Acts of Progress

3 år er gået, siden vi sidst så noget til Liam og Caylee. Siden da, er deres forhold blomstret, og de har aldrig været mere lykkelige end de er nu. Men trods deres stærke følelser for hinanden, begynder Caylee at søge efter en bekræftelse på deres kærlighed. Og Caylee, der er kendt for at være svær at læse, gør det bestemt ikke nemmere for Liam. Ikke desto mindre, er han fast besluttet på at give sit livs kærlighed den bekræftelse, hun så inderligt ønsker sig. Men det kræver helt specielle metoder ... og en helt speciel person. | Vores bidrag til shipping-konkurrencen med shipnavnet Cayliam

9Likes
11Kommentarer
979Visninger

2. ◐


Sukkende drejede jeg endnu engang rundt, og betragtede mig selv i spejlet. Den lårkorte, sorte kjole sad stramt ind til min krop, og halskæden jeg fik af Liam på min fødselsdag for nogle år siden, hang om min hals. Mit hår var i dagens anledning krøllet, og en lille fletning gik fra min ene tinding om til den anden.

Det var egentlig ikke fordi jeg ikke kunne lide mit udseende - sådan da - det var bare tanken om igen at skulle klæde sig pænt, selvom jeg efterhånden burde være vant til det. Inden jeg mødte Liam for tre år siden, havde jeg levet i det samme sæt tøj i næsten to år, så jeg havde stadig lidt svært ved at vænne mig til at stå op og tage et nyt sæt tøj på hver dag. Det var kun anden gang jeg havde en kjole på, da jeg normalt ikke brød mig specielt meget om det. Det mindede mig for meget om mit gamle hjem.

”Du er smuk.” En blid stemme rev mig ud af mine tanker. Jeg kiggede op, og mødte min kærestes brune øjne gennem spejlet. Svagt sendte jeg ham et smil, og studerede ham nøje.

”Du ser heller ikke helt værst ud selv,” svarede jeg. Langsomt trådte han de sidste skridt hen til mig, og lagde sine muskuløse arme rundt om min mave. Han kyssede kort min hovedbund, og placerede sit hoved oven på mit, idet han var en del højere end mig.

”Jeg mener det Caylee,” sagde han igen, denne gang i et mere alvorligt tonefald. Jeg undlod at svare, og lod i stedet mine tommelfingre kærtegne hans håndrygge.

Sådan stod vi i lang tid, mens Liam forsigtigt vuggede os fra side til side. Noget af det jeg elskede allermest ved Liam, var hans evne til altid at kunne få mig til at slappe af, eller fører mine tanker hen på noget andet, hvis jeg havde brug for det. Noget andet var det faktum at vi, som nu, bare kunne stå i flere minutter uden at være nødsaget til at sige noget. Bare nyde hinandens selskab.

Efter lang tids stilhed, kyssede Liam mig blidt bag øret, og sagde lavt;

”Skal vi til at komme afsted?” Jeg tog en dyb indånding inden jeg nikkede og vente mig om, så jeg havde fronten mod ham. Min hånd blev placeret på hans kind, inden jeg stillede mig en smule på tæer, og lagde mine læber over hans.

”Ja lad os det,” svarede jeg lavt. Min pung lå klar på sengen, og jeg greb ud efter den på vej ud i gangen.

”Hey skat.” Jeg vendte mig om mod Liam, samtidig med at jeg tog min jakke ned fra knagen.

”Skal vi ikke have et eller andet med? Som tak for at vi må komme?”

”Jo det har du nok ret i. Jeg tror godt vi kan nå et smut forbi blomsterhandleren, hvis vi er hurtige,” svarede jeg. Vi skulle til nytårsfest, hos Niall og hans kæreste Rachel. De mødtes til en festival sidste sommer, og faldt pladask for hinanden. Hun var senere hen blevet min bedsteveninde, og jeg følte jeg havde kendt hende altid, selvom det kun havde været lidt over et år.

De andre drenge ville også være der, samt nogle fælles venner. Og hvis jeg kendte dem godt nok, sikkert også et par stykker eller ti mere. Man kunne aldrig vide sig sikker, når det kom til fester.

Vi blev færdige med overtøjet, og Liam låste døren ind til lejeligheden efter os. Det var ikke en overdrevet stor lejelighed, men stor nok til at vi begge kunne være der plus minus - hvis det nu skulle komme der til - et par småfolk.

Vi var endnu ikke nået til familiesnakken endnu. Den havde været oppe og vende et par gange, men hurtigt pakket væk igen. Dog var jeg ikke i tvivl om, at det var Liam, jeg ønskede at starte en familie med. Han formåede at det bedste frem i mig, og han havde vist mig en helt anden side af livet. Ja, for at gøre en lang historie kort; jeg elskede ham.

