Kalosber Akademiet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2017
  • Opdateret: 6 feb. 2017
  • Status: Igang
Har du nogensinde drømt om at være spion? Det gjorde Luna ikke, men det blev hun.

15-årige Luna bliver optaget på Kalosber Akademiet. Hvad hun ikke ved, er at det ikke er en helt normal skole.

3Likes
10Kommentarer
386Visninger

6. 6.

Jeg slog øjnene op. Værelset var mørkt.

Jeg skubbede dynen til side og svingede benene ud over sengen. Mine fødder ramte det kolde trægulv og gav mig kuldegysninger.

Anne lå stadig og sov. Jeg skubbede mig selv op at stå og gik hen til skabet.

“Uniform eller eget tøj?” Mumlede jeg til mig selv.

“Eget tøj” Sagde Anne og strakte sig.

Jeg sage tak og tog en lyseblå nederdel og en sort t-shirt på. Jeg gik ud på badeværelset med tøjet, og låste døren. Tøjet smed jeg på gulvet og tog et håndklæde fra skabet.

Jeg tændte for vandet i bruseren og tog mit tøj af. Lyset strømmede ind fra vinduet. Jeg gik ind under vandet og nød det varme vand. Der stod allerede shampoo i bruseren, så det tog jeg og proppede i håret. Jeg skyldte det ud, slukkede vandet og tog håndklædet rundt om mig.

I lang tid stod jeg bare på det varme gulv, og stirrede ud af det slørede vindue. Til sidst tørrede jeg mit hår, tog tøj på og gik ud fra badeværelset.

“Hvor skal vasketøj hen?” Spurgte jeg Anne, som havde taget tøj på og sad på sin seng.

“Ude på badeværelset er der en skakt du skal smide det i.” Jeg takkede og gik ud på badeværelset, hvor jeg fandt den lille skakt jeg ikke havde set før, og smed mit vasketøj i.

Med hurtige skridt gik jeg hen til kufferten der stadig lå på gulvet. Jeg tog børsten ud, lynede den og skubbede den ind under sengen.

Lynhurtigt børstede jeg mit hår og samlede det i en hestehale. Jeg tog mine sorte sokker og gummisko på.

Anne rejste sig og vi gik sammen ud af døren. Vi gik hen ad gangen og ned af den lange vindeltrappe.

Ude i opholdsstuen sad en håndfuld piger og snakkede. De havde alle sommerkjoler på og løst hår.

Anne tog fat i min arm og hev mig med. Jeg var åbenbart stoppet uden at have opdaget det. Hun førte mig hen til spisestuen, hvor der stod fem, lange rækker med borde og stole. Der var dækket fint op ved alle borde.

Ved væggen længst væk fra døren, stod en række borde den modsatte vej, og udgjorde et langt bord.

Op af væggene stod der også små borde, dækket af mad. Jeg spærrede øjnene op da jeg så alle pigerne.

Næsten alle pladser var fyldt op. Anne og jeg gik ind og ledte længe efter to pladser ved siden af hinanden.

Vi fandt to pladser ved enden af det ene bord. Her sad jeg ved siden af en rødhåret pige, og Anne ved en sorthåret pige. “Ella” sagde jeg til den rødhårede pige og rakte hånden frem. “Hej! Tessa” sagde hun og tog min hånd. Tessa havde blågrønne øjne og havde hvide shorts, med en lyserød top på.

“Stille!” Blev der råbt.

Alle piger tav og ventede i spænding.

“Velkommen, til et nyt og spændende år!" Jeg strakte hals for at se hvem der talte.

“Lad morgenmaden begynde! Bord ét, i starter!” Alle ved mit bord rejste sig.

Nu kunne jeg endelig se hvem der havde råbt. Karry! Og hun stod og smilede. Jeg skyndte mig at smile tilbage, tage min tallerken og rejse mig op.

Ved madbordet, var der kæmpe kø. Fra stedet hvor jeg stod, kunne man kun se halvdelen af maden.

Der var alt fra havregrød til bagels. Da det langt om længe blev min tur, læssede jeg op på min tallerken. Jeg fandt min plads. Anne satte sig ned foran mig og vi begyndte at spise. Jeg slugte næsten maden. Det hele smagte så godt, og jeg var slet ikke klar over at jeg havde været så sulten. Da jeg havde spist det hele lænede jeg mig tilbage.

“Lækkert!” Sagde Anne da hun også var færdig.

Tessa sad og spiste endnu. Anne og jeg blev siddende og snakkede om, hvad vi kunne lave senere.

“Elever! I må rejse jer!” Råbte Karry.

Anne, Tessa og jeg rejste os og begyndte at gå mod udgangen. Udgangen blev hurtig proppet, så vi stod bare og ventede.

Da alle langt om længe var kommet ud, gik vi også ud. Vi gik hen til den to delte trappe og begyndte at gå ned.

