kunne mærke, hvordan hun blev mere og mere ophidset. Smagen, lyden og fornemmelsen af hende fik hans blod til  at løbe hurtigere igennem hans krop, han forsøgte at lede sig forbi punktet hvor tømningen ville dække for begæret.

Hun spændte sin krop imod ham og sagde "nu er det dig".

Han grinte " det er ikke nødvendigt", hun sagde "hvad mener du".

Viktor trak hende ind til sig og begyndte at kæle for hende, han kælede for hende hele natten igennem. Da hun faldt i søvn listede han sig ud af hytten og lagde sig i stalden.

 

Hagal var ikke stille af sig, snart vidste hele øen besked om hans evner. Både gifte såvel som ugifte kastede længselsfulde blikke efter ham, men de vakte ikke begæret i ham. Han gik tilbage til sin lysning og gik i gang med at fælde modertræet, han havde egentlig besluttet at det skulle blive stående. Han havde brug for en udfordring, så hans tanker ikke længere bragede igennem hans hoved. Han ænsede end ikke at det var mørkt, ikke før skyggerne omringede ham og ramte hans hoved. Da han igen åbenede øjnene stod en kvinde bøjet over ham, omkring hende stod to mænd. Mændene tog fat i ham, og slæbte ham ombord på et skib. Ingen ville lede efter ham, han var forsvundet fra nordsiden af øen. De ville tro at vætterne havde taget ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...