Et svært valg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2017
  • Opdateret: 29 jan. 2017
  • Status: Igang
15-årige Ella står derfor overfor et svært valg. Som den eneste familie, skal Ella vælge moderen skæbne. Smerte eller ej? Fred eller Ej? Død eller levende?

Ellas mor lider af en uhelbredelig sygdom. Pludselig skal Ella træffe det sværeste valg nogensinde. Spørgsmålet er bare: Bliver valget baseret på hendes, eller hendes mors ønsker?

3Likes
0Kommentarer
194Visninger
AA

7. En uhyggelig gentagelse

Jeg vågnede op på sofaen. Min mor lå og sov ved siden af. Jeg tjekkede klokken. Der var en time til at jeg skulle i skole. 

Jeg rejste mig forsigtigt op og begyndte at gøre mig klar. Lige får jeg gik, skrev jeg en seddel til min mor og gik udenfor. 

Udenfor var der stadig mørkt. Der var ikke lagt til skolen, så jeg gik. 

Jeg viste, at til aften, ville vi bestille take-away, og det ville vi gøre længe. Lige indtil at en af os turde at gå ud i køkkenet. 

To uger senere

Jeg havde haft ret. Nu var der gået to uger, og køkkenet var stadig uberørt. 

Jeg var på vej hjem fra skole og kunne nu se huset. Pludselig stoppede jeg op. Kunne det passe? Der var lys ude i køkkenet. Jeg begyndte at løbe. Tænkte ikke, løb bare. Huset kom tættere på, og da jeg nåede frem, stormede jeg ud i køkkenet. Min mor stod med ryggen til. Gulvet var rent. Intet blod. Jeg sukkede lettet.

"Hej mor" sagde jeg. Hun svarede, og vendte sig om. I hånden havde hun en skål salat.

"I dag, i dag skal vi have ordentligt mad!" Sagde hun og smilede.

Men smilet forsvandt. Hun væltede forover. Jeg gispede. "Mor!" Skreg jeg. Hun lå i en pøl af hendes eget blod. "Mor!" Skreg jeg igen.

Jeg løb over til telefonen og ringede efter hjælp. Alt skete som før. Det hele.

 

På hospitalet blev min mor kørt ind til operation med det samme. Vi havde fået den samme stue som sidste gang, så der sad jeg og ventede. Ventede i en evighed.

Hver eneste gang tankerne blev for uhyggelige, tænkte jeg på havet. De stille bølger. Solens genskind på havoverfladen. Og det beroligede mig.

Dag blev til nat.

 

 

Og her sad jeg.

 

Alene.    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...