Upstream Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2017
  • Opdateret: 30 jul. 2017
  • Status: Igang
Katja vågner ved en ung mands side efter en vild nat. Det tager ikke lang tid, inden hun opdager, at det er selveste Alex Lee; en verdenskendt og populær sanger.
Katja går hurtigt i glemmebogen på Alex, men da de arrangerer et møde finder Alex ud af, at den er helt gal: Katja er blevet gravid.
Hurtigt starter problemerne for de kommende forældre. Spørgsmål efter spørgsmål plager dem, mens Katja bliver større og større om livet.

Følg deres rejse, hvor de febrilsk søger efter løsninger og prøver at holde barnet og Katja ude af rampelyset. Er det muligt? Eller bliver det endnu et hemmeligt barn af en celebrity?

30Likes
40Kommentarer
8663Visninger
AA

11. Reaktionen |Katjas synsvinkel

Med et dybt suk af beklagelse svang jeg benene ud over sengekanten. Luften, der normalt var ret behagelig, bed i mine bare ben, der stadig var helt sovevarme. Hurtigt fik jeg viklet dynen rundt om mig og begyndte at vade hen i den anden ende af rummet, som en eller anden zombie fra Doctor Who, og åbnede døren. Eller rettere sagt: Jeg prøvede. Og jeg fejlede. To gange. På en enkelt morgen. Da det endelig lykkedes mig at få åbnet døren var det et mirakel, at jeg ankom i køkkenet uden at dø eller komme til skade. Ud over at jeg slog lilletåen ind i spisebordet og bandede højt, så jeg hørt et lille grynt inde fra Amelias værelse. Så da jeg endelig stod i køkkenet følte jeg mig ligesom Frodo, da han havde smidt Ringen i Dommedagsbjerget. I fremtiden ville jeg nok fortælle mit barn, hvordan jeg havde kæmpet mig frem til køkkenet og dermed højest sandsynlig forstuvet lilletåen for fjerde gang på et år, bare for at få et glas vand midt om natten. Alene tanken gav mig to parallelle, våde og varme striber ned ad mine kinder. 

Jeg rakte ind i skabet og greb om koldt glas, der gav mig en kuldegysning, så jeg havde små buler på min hud. Jeg burde vænne mig til buler. Tanken fik mig lammet et øjeblik, men rystede det af mig med et smil. Jeg havde stadig lang tid til at vænne mig til tanken. Med fornyet energi tog jeg fat i glasset og fik lukket lågen. Dynen om mig lød som tryghed, når jeg bevægede mig. Vandet lod jeg løbe et par sekunder, inden jeg fyldte glasset, så jeg kunne lade det regne i Sahara. Da hele glasset var tomt drak jeg et til, men jeg var stadig lige så tørstig. Min mave var dog fyldt, og jeg følte mig som en vandballon. Jeg prøvede på at hoppe lidt, og vandet klukkede en smule i min mave. 

Forsigtigt gik jeg ind på mit værelse igen, men da jeg havde lagt mig fik jeg det for varmt. Min normale kropstemperatur var tilbage. Ærgerlig fjernede jeg dynen, men nu havde jeg det alt for koldt. Jeg stønnede højlydt og rullede mig ind i min dyne, så jeg var en lille kvinde-dyne sushirulle. 

Med en dump lyd af tekstil mod tekstil landede jeg i sofaen. Med diverse anstrengte lyde rakte jeg fremad og måtte spænde mine non-eksisterende mavemuskler til et punkt, hvor det begyndte at gøre decideret ondt. Mine fingre lagde sig om plastikken, og jeg kunne læne mig tilbage igen. Med pegefingeren trykkede jeg på den røde knap, og fjernsynet over for mig startede op med den markante blå Philips startskærm, hvor deres logo var hvid i midten af skærmen. Den blev sort, men gik så ind på en eller anden kanal, dog landede jeg efter et par klik på den rigtige.

