Jeg har angst

Dette er en kort fortælling om en lang kamp imod diagnosen angst.
(Dette er en fiktiv fortælling, og blot min forestilling omkring angst.
Jeg lider ikke selv af angst, men har bekendtskaber, som håndtere sygdommen hver eneste dag)

4Likes
0Kommentarer
219Visninger

1. Jeg har angst

 

"Jeg har angst".

 

Bare det at se bogstaverne på min computer får en masse tanker i gang i mit hoved. Det er svært - sygdommen kan ikke ses, høres eller mærkes af andre end mig selv. Folk omkring mig kan først vide det, hvis jeg fortæller dem det.

At sætte ord på hvordan jeg har det, er meget svære end som så. Jeg har prøvet, men jeg fik det sagt på en måde så mine omgivelser troede jeg var stresset over skolen og teenage livet. Men de forstår ikke, de forstår ikke præcis hvad det er der foregår inde i mit hoved.

Jeg har tit fået af vide at jeg bekymrer mig for meget og, at det er derfor jeg tænker så meget over tingene. Men når sveden glider ned af min krop, mit hjerte banker så hurtigt at det kunne gå i stå, og når tårene pibler ud af mine øjne bare fordi en simpel tanke har sneget sig ind på mig i busturen på vej hjem, begyndte jeg at tvivle på at det var det, der var galt.

Jeg har levet med sygdommen bag lukkede døre i lang tid. Jeg kunne ikke snakke med nogen om det, selvom min mor er verdens kærligste kvinde og min far er jordens bedste lytter, så kunne jeg ikke åbne munden. Jeg havde ikke selv accepteret hvad der skete, og derfor kunne jeg heller ikke dele det med nogen.

Panikanfaldende kom når jeg var alene. F.eks. hver nat når lyset var blevet slukket og hele huset sov, så kom tankerne - og de var ikke til at stoppe igen. Også om morgenen hvor huset var tyst, kom djævlen som bagholdsangreb, og klamrede sig rundt om min krop. 

 

 

I løbet af dagen havde jeg ingen problemer. Jeg var sammen med venner og koncentrerede mig om skolen, mit hoved havde ikke frit spil, til at lade tankerne tage over. Dog ligeså snart jeg sad i bussen på vej hjem - alene. Så begyndte ubehagen at forfølge mig. 

Jeg så dem som skygger, små skygger, der gled hen langs væggen. De holdt altid øje med mig, de var altid i nærheden, og når jeg var allermest forsvarsløs, slog de til. Som små gribbe, der angriber et kadaver af form af min krop. River og flår i hver eneste nerve og trykker på hver eneste frygt knap, som skulle befinde sig i min krop.

 

Jeg var bange for døden. Jeg var bange for selv at dø, jeg var bange for nogle bekendte skullle dø og jeg var også bange for at mine bekendtes bekendte skulle dø. I det store hele var døden et kæmpe stort problem for mig.

 

Engang lå jeg i min seng. Det var midt om natten og jeg kunne ikke sove. Pludselig dukkede et billede op foran mine øjne. Det var mig selv, og en person jeg ikke kendte, men havde snakket med tidligere da jeg var nede og handle.

Hele sceneriaget fra tidligere nede i den lokale brugs udspillede sig foran mig.

Personen havde en stor sabel og med et snit åbnede min hals sig. Min hals sveg, jeg gispede tungt efter vejret, i takt med min brystkasse sank og steg i hurtige bevægelser. Ikke engang mit eget spyt kunne passere. 

Jeg græd, og jeg rystede helt ud til mindste hårstrå, da det gik op for mig at jeg bare lå i min seng. Jeg lå i min seng og gispede efter vejret badet i tåre.

Denne episode er en af bare mange. Disse tanker og vrangforestillinger gik hen og blev hverdag, og jeg indså at hvis jeg ikke åbnede munden, ville det bare blive værre. Længe gik jeg og bed min læbe hudløs over hvordan jeg skulle få det sagt.

Så en dag var jeg hjemme hos min familie. Min mor havde lavet mad, og vi sad og nød hendes kokke evner, da jeg pludselig bare sagde ud i den blå luft.

"Jeg har angst"

 

I dag mærker jeg stadig nervøse træk, og optakt til små panikanfald, men jeg har lært at håndtere dem. Jeg har lært at stoppe op og trække vejret.

Men havde jeg aldrig taget mig sammen, og åbnet op til andre omkring det, så havde jeg stadig været fanget af de mørke skygger.

Selvom angsten stadig ligger dybt i min krop, så ved jeg....

Det er ikke længere angsten, som styrer mig - Det er mig, som styrer angsten!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...