Kalosber Akademiet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2017
  • Opdateret: 6 feb. 2017
  • Status: Igang
Har du nogensinde drømt om at være spion? Det gjorde Luna ikke, men det blev hun.

15-årige Luna bliver optaget på Kalosber Akademiet. Hvad hun ikke ved, er at det ikke er en helt normal skole.

3Likes
10Kommentarer
407Visninger

3. 3.

I det fjerne kunne man se noget hvidt lys komme imod mig. Jo tættere på det kom, jo højere kunne man høre lyden fra vingerne. Til sidst blev lyden overdøvende. Helikopteren landede i vores have. “Velkommen!” Var der en der råbte. Jeg tog endnu en dyb indånding og gik mod helikopteren. Den ene fod foran den anden. Du kan godt! Jeg nåede hen til helikopteren og et sæt hænder tog min kuffert. En anden hjalp mig op i helikopteren. Jeg kiggede mod huset og så en skikkelse komme løbende i mørket. “Nu kommer du ned der fra, unge dame!” Råbte min mor. “Kom her!” Skreg hun. “Farvel mor!” Råbte jeg og satte mig tilrette. “Du holder ikke en uge! Så vi ses snart igen!” Skreg min søster da hun også kom løbende. Jeg rystede på hovedet og lukkede døren i. “Velkommen, jeg er Karry Kalosber.” Sagde en kvinde jeg ikke havde lagt mærke til. Hun havde blond hår og de samme isblå øjne som mig. Så udover mig sad to mænd, piloten og forstanderinden Karry Kalosber. “Tak” sagde jeg smilende. “Hvor skal vi hen?” “England!” Jeg nikkede og stirrede ud i mørket. Men, jeg kunne ikke se andet end mørket. “Vent, en dansk skole i England?” Karry nikkede og kiggede også ud af vinduet. Vi kom til en storby. Lyset og vinduerne strålede imod mig. “Ella Michel ikke?” Jeg nikkede og hun krydsede noget af på sin liste. “Vi skal lige gøre et stop på vejen” Sagde hun. “Okay” mumlede jeg og fortsatte med at stirre på den strålende by. Vi fløj forbi byen og fløj nu i komplet mørke. Pludseligt gik det brat nedad. “Hvad sker der?” Sagde jeg panikslagen. Jeg kunne ikke se noget. Alt omkring mig var mørkt. “Rolig nu, vi skal bare hente en anden.” Jeg slappede af og stolede på Karry. Helikopteren stoppede med at flyve nedad og landede. Det gik op for mig at der faktisk var en ekstra plads foran mig. Lyset blev tændt inde i helikopteren og jeg kunne langt om længe se hvordan det så ud. På gulvet var Kalosber akademiets våbenskjold malet på. Siderne i helikopteren var malet himmelblå og sæderne var hvide. Helikopteren var enorm. Døren på min side blev slået op og ind kom en mørkhåret pige. Hun havde nøddebrune øjne. “Hej” sagde hun forpustet. Hun hev sin enorme kuffert op i helikopteren. En af mændene tog den og lagde den om bagi. “Held og lykke skat!” Sagde en kvinde da hun stak hovedet ind i helikopteren. Det måtte være pigens mor. Jeg fik en klump i halsen og kiggede væk. Pigens mor trak sig væk og døren blev lukket. Vi begyndte ligeså stille at lette. “Velkommen, jeg er Karry Kalosber!” Sagde hun til pigen. Pigen så nervøs ud og sad uroligt. “Hej, jeg er Ally. Ally Dahl.” Sagde Ally. Hendes stemme rystede. Karry krydsede noget af på sin liste og slukkede så lyset i helikopteren igen. “Hej, jeg er Ella” sagde jeg til hende. “Hey” mumlede hun. Alt var mørkt omkring os. “Prøv at sove hvis i kan, det kan blive en lang nat” sagde Karry. Jeg lænede mit hoved mod væggen og lukkede øjnene. Skulle jeg tage hjem igen? Kunne jeg sige de skulle tage mig hjem igen? Nej, jeg skulle bevise at jeg sagtens kunne klare mig. Jeg var altid blive behandlet, som om jeg var dum. “Hvor ligger skolen?” Spurgte Ally. “England” svarede jeg. Jeg åbnede øjnene, men blev igen mødt af mørket. Der gik ikke længe, så kom vi til endnu en storby. Byen lyste i mørket. Den summede af liv. Jeg lukkede øjnene, men kunne ikke sove. Helikopteren rystede ubehageligt og gjorde det umuligt at sove. Jeg sukkede og åbnede øjnene. “Vi flyver ud over havet nu” sagde Karry. “Okay” mumlede Ally og jeg i kor. Jeg lukkede øjnene og begyndte at forestille mig hvordan skolen ville se ud. Det slog mig, at det her var helt sindssygt. Jeg flyver i en helikopter, på vej til en skole jeg ikke ved noget om, sammen med folk jeg ikke ved hvem er. Men, det gav mig en underlig følelse. Glæde. Glæden ved at starte på ny.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...