Det er hårdt at have et hjerte af guld

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2017
  • Opdateret: 25 jan. 2017
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
81Visninger

1. hjerte af guld

Hvordan kan det være, at det ene øjeblik er alt perfekt, og det andet, har man hele sin had rettet mod verdenen. Jeg har i et stykke tid selv kæmpet vejen op gennem kælderen igen. Men det er lige svært når der ingen trapper er til at gå op af, så du er nød til at klatre. Men når du klatre har du ingen sikkerheds linje på, så du falder også. Men jo mere du klatre, og jo mere du falder ned igen. Jo mange flere kræfter bruger du på at komme op af kælderen. Og til sidst kan du bare ikke komme op igen, for du har ingen kræfter tilbage. - tro mig, jeg har været der. Min vej op igen, var at holde lidt tilbage i mig selv. Jeg klatrede lidt, holdte en stor pause, så jeg havde massere af overskud og energi. Men desværre for man også en mave puster en gang imellem. For nogle gange så knækker den sten som du sidder på for at holde pause. Og så falder du ned.

Måden den nogle gange skær i ens hjerte når man falder ned igen. Jeg vil gerne på 1. Etage og have det godt. Jeg er stadig i kælderen, og der er lang vej endu. Efter at havde været blevet voldtaget, og fået ad vide at gæringsmanden kunne gå frit rundt uden en straf. Ja der kunne man snakke om en smerte der skæret i en. Der kunne man snakke om en indre vrede der ligger dybt inde i en. En vrede så stor, som ikke kunne forklares med ord. En smerte så stor som slet ikke tiden ville kunne få væk. Vreden der ligger i mig og bobler, vreden der gør det svært for mig at holde mine tåre inde. En vrede så stor, og belastende ligge i mig. Aldrig har jeg følt denne vrede før, aldrig har jeg været så kold over for andre folk der har spurgt hvordan jeg har det, hvordan jeg føler. Og hvordan jeg føler kan ikke beskrives, det skal mærkes. Denne følelse, denne vrede, skal jeg leve med resten af mit liv. Jeg var kun teenager. Jeg havde ikke haft den bedste starte på livet i forvejen, med et selvmordsforsøg i sammen år, og nu skal jeg igen træde ind i år 2017 på en lorte start. Samfundet er skruet forkert sammen. Jeg er flov, over at være dansker, jeg er flov over den følelse jeg har i kroppen, jeg føler mig beskidt, ulækker, klam, billig. Selv ord kan ikke beskrive hvordan jeg føler. Jeg er flov over måden han sagde undskyld på og lovede det ikke skete igen, og hvor et naivt og stort hjerte jeg har for at tilgive andre folk. Det er hårdt, at have et hjerte af guld. Det var hårdt at jeg så naivt, gik tilbage til ham, for faktisk at blive voldtaget en gang mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...