"Ser du virkelig det lort?"
"Hold da helt op mand, hvor forskrækkede du mig!" sagde jeg lidt for højt. "Hvorfor sneg du dig sådan ind på mig?"
"Det mener du ikke, Kat," svarede Amelia med et overrasket ansigt. "Jeg har lige larmet mere med den her dør, end jeg nogensinde har gjort."
"Sorry, altså."
"Utroligt, at du kan være så opslugt af et elendigt realityshow, der er så tydeligt opstillet," sagde hun og gik ind i køkkenet, hvor hun rodede med noget porcelæn.
"Neeejjj, det siger du ikke!" råbte jeg sarkastisk i hendes retning.
"Jo, jeg gør," svarede hun og grinte. Køleskabet åbnet og lukket med lang nok mellemrum mellem bevægelser for at kunne hælde vand op i en skål. Så lød der raslen fra cornflakes. Kort efter kom Amelia tilbage med en skål, hvor hun var ved at prøve på at få hendes cornflakes ned i mælken.
"Det mener du ikke."
"Hvad?" spurgte hun uskyldigt, mens hun stillede skålen på bordet.
"Det er praktisk talt ulovligt at putte mælk i skålen før morgenmadsproduktet."
"Du har været for meget på Fjæsen."
"Gu' har jeg ej! Du gør bare det der for at drille mig!"
"Hvordan kunne du komme på det?"
Jeg så knotten hen op til hende. Hun gik ind på hendes værelse og kom snart efter tilbage som en sushirulle. Hun smed sig i sofaen ved siden af mig og prøvede på at tage fjernbetjeningen.
"Nul! Aldrig! Du får aldrig fat på den!" grinede jeg højt.
"Jamen, jeg vil hellere se noget andet!"
"Jeg var her først!"
"Jeg er ligeglad!" sagde hun og væltede sig ind over mig, så hun var tæt på at vælte skålen. 
"Giv det nu bare en chance!" lokkede jeg. "Bagefter ser vi det, som du gerne vil se."
"Okay ... "

"Nej! Hvad laver du, dit fjols! Hun siger det bare for at få dig til at græde på TV!" råbte Amelia, som blev fulgt af eder og forbandelser, som jeg aldrig havde hørt mage til fra hende.
"Tag det nu roligt, Am," sagde jeg og prøvede på at ae hende over hovedet, hvilket var svært, når man var viklet ind i en dyne. "Undskyld mig."
Jeg styrtede ud på badeværelset og kom af med alt vandet, jeg havde drukket et par timer forinden, bare den forkerte vej. 

"Har du det bedre nu?" spurgte Amelia, som duppede en fugtig klud på min pande.
"Hvad gør den der lap egentlig godt for?" spurgte jeg tvært og tog den.
"Ved det ikke. Min mor gjorde det bare altid ved mig, når jeg var syg," svarede hun og duppede igen rundt på min pande, mens hun havde hendes mor-ansigt på.
"Og siden hvornår gør du som hun?"
"Hey! Du taler om min mor!" forsvarede hun sig selv. "Desuden er hun ikke så dårlig alligevel."
"Jeg har set dine børnebilleder."
"Okay, men du ved, hvad jeg mener. Hun er trods alt stadig min mor."
"Amelia, det der har ingen nytte," sagde jeg, og hun så mig forvirret i øjnene.
"Jo, du er syg."
"Nej! Det er jeg ikke!" sagde jeg bestemt. Nu så hun endnu mere forvirret på mig. "Tænk på, hvad jeg har spist den seneste tid. Hvordan jeg har opført mig. Falder brikkerne på plads nu?"
Amelias kæbe faldt ned på gulvet, og hun måtte samle den op og sætte den på plads. 
"Du er ... "
"Ja," svarede jeg frygtsomt over hendes reaktion.
"Er du sikker?"
"Jeg stoler på lægen."
"Okay ... Det er ... Det er ret meget ... " sagde hun. "Men Oh My God! Du bliver mor! Iiiiiiiiihhhhhh!!!"
Hendes stemme lød helt skinger og da vores stemmer blandedes i fryd lød vi som to teenagerpiger til Justin Bieber koncert.