Hallen så endnu større ud end sidst jeg så den. Vi gik gennem hallen og mod hoveddøren, da Ally kom løbende forbi, og stødte lige ind i Tessa. Ally stoppede ikke med at løbe, hun vendte sig bare om og gloede ondt på Tessa.

“Hvad handlede det om?” Spurgte jeg.

“Ingen idé” svarede Tessa.

Vi gik ud af hoveddøren og ud i den friske luft. Jeg begyndte hurtigt at ryste af kulde.

“Lad os hente vores jakker” sagde jeg med klaprende tænder.

De nikkede. Vi vendte om og gik ind i varmen igen.

Jeg begyndte at småløbe hen til trappen. Anne og Tessa fulgte efter. Vi sprang næsten op af trappen. Løbende drejede vi ind af døråbningen og ind i opholdsstuen.

Jeg løb gennem opholdsstuen og spurtede halvvejs op ad vindeltrappen. Anne var i hælene på mig, men Tessa boede på en af de lavere etager.

Da vi kom til vores etage løb vi hen ad gangen og ind på vores værelse. Jeg åbnede døren og gik hen til mit skab. Anne kom lige bagefter mig.

Vi åbnede vores skabe og tog vores jakker. Jeg lukkede lågen til mit skab og ventede på Anne. Hun hev sin jakke frem og lukkede også skabslågen.

Vi gik ud af værelset, lukkede døren, og løb så hen til vindeltrappen. Da vi forpustet kom ned til opholdsstuen, stod hun der allerede og ventede.

Vi gik sammen ud af opholdsstuen, ned af trappen, gennem hallen og udenfor. Jeg gik ned af trappen og koncentrerede mig om ikke at vælte. Da jeg langt om længe kom ned for enden af trappen. stod Anne og Tessa allerede og ventede på mig.

“Det var du længe om” sagde Tessa og begyndte at gå.

Jeg grinte og fulgte efter. I dagslys, kunne man se, at der gik en skov hele vejen rundt om skolen.

Jeg kiggede videre rundt og så den fantastiske have rundt om skolen. Der var flere springvand, en masse små åer og damme.

Der gik en sti rundt i hele haven, og rundt omkring var der plantet smukke blomster og der stod bænke langs stien. Skolen var det smukkeste sted jeg nogensinde havde set.

“Tja, nu er det her lær-at-kende dag, så, fortæl om dig selv Ella!” Sagde Tessa.

“Tja, der er ikke så meget at sige. Da jeg var tolv, forsvandt min lillebror. Ingen ved om han er død eller i live. Da jeg var mindre forlod min far os. Min søster og jeg kan ikke udstå hinanden, så hun bor ikke hjemme længere. Jeg kan femten forskellige sprog, jeg er altid et stort skridt foran andre. Men, det ved min mor ikke, så hun har altid anset mig for at være dum.” Jeg kiggede ned i jorden.

“Wow” sagde Anne.

“Hvad med jer?” Spurgte jeg og kiggede op.

“Tjaa” begyndte Anne.

“Jeg er enebarn, min mor og far bor sammen, og jeg har aldrig manglet noget. Min mor og far, er dem der har hjulpet mig til at komme hertil.” Sagde Anne og trak på skuldrene.

Mine sko var gennemblødt.

“Jeg, har derimod en lidt anden historie.” Sagde Tessa.

“Jeg kommer fra en familie på seks, min mor og far er lykkelige. Men, vi har ikke alt, kun hinanden. Det var min motivation til at komme i gang med skolen, som den første af mine søskende.”

Jeg tænkte lidt over hvad de havde sagt. Deres familier var lykkelige. Det kunne man ikke sige om min.

Tessa og Anne begyndte at sludre. Jeg hørte ikke efter, men kiggede bare på landskabet omkring mig.

Træerne var nydeligt klippet og hækkene var klippet og velplejet. Overalt var der harmoni. Fuglene sang og ved nogle af dammene flød svanerne stille rundt.

Jeg kom til at kigge op på skolen. Den var bygget i sten og så meget gammeldags ud. Der var fire tårne der strakte sig mod himmelen. På toppen af det øverste tårn, flagrede Kalosber Akademiets flag.

Flaget var midnatsblåt og havde deres våbenskjold på.

Over os svævede skyerne dovent forbi. De fineste hvide fnug begyndte at dale ned omkring os. Alt blev hurtigt dækket af et nyt, tyndt lag urørt sne.

Jeg kom tilbage til virkeligheden og hørte Tessa sige: “...... Om skolen har en spændende historie?”

Anne trak på skuldrene. Jeg lukkede øjnene et kort øjeblik og nød freden.

Vi fortsatte rundt om skolen, og da vi nåede indgangen, gik vi op ad trappen og ind af døren

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...