Upstream Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
Katja vågner ved en ung mands side efter en vild nat. Det tager ikke lang tid, inden hun opdager, at det er selveste Alex Lee; en verdenskendt og populær sanger.
Katja går hurtigt i glemmebogen på Alex, men da de arrangerer et møde finder Alex ud af, at den er helt gal: Katja er blevet gravid.
Hurtigt starter problemerne for de kommende forældre. Spørgsmål efter spørgsmål plager dem, mens Katja bliver større og større om livet.

Følg deres rejse, hvor de febrilsk søger efter løsninger og prøver at holde barnet og Katja ude af rampelyset. Er det muligt? Eller bliver det endnu et hemmeligt barn af en celebrity?

32Likes
49Kommentarer
9820Visninger
AA

9. Mødet | Alex' synsvinkel

Næste morgen, søndag, blev jeg vækket af min telefon, der ringede. Mor stod der på skærmen, og jeg brokkede mig med det samme over det. Jeg tog med det samme telefonen op i mine hænder og swipede den grønne telefon-dut-halløjsa til siden. Med det samme hørte jeg min mors alt for velkendte stemme.
"Jeg var næsten bange for, at du ikke tog telefonen, Alex!"
"Også godmorgen til dig," sagde jeg og prøvede på ikke at lyde alt for træt.
"Hvorfor ringer du ikke længere? Vi bliver så kede af det, når vi ikke hører fra dig," begyndte min mor at bebrejde mig med en stemme, der kunne få mig til at afgive de mærkeligste løfter til hende.
"Jeg lover, at jeg nok skal ringe noget oftere," sagde jeg. "Jeg har bare arbejdet så meget på det sidste."
"Jeg er ligeglad med dit arbejde! Du kunne sagtens gå på pension nu, og leve godt til dine dages ende!" sagde min mor og indledte et tema, som jeg ikke kunne fordrage.
"Mor, jeg arbejder fordi jeg vil det, og ikke fordi jeg vil være rig, berømt eller fordi jeg skal," sagde jeg i en skarpere tone, som lod til at snerpe lidt ind på min mor. "Lad det nu ligge. Hvad var det, du ville snakke med mig om?"
"Hvornår har du tænkt dig at besøge os igen?" spurgte hun. Det var et spørgsmål, som jeg havde frygtet og lavede en grimasse, som hun heldigvis ikke kunne se.
"Jeg har virkelig travlt," svarede jeg. "Altså med mit nye album, der udkommer i sommeren og sådan."
"Ja, det ved jeg jo godt, så vi havde tænkt på, om du kunne sætte tid af til at komme til den årlige påskefrokost. Selv din fætter Ryan kommer hjem fra Hong Kong for at være hos os og se dig," foreslog hun og stoppede sin talestrøm.
"Ja! Selvfølgelig! Det er den 22. april ligesom altid, ikke?" svarede jeg hurtigst muligt. Det var umuligt at sige nej, nu hvor min fætter var rejst fra asien hertil. 
"Ja, toogtyvende april, selvom det ikke er påske længere på det tidspunkt."

Jeg kom under vores telefonsamtale desværre til at love hende, at jeg ville ringe til hende en gang ugentligt. Noget, som jeg vidste, at jeg ikke ville overholde. Derfor satte jeg en alarm til hver lørdag formiddag, så jeg huskede det. Desuden satte jeg kryds i kalenderen, som var forbundet til min manager, at jeg den 22. april ville være til påskefrokost. Ærligt talt glædede jeg mig ikke. Alle ville udspørge mig om alt, og jeg ville ikke kunne svare på bare halvdelen af spørgsmålene. Der var et spørgsmål, som jeg frygtede mere end alle andre, og som var umuligt at komme uden om som single: 
"Hvorfor har du ikke en kæreste?"
Spørgsmålet var frygtet af mig, og alle andre i min familie, som ikke lige havde en dame eller mand ved deres side konstant. Jeg blev allerede en smule sur bare ved at tænke på spørgsmålet. 

Resten af dagen hang jeg bare rundt og slappede af. Det meste af tiden brugte jeg på at se forskellige serier, som jeg alligevel ikke var interesseret i. Næste dag var mandag, som for mig betød, at jeg skulle tilbage i studiet. Dagen gik med, at vi prøvede os frem med forskellige melodier til nogle små brudstykker af vers, som vi havde samlet i løbet af tiden, hvor vi skrev på en masse forskellige sange. Jeg prøvede på at komme på noget tekst, men det fungerede ikke særlig godt. Mit hoved var tomt for ideer, og jeg vidste ikke hvorfor. Om eftermiddagen besluttede jeg mig for at løbe en tur, selvom det ikke var min stærke side. Jeg blev nødt til at få hovedet frit.

