At Komme videre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2017
  • Opdateret: 9 feb. 2017
  • Status: Igang
Melissa mister hele sin familie, en dag inden de skal på ferie. Melissa får hjælp af sin nabo mrs. Logde, som selv har mistet sin mand. Men i en lille by, kan man ikke undgå de blikke, som folk giver af medlidenhed. Da hendes gamle nemesis fra high school, behandler hende som hun plejer, holder hun fast i ham, for ikke at bryde sammen.

1Likes
2Kommentarer
262Visninger

1. et

~~Kender du det, hvor ens verden falder sammen? Det ene øjeblik går du i din egen verden, og det næste øjeblik modtager du et telefonopkald, som vil ændre dit liv. Man siger at folk kan huske, hvad de lavede lige inden 9/11. Jeg var ikke særlig gammel dengang, så det kan jeg ikke. Men jeg kan sagtens huske, hvad jeg lavede den dag min mobil ringede, og en politimand gav mig nyheden.
”Så du hans ansigt!”
Min dør braste op, og ind kom mine roommates med arme over hinandens skuldre, skraldgrinende. Jeg lænede mig tilbage fra komfuret, for at kigge ud til dem. Mine briller duggede af den varme, som kom fra den kogende gryde af Karry suppe.
”Hvad sker der?” Spurgte jeg undrende, men med et lille smil på læben, da deres skraldgrinende ansigter smittede. Aston gav slip på Lily og satte sig på kanten af køkkenbordet, stadig med smil på læben, og Lily satte sig ved køkkenbordet.
”Skal du fortælle det eller skal jeg?” Spurgte Aston Lily. Aston var en høj afro amerikaner, med afro hår, hvide tænder, og gik altid i sweaters, sorte jeans og læder sko. Og han var bøsse. Som i den største bøsse du kunne finde stående på to ben. Han havde de bedste råd til alt mellem himmel og jord, og havde den bedste humor.
”Jeg lader dig om det, jeg er stadig ved at dø af grin over det!” Lily forsøgte at holde hånden for munden for, at undgå at vise hendes lidt skæve tænder. Hun havde farvet håret pastel lyserødt, og havde skulderlangt hår. Hun var bleg, og havde styr på alt inden for make up. Hendes tøjstil var altid små kjoler eller nederdel, og stiletter, fordi hun mente hun kunne gøre sig selv højere end mig, på den måde.
Jeg kiggede på Aston ventende, imens jeg rørte rundt i suppen.
”Omg! Du husker ham der, den viiiiildt søde lyshåret fyr i 14f?” Aston brugte store håndbevægelser for at forklare det. Jeg nikkede. For en måned siden havde der flyttet den her fyr ind, i lejligheden under os. Vi var i tvivl om hvor end han fra straight eller til det andet hold. Han havde flotte lyse krøller, og en muskuløs krop. Problemet var han gik tøset (Lily’s ord ikke mine), og hans tøjstil var også ret bøsset. Han havde altid et eller andet rundt om hans hals, som Aston mente var tegn på hans seksualitet.
”Vi mødte ham på vej op, og så snakkede Lily og jeg om, vi måtte finde ud af om han er bøsse eller ej.” Lily braste i grin igen.
”Så jeg forsøgte at flirte med ham, men han trak sig væk, og så da jeg gav ham mit nummer sagde han: Jeg er altså ikke bøsse.” Aston holdt en dramatisk pause. ”Så spurgte jeg, når okay, men imellem os to, har du så fundet noget lækkert i bygning, og så…”
”Sagde han dit navn, Mel.” Afbrød Lily, og fik derefter et dræber blik fra Aston. Hun mimede et undskyld.
”Så holdte Lily sin mobil ud, og sagde hørte du det Melissa, og jeg sværger, det var så sjovt. Han fik det her skræmte blik, og nærmest løb ind i døren!” Aston og Lily skraldgrinede over mindet, og jeg grinede halvthjertet med.
” er du okay, Mel?” spurgte Aston, men så ringede min mobil.
”Rør lige rundt for mig, okay?” Spurgte jeg Aston, da jeg ikke kendte nummeret. Jeg håbede inderligt det var det forlag jeg havde sendt min bog indtil.
”Hallo det Melissa Larson?” Sagde jeg frisk, imens jeg lukkede døren til mit værelse.
”Miss Larson, jeg er beklager, men der er sket en ulykke…”
Og det var der, mit liv faldt fra hinanden.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...