 

 

Det var en storsmilende og halvfuld Niall der tog imod os, da vi ankom til lejligheden. I baggrunden kunne man høre latter og høj musik inde fra stuen, hvilkede indikerede, at festen så småt var ved at begynde, selvom gæsterne først ville komme om en halv time. Vi havde lovet at komme tideligere, og hjælpe med at gøre klar, inden festen for alvor gik i gang.

”Heyyyy friendssss!” sang vores blonde ven glad, og trak os begge ind i et kram. Jeg kunne ikke lade være med at grine højt af ham. Kort efter dukkede Rachel op ved sin kærestes side, og vi hvinede begge to i kor.

”Ray Ray!” råbte jeg, og slap Liams hånd, for derefter at lægge armene om min bedste veninde.

”Cayleee!” Hun knugede mig ind til sig, og vuggede os fra side til side. Storsmilende trak vi os fra hinanden, og jeg rakte hende buketten, vi havde købt på vejen. En latter lød og jeg vendte hovedet mod Liam, der rystede på hovedet af os.

”Man skulle næsten tro det var flere år siden i sidst havde set hinanden,” sagde han, og blinkede drillende til os. Jeg fnøs fornærmet og satte hånden i siden.

”En uge er altså lang tid at være foruden sin bedste veninde! Og så tror jeg heller ikke denne her dims er helt ædru.” Det sidste var henvendt til Rachel, der fniste lavmælt. Niall lagde en arm om skulderen på hende, og plantede et kys i hendes hovedbund. Hun kiggede op på ham da hun var en del lavere end ham, og de smilte forelsket til hinanden. Mit eget smil voksede også ved synet af dem. Hende havde han valgt godt.

En hånd tog fat i min, og flettede vores fingre sammen. Jeg så til siden, og mødte et par varme, nøddebrune øjne.

”Lad os gå ind til de andre,” hviskede han, og gav min hånd et blidt klem. Jeg nikkede smilende, og vi fortsatte ind i stuen.

Efter at have delt krammere ud til hele banden, tog Rachel fat i min hånd, og trak mig med ud i køkkenet. Jeg havde sagt til at hjælpe med maden, men tro mig, det var ikke med min gode vilje. Rachel var bare utrolig god til at overtale folk.

 

 

Festen havde været i gang et par timer, og klokken nærmede sig langsomt midnat. Folk gav den gas ude på gulvet, mens jeg selv stod og betragtede det hele oppe fra drinksbordet. Liam var gået på toilettet for noget tid siden, og jeg stod egentlig bare og ventede på ham.

Jeg havde haft ret i, at der var kommet flere mennesker end udgangspunktet, men jeg hyggede mig ikke desto mindre. Mine venner havde jeg for længst mistet af syne, og selvom jeg virkelig kiggede godt efter, var det umuligt at skille dem ud fra den tykke mængde. Men det var nu heller ikke fordi det var vigtigt igen at finde dem. Jeg tog en slurk af koppen jeg havde i min hånd, som jeg ikke anede hvad indeholdt. Den stærke væske brændte i min hals, og jeg skar en grimasse.
Alkohol - i former der ikke var øl - var også noget af det jeg havde været nødsaget til at vænne mig til igen. Det havde ikke været specielt svært, men de alt for stærke væsker, såsom whiskey og tequila, var noget af det der var sværest.

Endnu en gang lod jeg mit blik skimme rummet, og denne gang stoppede det ved et bekendt ansigt; Liam stod i den anden ende af rummet, og snakkede med en høj, tynd brunette. Normalt ville jeg ikke havde noget imod det, men det havde jeg i dag, grundet det faktum at hun bevist stod og flirtede med ham. Måden hun skød hoften ud på, svingede hendes hår om bag skulderen, blinkede forførende med sine alt for lange øjenvipper og blidt rørte hans arm, når hun sagde noget til ham. Liam selv så ikke ud til at have opdaget, ellers var han i hvert til fald lige glad.

Jeg var overbevist om, at alkohollen der flød i mine årer var med til at bringe mit pis mere i kog, men selv jeg blev helt i tvivl. Koppen stillede jeg hårdt ned på bordet, så noget af den tilbageværende væske skvulpede ud over kanten. Derefter bevægede jeg mig med målfaste skridt, hen imod dem. Jeg klistrede et smil på læben, og greb ud efter Liams arm, da jeg nåede hen til dem.

”Hej skat,” sagde jeg glad, og kyssede ham på kinden. Derefter vendte jeg mig om mod brunetten, hvis smil - til min store glæde - var falmet en lille smule.