Tirsdag gik meget bedre, men den kunne også kun gå bedre. Vi fik optaget nogle forskellige prøver og teased det nye album. Alle arbejdede på højtryk, så det kunne blive så godt som muligt. Flere forskellige store musikere kom forbi og gav en hånd med i produktionen, men ellers var der ret stille i studiet, ud over min stemme, der nogle gange gjorde nogle udbrud, mens min producers nynnen nogle gange fyldte øregangen.

Det næste stykke tid gik som planlagt. Jeg fik skrevet noget, sange blev optaget, smidt ud, gemt og dagen til mit første fotoshoot med mit nye album som tema var kommet. Det var fredag, og jeg mødte klokken halv otte. Lige så snart jeg ankom blev jeg vist ind i et stort studie med forskellige baggrunde og et crew, der arbejdede flittigt med både lys og kamera. Fotografen var en kvinde på omkring 30, måske en smule over. Hun stod bøjet hen over kameraet og lod en af medarbejderne stå, så hun kunne rette nogle indstillinger, som jeg ikke forstod en dyt af. 

Jeg blev placeret i makeup stolen i et andet rum, som var langt mindre, men meget godt oplyst. En ung kvinde, der havde et bælte fyldt med pensler, farver og alt muligt andet, som jeg ikke forstod mig på, om livet.
"Godmorgen," sagde jeg, da hun begyndte at finde ting frem.
"Godmorgen," svarede hun, mens hun flittigt arbejdede med de tynde fingre. Hun begyndte at smøre mit ansigt til med forskellige ting. Så tog hun en lille bøtte frem og dyppede en mindre pensel deri.
"Kig lige op," sagde hun, og begyndte at smøre produktet under mine øjne. Lige så snart det fik kontakt med huden var det først koldt, men blev så lige så stille varmt.
"Hvor mange plejer du at sminke på en dag?" spurgte jeg, mens jeg kiggede op. Hun tog nu mere produkt på penslen.
"Det er forskelligt," svarede hun, mens hun påførte noget under mit andet øje. "Nogle dage er det tyve, og andre dage er det en."
"Hvornår er det da tyve?"
"Hvis jeg sminker til et show, nogle gange til et teater stykke. Nogle dage er det kun en, ligesom i dag," svarede hun og lagde penslen væk og skruede låget på produktet. Så fandt hun en tyk pensel eller børste og en dåse, hvor det stod op med pulver, da hun kørede børsten gennem det.
"Luk lige øjnene," sagde hun og begyndte at køre børsten rundt på min. Den var så blød, som noget kunne være. Det føltes som om jeg gned en sky mod min hud.
"Sådan," sagde hun og begyndte at pakke væk.

Et stykke tid senere havde jeg fået tøjet på, som de havde valgt til mig. Det var en almindelig, hvid skjorte og et par jeans. Da jeg havde fået det på begyndte stylisten at rette på det. Først knappede hun nogle knapper op, så jeg begyndte at føle mig en lille smule utilpas. Hun proppede den ene side af skjorten i mine bukser, så jeg så en smule sjusket ud. Til sidst tog hun en stor flaske hårlak eller hårvoks og sprøjtede det ind i mit hår, indtil jeg stod i en sky af fugtighed. Hun begyndte så at rode i mit hår, sætte det, rode i det og så sætte det en smule igen.
"Sådan, så skulle det gerne være der," sagde hun med et smil. 

Kort tid efter sad jeg, eller nærmere stod, på nogle kasser. Jeg skulle sidde så langt fremme, at jeg skulle lægge alt min vægt i mine ben, ellers ville jeg simpelt hen glide af. Jeg skulle sidde så afslappet som muligt, men stadig sexy, så der kunne sælges nogle plader og blade. Hele tiden kom der et skarpt flash rundt i hele rummet og derefter et bip på et sekund. Nogle gange blev det stoppet, og fotografen bad mig om at sidde anderledes, eller stylisten kom og pillede ved mit hår eller rykkede skjorten minimalt. Efter noget lignende en evighed sagde fotografen og magasinets repræsentant, at de havde nok billeder. For mig betød det, at jeg endelig kunne komme i mit eget tøj og sidde som ethvert andet menneske, men inden jeg skulle ind og komme af med makeuppen fik jeg lov til at se billederne. Langt størstedelen var blevet rigtig gode. Nogle var desværre fanget uheldigt, så jeg lige havde lukkede øjne, eller at kameraet rystede en lille bitte smule.

