Acts of Progress

3 år er gået, siden vi sidst så noget til Liam og Caylee. Siden da, er deres forhold blomstret, og de har aldrig været mere lykkelige end de er nu. Men trods deres stærke følelser for hinanden, begynder Caylee at søge efter en bekræftelse på deres kærlighed. Og Caylee, der er kendt for at være svær at læse, gør det bestemt ikke nemmere for Liam. Ikke desto mindre, er han fast besluttet på at give sit livs kærlighed den bekræftelse, hun så inderligt ønsker sig. Men det kræver helt specielle metoder ... og en helt speciel person. | Vores bidrag til shipping-konkurrencen med shipnavnet Cayliam

9Likes
11Kommentarer
1115Visninger

4. ◐


Den pibende lyd fra elkedlen blev erstattet af et klik, og stilnede derefter af. Jeg fyldte kaffepulveret i de to kopper, og hældte det kogende vand oveni. Kopperne blev stillet på en bakke, hvor der i forvejen stod en skål med vindruer og to snegle fra bageren. Liam havde jeg sendt i byen med drengene, så Rachel og jeg kunne have lejligheden for os selv, og snakke om de ting vi nu havde lyst til, uden at han stod og lyttede ved døren.

Det var evigheder siden vi sidst havde haft en dag sammen bare os to piger, og vi havde derfor bestemt, at i dag skulle det være. Derfor havde jeg gjort sofaen klar med puder og tæpper, og lagt nogle film frem på sofabordet.

Jeg havde netop fået balanceret bakken ud i stuen, og sat den på bordet, da det ringede på. Lynhurtigt var jeg ude ved døren, og havde revet den åben. Jeg nåede lige at få et glimt af Rachels smilende ansigt, før vi kastede os i armene på hinanden. Grinende trak vi os fra hinanden, og hun tog overtøjet af. Derefter rakte hun mig en gave.

”Rachel, det er altså alt for meget, det skulle du ikke have gjort,” sagde jeg, men hun cuttede mig af med en håndbevægelse.

”Selvfølgelig skulle jeg det. Og desuden, så tænkte jeg at vi måske kunne dele den,” tilføjede hun, og blinkede til mig. Jeg lo igen, og trak hende med mig ind i stuen. Hun hvinede højt og slog hænderne sammen, da hun så hvad jeg havde lavet.

”Ih, hvor bliver det godt. Det alt for lang tid siden vi sidst har gjort det her.” Jeg nikkede mig hurtigt enig, og vi satte os hen i sofaen.

”Åbn den!” sagde Rachel, da vi havde sat os til rette. Jeg rystede på hovedet af hendes iver, og flåede papiret af gaven, der viste sig at indeholde en pakke af mine yndlingscookies. Jeg takkede og gav hende et kram.

”Nå,” sagde jeg, og vendte mig mod filmene der lå på række på bordet.

”Hvad starter vi med?”

”Øh Mean Girls, duh!” Og inden jeg kunne nå at svare, havde Rachel grebet filmen, og var i gang med at sætte den på. Jeg satte mig godt til rette med et par puder i ryggen, og svøbte mig i ét af de tykke tæpper. Lidt efter joinede Rachel mig. Da filmen var færdig satte vi en ny på, som uheldigvis endte ud med at blive The Notebook. Dette resulterede også i, at vi sad klynget op af hinanden, tårevædede, da filmen var færdig.

For tre år siden, kunne jeg aldrig have fundet på at græde til en film, men efter at Liam langsomt have fået blødt mig op, var jeg blevet utrolig følsom.

Jeg huskede tydeligt første gang, jeg græd til en film. Jeg havde siddet fuldstændig forvirret, med tårer løbende ned af kinderne, og en Liam der lavede en sejrsdans rundt i stuen. Efter det, gik det fuldstændig amok, og Liam havde tvunget mig til at se den ene sørgelige film efter den anden. Og da jeg til sidst sad tilbage, som en eller anden indtørret vindrue – som vidst nok hedder en rosin – og Liam havde forklaret mig hvorfor, havde han fået verdens største lammer.

Et højt snøft lød til højre for mig, og jeg så hen på Rachel, der havde åbnet en pakke lommetørklæder. Lynhurtigt rev jeg pakken ud af hånden på hende, hvilket udløste et halvkvalt grin, og dermed løftede stemningen en lille smule.

”Hvad siger du til at lave noget andet?” spurgte jeg, mens Rachel pudsede sin næse.

”Den er jeg med på,” svarede hun leende. Vi satte os godt tilrette i hver vores ende af sofaen, med fronten mod hinanden.

”Såh,” startede jeg ud.

”Hvordan går det med dig og Niall?” Hendes ansigt lyste øjeblikkeligt op.

”Han har faktisk inviteret mig med til Paris i påskeferien,” fortalte hun, med begejstring i stemmen.

”Virkelig? Hvor hyggeligt! Jeg ved godt det måske er lidt tideligt, men er I begyndt at snakke om at starte en familie?” Hun rystede smilende på hovedet.

”Nej ikke endnu. Som du siger er det lige lidt tideligt endnu, selvom jeg dog ikke i tvivl om, at det er ham jeg ønsker at starte en familie med. Med er vi er jo næsten først lige flyttet ind i lejeligheden, så der går nok lige et stykke tid endnu.” Jeg nikkede forstående, og stilheden sænkede sig over os. Jeg var dog ikke i tvivl om, at den ikke ville vare ret meget længere endnu. Og rigtig nok;

”Hvad med Liam og dig? Nogle småfolk, coming up?” Jeg grinte lavt af hendes måde at spørge på.