”Hej jeg er Caylee, Liams kæreste. Og dig?” spurgte jeg nysgerrigt, og rakte en hånd frem. Jeg kunne mærke Liams blik brænde sig ind i min hud, men jeg ignorerede det, og kiggede fortsat på kvinden foran mig. Hun tog min hånd og gav den et hårdt klem.

”Jeg er Abbie. Jeg bor inde ved siden af. Vil I have mig undskyldt, jeg tror jeg vil hente mig en drink.” Frydende så jeg til, da hun sendte mig et sidste flabet smil, og ellers lynhurtigt forsvandt. Jeg vendte mig smilende mod Liam, som bare så på mig med et løftet øjenbryn.

”Okay hvad gik dét lige ud på?” spurgte han, tydeligt overrasket over det der lige var sket foran ham.

”Hvad mener du?” Jeg sendte ham endnu et smil, men lod ham ikke svarer.

”Kom lad os finde de andre.” Jeg skulle lige til at gå, men Liam tog fat i min arm og vendte mig om igen. Desperat undgik jeg hans øjne, der stædigt prøvede at fange mine.

”Caylee se på mig,” mumlede han til sidst. Jeg sukkede og så ned i gulvet, men han lagde bare en finger under min hage og tvang mig til at kigge ind i hans øjne. Hans dejlige, varme, nøddebrune øjne.

”Hvad skete der?” Jeg trak bare på skuldrene. Liam var dog ikke tilfreds.

”Caylee,” sagde han igen, denne gang med en streng undertone. Jeg sukkede igen, og lod mine tænder fange min underlæbe.

”Fint!” svarede jeg endelig, og slog opgivende ud med armene.

”Jeg var jaloux, okay?” Liams blik ændrede sig øjeblikkeligt fra alvorligt til overrasket, og hans øjenbryn fløj op i panden.

”At se dig stå og snakke med en anden smuk kvinde, der tydeligt står og flirter med dig - selvom du ikke så ud til at have noget imod - gør mig bare så … vred. Og bange. For det minder mig om hvor heldig jeg er at have dig, og hvor let det ville være at bytte mig ud. Du ville have nemt ved at finde en anden. Jeg mener, du er sød, sjov og ikke ligefrem en grim fyr. Og det ved du udmærket også godt selv,” skyndte jeg mig at tilføje, da jeg kunne se at han skulle til at protestere.

”Ikke misforstå mig, for jeg elsker dig, mere end noget andet i hele verden. Jeg tror bare det ville være rart med en bekræftelse på, at det er os to. Uanset hvad.” Jeg færdiggjorde min talestrøm, og så ned i gulvet. Sukkende tog Liam begge mine hænder og gav dem et klem. Det vendte min opmærksomhed mod ham, der bare stod med et varmt smil på sine utrolige tiltrækkende læber.

”Hør Caylee. Ja, jeg vidste udmærket godt at hun flirtede med mig, men jeg lod det være, fordi jeg vidste at du stolede på mig. Stolede på, at jeg aldrig kunne finde på at vælge dig fra, til fordel for en eller anden kunstig brunette.” Jeg sendte ham et stille smil, ved den sidste bemærkning. Dog blev han igen alvorlig, og han så mig dybt ind i øjnene, som for at fortælle mig, at det han skulle til at sige, var meget vigtigt.

”Du siger at du mangler en bekræftelse på vores forhold. Men måske er det ikke mig du behøver den fra? Måske er det dig selv der har brug for at indse, at det er dig og mig. Det har det altid været, og det vil det blive ved med. Det vidste jeg allerede første gang jeg så dig, selvom det måske tog mig lidt tid at indse det. Men se på os nu! Vi gik fra at hade hinanden - eller du gjorde - til at være smaskforelskede, og aldrig tænke på andet end hinanden. Hvis det ikke er bevis nok for, at hvad vi har er ægte kærlighed, så ved jeg snart ikke hvad er.” Han stoppede op, og så indtrængende på mig. Mens han snakkede, havde tårerene langsomt hobet sig op i mine øjne. Han havde jo ret.

”Ti .. ni  ..”

Folk var begyndt at tælle, men jeg ænsede det næsten ikke. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

”Syv … seks … fem..”

Liam slap mine hænder, og lagde i stedet armene om mit liv. Jeg så op på ham, og han smilte ned til mig.

”Tre … to … én!”

”Jeg elsker dig,” hviskede han ind i mit øre, og smeltede så endelig vores læber sammen. Rundt om os ønskede folk hinanden godt nytår og kyssede deres kære, men det eneste jeg i øjeblikket kunne tænke på, var Liams læber mod mine, og det faktum, at det endelig gik op for mig, at det var ham. Han var den eneste ene, manden jeg ville ende mine dage med. Forpustet trak vi os fra hinanden og støttede vores pander mod hinanden.

”Jeg elsker også dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...