Da jeg igen sad inde i makeupstolen kiggede jeg lige ned på min telefon. Der var kommet en besked fra et nummer, som var indkodet på min telefon som "Sexy bitshhhh <3"

Hey,
det er Katja Lane fra for nogle uger siden. Du kan måske huske, at vi mødtes ret intimt?
Nå, men jeg fandt et nummer sat som "Beast sexyyyyyyy <3 <3 <3"
Ja, jeg gættede ret hurtigt at fulde jeg havde kodet det ind, og jeg har så fundet ud af (gennem stalker venner),
at det her er dit nummer. 
Jeg burde komme til min pointe nu:
Vi bliver nødt til at mødes hurtigst muligt. Vi skal tale om noget MEGET vigtigt!
Mvh. Katja Lane

Beskeden overraskede mig. Lige umiddelbart kunne jeg ikke genkende navnet, men efter et par milisekunders tvivl kom jeg i tanke om hvem det var. Brunt hår, genert smil og et lille modersmærke på den ene kind. Den kolde makeupfjerne gled hen over min hud og fik mig til at vågne op. Hurtigt skrev jeg et svar, selvom jeg ikke følte mig i stand til at gøre ret mange ting, da jeg stadig spekulerede over, hvad det kunne være hun snakkede om.

Jep, kan godt huske dig. Brunt hår og blå-brune øjne? Ikke? Fredag aften til lørdag nat?
Kan vi ikke bare sige, at du kommer forbi hos mig? 
Sender min adresse med næste sms.
- Alex

Da jeg senere kørte hjem den dag, klokken var omkring fire, blev jeg ved med at tænke på, hvad det mon kunne være, som hun gerne ville snakke med mig om. Isaac svang bilen ind på min indkørsel, som lød alt for blød. Bilen standsede og jeg steg ud. Mit nøglebundt, som havde urealistisk mange nøgler, smed jeg på den første overflade jeg kunne se i huset. I det her tilfælde var det en kommode, som stod i indgangen.

En halv time senere ankom Katja. Hun gik op til hoveddøren og bankede nervøst på. Jeg lukkede straks op med et smil.
"Kom ind," sagde jeg og gjorde plads til hende.
"Tak," svarede hun tydeligt sindsbevæget og nervøs. Jeg tog hendes jakke af og hang den op på en af bøjlerne. Hun stillede skoene, og sammen gik vi ind i stuen. Jeg satte mig på den lyse sofa og gjorde tegn til, at hun også skulle sætte sig.
"Det er vist bedre, hvis vi sidder ned," sagde hun. Hendes ansigt var oprigtigt, men anspændt og viste tegn fra en nylig, meget stor, overraskelse.
"Hvad var det vi skulle tale om?" spurgte jeg nysgerrigt. 
"Faktisk skal vi ikke tale om noget. Jeg skal bare fremlægge et faktum for dig, som ikke kan ændres. Eller jo det kan det, men ikke her og nu," begyndte hun og vendte sig halvvejs mod mig og så mig i øjnene, mens hun samlede mod til at sige et eller andet. "Alex, der er sket det, at jeg er blevet gravid."

"Hvad?" var det eneste jeg kunne svare.
"Det er sandt," sagde hun. "Jeg var ved lægen i dag, fordi min mor tvang mig efter jeg har haft kvalme et stykke tid. Og siden min sambo lige har været syg, så ville min mor gerne have, at jeg blev tjekket igennem. Lægen fortalte mig så det."
"Og du er sikker på?" spurgte jeg med opspærrede øjne. 
"Jeg er single og har ikke været til nogen form for fest siden, da jeg har haft eksamener," svarede hun en smule uroligt,
"Ok," sagde jeg og rejste mig hurtigt op. Jeg begyndte at gå op og ned ad gulvet. Tankerne begyndte at fare rundt i mit hoved, og jeg begyndte at ryste på hænderne.
"Alex, det skal nok gå," sagde Katja for at prøve på at berolige mig en smule. "Vi skal nok finde ud af noget."
"Ja, det skal vi nok. Man kan jo stadig få en abort," sagde jeg, hvilket beroligede mig en smule.
"Lad os nu se," svarede hun og prøvede på at undgå at lyde sur, men hun lød alligevel en smule såret. "Lad os nu prøve på at finde en vej, for at vi kan få det til at fungere."
"Jeg ... Jeg troede ... Jeg troede, at jeg ikke er så dum, når jeg er fuldere end fuld, men åbenbart er jeg lige så dum, som de fleste andre fyre," sagde jeg, mens jeg gik op og ned af gulvet og gestikulerede med armene.
"Det er sket nu ... Og vi kan ikke ændre fortiden," svarede hun og stoppede op, hvor vores øjne mødtes. "Men måske kan det jo godt fungere."
"Du mener, som familie?" spurgte jeg forvirret og en smule skræmt.
"Ja, som en rigtig familie. Om søndagen på picnic i parken, følge børn i skolen, tage til alle mulige forskellige opvisninger," sagde hun og så mig indtrængende ind i øjnene. "Skabe liv."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...