Senere på dagen ringede min telefon, og da jeg så teksten på skærmen bandede jeg højt. Amelia sendte mig Mor?-blikket. Jeg nikkede på hovedet. Efter et lidende blik stak hun næsen tilbage i et blad med overskriften "Råd fra mødre til mødre".
"Hej mor," sagde jeg, så snart jeg havde trukket den grønne cirkel til højre.
"Hej skattebasse! Hvordan gik det hos lægen?" spurgte hun. Jeg vred mig selv i ubehag over, hvor hurtigt det kom på banen. Jeg havde håbet på at kunne forberede hende en smule selv.
"Jeg vil først vide, hvordan du har det."
"Lille skat, jeg har lidt travlt. Egentlig ringede jeg bare for at høre, hvordan det gik ved lægen." Jeg begyndte at blive en smule stakåndet, og jeg måtte tage en dyb indånding, men det hjalp ikke meget på mit galopperende hjerte.
"Jeg ... Mor, du har altid sagt, hvor gerne du vil have børnebørn i en ung alder, ikke?"
"Ja, men jeg føler lidt, at du går rundt om den varme grød. Fortæl det nu bare!"
"Okay, men du skal love, at du ikke må blive sur?"
"Katja, hvad har du gjort? Det sagde du altid som lille, hvis du havde lavet noget møg."
"Ja, det har jeg også ... Lidt meget."
"Fortæl det nu bare, søde! Jeg lover, at jeg ikke bliver sur."
"Jeg venter barn," sagde jeg lynhurtigt med en meget lys stemme, mens jeg krympede mig sammen til en lille kugle i stolen.
"Undskyld, jeg kunne ikke rigtig høre dig," sagde min mor med en hjertelig latter. "Jeg forstod, at du ventede barn."
"Fordi det er sandt," sagde jeg forsigtigt med en lille stemme.
"Katja Lane! Nu må du ikke drille din gamle mor!" sagde hun strengt, og jeg kunne næsten se hendes vrede ansigt gennem telefonen.
"Jeg er gravid! Bliver mor! Spiser for to!" næsten råbte jeg i telefonen, hvor der var stilhed i den anden ende. "Hvordan du nu end vil putte det."
"Katja, det er ... Det er da fantastisk! Hvorfor var du bange for, at jeg blev sur? Jeg er så glad på dine vegne!" sagde min mor glad.
"Mor ... Der er noget andet, du skal vide ... "
"Hvad da, kommende mor til mit barnebarn?"
"Jeg ... Jeg har ikke en kæreste ... Barnet er et resultat af alkohol," sagde jeg endnu mere nervøs.
"Hvad helvede! Så du kender ikke faren til barnet?! Et barn skal have begge forældre!" tordnede min mor.
"Rolig nu mor!"
"Nej, Katja! Det kan ikke passe! Det barn skal du ikke have!" Jeg begyndte at græde, kunne jeg mærke, da et hulk forlod mine læber. Min mor blev sjældent sur, men når hun gjorde, så var det knusende.
"Mor, lyt nu bare til mig!" Amelia kom luntende hen til mig og tog telefonen ud af min hånd.
"Hey, Marie!"
"Amelia? Hej! Kan du ikke få banket lidt fornuft ind i min datters hoved?"
"Marie, det er dig, der skal lytte nu! Hør her, Katja har det ikke nemt. Det gør det ikke nemmere, hvis du kommer og beskylder hende!"
"Det gør jeg da ikke."
"Jo, du gør!" skældte Amelia, mens jeg samlede mig til en lille kugle i min stol og det ene hulk og hiksen efter det andet forlod mine læber. "Lyt nu efter: Katja kender faren. De har kontakt og vil gerne finde ud af den bedste måde at have barnet. Så nu lukker du røven, hvor alt det lort kommer ud, og så tager du dig sammen! God dag!"
Aggressivt afsluttede Amelia opkaldet, og lagde en arm omkring mig.

Samme aften lavede Amelia noget mad, der var specielt graviditetsvenligt. Det smagte elendigt, men jeg lod være med at sige noget. Hun mente det jo kun godt, og jeg skulle ikke til at irritere hende med min meget anderledes smagssans. Selvom det forstyrrede mig en smule, at Amelia allerede gik mere op i det end mig.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...