Wolfstar 4. år

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 feb. 2017
  • Opdateret: 19 mar. 2017
  • Status: Færdig
Sirius Black og Remus Lupin (wolfstar).
En ship historie.

5Likes
3Kommentarer
1335Visninger
AA

7. Hospitals fløjen

*sirius synsvinkel*

 

jeg sad på enden af hans hospitals seng, da madam Pomfrey kom ind i rummet, "han skal slappe af og han kommer ikke til at vågne, før om et par timer" sagde hun og kiggede strengt på mig, "så venter jeg et par timer... 

...lige her" svarede jeg igen, "hr. Black, jeg vil bede dig om at forlade hosptitals fløjen, da den udelukkende er for tilskadekomne personer" sagde hun og kiggede strengere på mig, jeg rejste mig op og lagde hånden på metalbarren for enden af Remus seng.

Jeg hamrede mit hoved så hårdt som muligt, ned i metalbarren...

...med vilje "sådan nu er jeg kommet til skade må jeg bliv..." det sortnede for mine øjne og jeg mærkede det kolde gulv mod min kind...

 

... Jeg kunne mærke en ulidelig, dunkende smerte i mit hoved. Jeg havde mest af alt lyst til bare at lade som om, jeg stadig var bevidstløs og lægge mig til at sove, men jeg kunne mærke nogen køre fingrene gennem mit hår og snakke blidt til mig eller ikke helt snakke men bare hviske mit navn ind mit øre. jeg åbnede øjnene, foran mig sad remus på hug ved siden af min seng, der var ikke andre i hospitalsfløjen, bare mig og remus. jeg lænede mig frem så mit hoved hang ud over sengekanten, jeg kyssede ham, smerten i mit hoved tog til fordi jeg havde rykket det, men jeg var ligeglad, fordi remus var det eneste der betød noget lige nu. Jeg kørte fingrene gennem hans hår. 

Der var nogen der tog i døren og jeg rev mig væk fra remus, ind ad døren kom Peter og James løbende, James løb hen til min seng og gav mig en high five, hvorefter han kiggede bebrejdende på mig og sagde "næste gang du finder en god plan til at slippe for undervisning, så skal du altså sige det til mig, så jeg kan være med til den" jeg grinede, men lod ham tro, at jeg havde gjort det for at slippe for undervisning og ikke at jeg havde gjort det for remus. 

Den dunkende smerte var endelig gået væk, da kl. var omkring 19:00. Remus var blevet hos mig hele dagen og da min hovedpine forsvandt, fulgtes vi til storsalen for at få noget at spise. 

 

 

Jeg vågnede brat, jeg rystede over hele kroppen, jeg kunne stadig høre stemmen fra mit mereridt, ekkoe i mit hoved. Jeg kunne mærke tårerne, glide langsomt ned af mine kinder. Jeg fik styr på mi vejrtrækning og tørrede tårerne af mine kinder med hjørnet af min dyne. Jeg rejste mig op og krøb ned i remus seng sammen med ham, han lagde armen om mig og kyssede mig på panden, jeg slappede af og faldt kort efter i søvn.     

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...