Brikker

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2017
  • Opdateret: 23 feb. 2017
  • Status: Igang
Hver brik har sin egen historie, beskriver sin egen ting. Som klodser kan de stables og forme et indtryk. Og alle disse ting er mine følelser og mine tanker.

1Likes
2Kommentarer
234Visninger
AA

5. Deprimeret

Hvordan kan jeg stadig være glad udenpå, når jeg er så ked af det inden i? Hvordan kan jeg smile, mens jeg læser hans beskeder, når jeg ved at de min undergang? Hvorfor skal jeg hele tiden minde mig selv om, at livet er værd at leve? At jeg er elsket, og at jeg gør en forskel? Når jeg ved at det er rigtigt. At jeg er her af en grund, og at de har brug for mig. Men når jeg mærker indeni, er der altid en snigende sorg, dæmmet op bag min mur, min dæmning. Og sorgen løber ud af sprækker, så tynde som hårstrå, men store nok til at starte en lavine. Det nemmeste ville være at lægge sig ud i haven, skrige mod himlen og blive liggende. Men jeg vil ikke dø. Jeg vil leve. Leve hver eneste dag, hvert eneste minut. Jeg vil opleve. Jeg vil se og høre og synge. Løbe og lege. Smile, grine og hoppe afsted. Men den sorg, den dyne der ligger over mig, gør alting sort og hvidt. Farverne forsvinder, og mine kinder blusser op. Hjælp mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...