”Nej, og det kommer der nok heller ikke foreløbig,” svarede jeg, og høstede et forvirret blik fra Rachel.

”Hvorfor ikke?” Jeg trak let på skuldrene.

”Jeg ved ikke. Det er bare … de seneste par år af mit liv har været rimelig hårde, og jeg er først lige begyndt at få styr på mit liv. Så at bringe et barn til verden … jeg tror bare det ville være lidt for stor en forandring, i hvert til fald for nu. Og Liam havde jo heller ikke verdens bedste barndom, så det er heller ikke sikkert at han er klar til det endnu.” Rachel havde hørt hele historien om mit ’tideligere liv’, så hun vidste godt hvad det var jeg snakkede om.
Hun sendte mig et varmt smil, hvorefter hun kravlede over til mig, og krammede mig tæt. Jeg lukkede øjnene, og nød den tryghed, hendes omfavnelse gav mig. Efter lidt tid hvor vi bare sad sådan, hviskede hun stille i mit øre.

”Jeg er sikker på, at du bliver en helt fantastisk mor. Om det så er om et halvt eller fem år. Når I er klar til det, vil du komme til at elske den lille skabning med hele dit fantastiske hjerte. Det ved jeg.” Jeg kunne mærke tårerene stige op i mine øjne, og tryggede Rachel endnu tættere ind til mig.

Jeg svarede hende ikke, men det behøvede jeg heller ikke. For jeg vidste, at hun vidste, at jeg havde hørt det hele, og taget hvert et ord til mig.

Vores ’moment’ blev dog afbrudt, da vi hørte døren gå op, og et grin man kunne genkende, på flere meters afstand. Vi trak os fra hinanden, og jeg tørrede hurtigt mine øjne, inden vi begge vendte blikket mod indgangen til stuen, hvor to skikkelser lidt efter dukkede op.

”Hej skat. Har I hygget jer?” spurgte jeg Liam, idet han og Niall trådte ind i stuen.

”Ja meget. Det var rart at være ude os fyre alene. Det er alt for lang tid siden vi har gjort det,” svarede han, og Niall gjorde sig enig.

”Så hvad har I piger lavet?” De smed sig begge ned ved siden af os i sofaen, og vi rykkede os lidt, så de kunne være der. Rachel så på mig, og trak på skuldrene.

”I ved, snakket og set film,” svarede hun, idet Niall lagde en arm omkring hende, og kyssede hende på kinden. Liam grinte, og nikkede mod bunken af brugte lommetørklæder, der efterhånden havde hobet sit op på sofabordet.

”Tydeligvis en sørgelig én af slagsen. Hvilken én så I?”

”Vi startede ud med Mean Girls, og så fandt The Notebook uheldigvis vej til DVD-afspilleren,” svarede jeg, og sendte ham ’ups’-blikket. Han rystede grinende på hovedet af os.

”Hvad siger I til at se en gyser? Bare rolig, vi er her til at beskytte jer,” spurgte Niall, og blinkede til os.

”Ja det bliver vidst ikke noget problem for Caylee,” konstaterede Rachel og rullede smilende med øjnene. Jeg trak på skuldrene. Hvad kan jeg sige? Min kærlighed for gyserfilm, var det alligevel ikke lykkedes Liam at tage fra mig.

Liam rodede igennem vores lager af film, og satte én på. Der efter satte han sig tilbage i sofaen, og jeg lænede mig ind mod hans bryst. Jeg var rimelig rolig, igennem det meste af filmen. En enkelt gang fik jeg dog et chok, og greb automatisk ud efter Liams hånd. Han gav den et klem, og lagde armen om mig. Jeg så til siden, og så - ikke overraskende - Rachel gemme sig bag Nialls skulder. Niall selv sad med en pude foran sit ansigt, og kiggede en gang imellem ud over kanten, for så hurtigt at se væk igen.

Det var blevet mørkt da filmen endelig sluttede, og hverken Niall eller Rachel havde den største lyst til at tage hjem. Så vi redede op i gæsteværelset, og Rachel lånte noget nattøj af mig.

Da vi havde fået klædt om, og Rachel og Niall havde sagt godnat, kravlede jeg ned i sengen til Liam. Øjeblikkeligt rykkede han tættere på mig, og lagde en arm om min hofte. Han kyssede kort min skulder og begyndte at køre sine fingre rundt i blide cirkler på min mave. Jeg mærkede langsomt mine øjenlåg blive tunge. Det sidste jeg hørte, inden jeg lod mig glide ind i søvnens blide favn, var Liam der hviskede et sagte ’Sov godt prinsesse’. Men inden jeg kunne nå at svare ham, var jeg faldet i søvn.

_________________________________________

Så kom der - endelig - en opdatering. Jeg undskylder virkelig meget, at den har været så længe undervejs, men jeg har i øjeblikket skriveblokade og samtidig også en konfirmation der venter lige rundt om hjørnet. 

Men hvad syntes I om kapitlet? Og hvad syntes I om Caylee og Rachels forhold? Jeg vil elske at høre jeres meninger!

- Therese x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...