Et svært valg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2017
  • Opdateret: 29 jan. 2017
  • Status: Igang
15-årige Ella står derfor overfor et svært valg. Som den eneste familie, skal Ella vælge moderen skæbne. Smerte eller ej? Fred eller Ej? Død eller levende?

Ellas mor lider af en uhelbredelig sygdom. Pludselig skal Ella træffe det sværeste valg nogensinde. Spørgsmålet er bare: Bliver valget baseret på hendes, eller hendes mors ønsker?

3Likes
0Kommentarer
204Visninger
AA

4. Er du vågen nu?

"Dig der nede bagved, vi er her nu!" Råbte buschaufføren. 

Jeg var vågen. Jeg var vågnet for længe siden. 

"Tak" råbte jeg tilbage, rejste mig og gik ud af bussen. Jeg kiggede op på de hvide murer, der udgjorde hospitalet. 

Jeg tog en dyb indånding og gik ind. Lugten af hospital fyldte mine næsebor. Den lugt gav mig kvalme. Jeg løb ud på toiletterne, og bøjede mig over toilettet. Der stod jeg i et stykke tid. 

Jeg kastede ikke op, men kvalmen gik ikke væk. Mit hoved snurrede da jeg rettede mig op. Jeg kiggede på mig selv i spejlet. Mine grønne øjne strålede ikke længere. Før i tiden, før det hele blev så slemt, kommenterede alle på mine øjne. Mit hår plejede at krølle lidt, naturligt, men det gjorde det ikke længere. Jeg blinkede et par gange, gik ud fra toilettet og mod min mors stue. 

Alle mine ting lå på hendes stue. Eller noget af det. Huset, vi boede i før, var tomt. Jeg havde fået tilbuddet at bo der, men hvor end jeg så, poppede dårlige minder op i hovedet på mig. 

Jeg nåede stuen. Det overraskede mig at se min mor der. Jeg ville bare have snuppet en anden bluse, og så gået op på opvågningstuen. Men her var hun. Lysvågen.

hendes ellers blege ansigt lyste op da hun så mig. "Ella!" Sagde hun hæst. Jeg satte mig op i sengen. "Jeg har været så bekymret" sagde jeg og lagde mig ned ved siden af hende. "Det ved jeg" hviskede hun. Jeg var så træt at jeg faldt i søvn, liggende ved siden af hende. 

 

Da jeg vågnede op, sov min mor. Hun så så fredfyldt ud, at jeg ikke ville vække hende. 

Jeg listede ud af sengen og ned mod cafeteriet. "Kan jeg få en burger?" Sagde jeg til ham oppe ved kassen. Han nikkede.

Det var det gode ved hospitalet. Maden var gratis. 

Jeg tog imod min burger. "Tak" sagde jeg og gik lidt væk fra kassen. Jeg stod stille et øjeblik og gik så mod udgangen. Da jeg kom udenfor, satte jeg mig på en bænk nær indgangen. 

Jeg begyndte hurtigt at fryse, men jeg ville ikke ind igen. Eller, det vil sige en del af mig ønskede at storme ind til min mor og vække hende, mens den anden del, den største del, bare gerne ville sidde her i stilheden. 

Jeg kom til at tænke på havet. Havet havde altid været på yndlings sted. Under havet er alting anderledes. Bedre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...