Alting er anderledes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jan. 2017
  • Opdateret: 6 jun. 2017
  • Status: Igang
Lilly er 14 år og elsker alt slags musik. Hun bor ved siden af hendes bedste ven, Kasper, som er lidt for sig selv. En dag får Lilly et mærkeligt opkald fra et skjult nummer. Kasper tror, at det enten er fra hendes eks, Lasse eller den morder der går rundt i byen. Forestil dig at du kun er én meter væk fra den person, der slog en af dine venner ihjel.

0Likes
0Kommentarer
162Visninger
AA

2. Far kommer hjem.

 

Vægge uret ringede fra hendes mobil. Hun slukkede det og satte sig træt op. Klokken var syv og skolen startede klokken otte. Hun kiggede på sin mobil for at se, om hun fået flere opkald. Det havde hun ikke, men hun havde fået en besked fra Kasper. Hun smilede og læste den. ”Lilly! Jeg har hørt at Michael Jackson kommer til Danmark!” hun begyndte at grine. Hun skrev; ” Michael er altså død”. Det varede ikke længe før han svarede tilbage.

 ”Skulle bare se om du hoppede på den”

”Kun idioter som dig, ville hoppe på den. Haha! Vil du følges? Skal fortælle dig noget sygt!”

”Hold dog kæft! Haha. Ja klart nok, vi ses om 20”

Hun gjorde sig hurtigt klar og løb ud af døren, uden at sige farvel. Han stod allerede ved lygtepælen der de altid mødtes. Han havde brunt hår, briller og fregner. Han var for pæn til, at blive holdt ude af klassen, men var det alligevel. Fuglene sang og det var en dejlig sommermorgen. Han stod lidt og trippede for sig selv. ”Kasper!” Han så op og vinkede til hende. Hun begyndte at løbe og kom endelig op til ham. ”hvad ville du så fortælle mig?” sagde han lidt ivrigt. ”lad mig da lige få vejret, mand!” Lilly stod foroverbøjet og trak vejret tungt. ”Det er altså ikke godt for din astma at løbe, Lilly”. Hun så op og tog sin inhalator op ad lommen og prøvede at komme til sig selv igen, da hun kunne mærke at hun blev lidt svimmel. Hun tog sig til hovedet. ”Nej, jeg ved det”. Kasper strøg sin hånd igennem håret. 

”Hvad ville du fortælle?” Lilly så opgivende på ham, og begyndte at gå. ”Jeg fik et opkald i går aftes, fra et skjult nummer”

”Sagde personen hvem det var?” spurgte han nysgerrigt.

”nej, og det værste var, at personen sagde: ”Du ved ikke hvad der venter dig, kære Lilly” og så lagde han bare på. Det var freaking creepy!”

Kasper grinte lidt. ”Mon det var din eks?”

”Hvorfor skulle det dog være Lasse?” Hun så undrende på Kasper.

”Det var jo ligesom dig, der slog op med ham. Kan du ikke huske, at han blev fucker sur?”

”Jo, men vi har jo ikke rigtig snakket sammen siden”

”Jeg tror det er ham”. Han træk i dørhåndtaget til skolen.

”Jeg vil ikke udpege nogen endnu. Jeg tror også, at det bare var en én-gangs-ting”

”Ja, måske” sagde han og tog sko og jakke af.

De gik ind i hvert sit klasseværelse. De havde plaget lærerne og deres forældre om de ikke godt måtte gå i samme klasse, men de mente at de koncentrerede sig bedre, hvis de var hver for sig. De snakkede ikke med deres forældre eller lærer i flere uger, fordi de var så sure over det. 
Dagen gik
 og det var det hele var det samme. De somme elever, de samme lærer. Ja, endda den samme kedsomhed. Det ringede ud til spisefrikvarteret og de andre tog deres mad frem. Men ikke Lilly, hun har aldrig mad med i skole, hun kan ikke se nogen grund til det, når man bare kan spise derhjemme. Nogle piger kom hen til hende. 
"Hva' så Lilly? Hvordan går det med kæresten?"

"Søde Patricia, alle ved jeg ingen kæreste har og alle ved, at du er en total slut. Jeg vil gerne skrive stilen færdig, så hvad med om du og dit lille hof ikke lige går derhen?" Hun pegede på døren i håb om, at de ville skride. 

Patricia. Hun var den ondeste heks Lilly nogensinde havde mødt. Nogle gange ville Lilly endda ønske, at hun var død.
Patricia så fornærmet på hende, "fint! Så skrider jeg bare den lille lesbiske tøs!" hun vendte sig om og svingede med sit lange lyse hår, så Lilly næsten fik det i hovedet. Lilly gav hende sit ondeste blik og begyndte, at skrive igen.

Dagen var gået og hun gik hjem. Da hun kom gående ned ad gaden så hun en rød sportsvogn holde i deres indkørsel. Nej, det kunne ikke passe? Hun løb alt hvad hun kunne, flåede døren op og dér. I stuen, sad hendes far, Konrad, med et brækket ben. 

"FAR!" hun havde glæde og nervøsitet i stemmen.

"Lilly!" han bredte armene ud efter en knus.

"Hvad laver du her og hvad er der sket?" hendes stemme dirrede af spænding.

"Jeg faldt ned fra scenen og brækkede benet, så de ville ikke have mig til, at fortsætte turneen. De sendte mig hjem"

Der var en blanding af ærgrelse og glæde i hendes blik. Han er hjemme, det er en god ting. Hun smilede og satte sig ved siden af ham i den brune sofa. "Fortæl mig om din tur" hun kiggede håbefuldt på ham, med bambi øjne. Han grinte og begyndte, at fortælle om den lange tur rundt om i verden. Det var spænende.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...