Dear Harry.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2017
  • Opdateret: 13 sep. 2017
  • Status: Igang
Ella Edwards Collins, Ella Edwards Collins. Ved du godt jeg savner dig? Selvom det var mig, der forlod dig. Jeg savner det smil, Der så tit var plantet på dine læber. Ved du godt jeg tit har besøgt kaffebaren? Og drukket en lunken sort kaffe, Fordi den mindede mig om dig og mig. Min elskede Ella, Nu tør jeg endelig stå ved mine ord. Jeg elsker dig. Harry, Gude smukke Harry .Min elskede Harry. Ved du godt jeg er døende? Og jeg hver dag lider. Måske burde jeg fortælle det til dig, men det er et år siden du sagde farvel til mig. Ved du godt jeg skriver breve til dig?I håb om at du finder dem en dag. Min dejlige Harry, jeg elsker dig.

18Likes
18Kommentarer
1689Visninger
AA

3. - 2

Et brev til Harry.

Skrevet den 26. Juni

03:00

 

Jeg ved godt der kun er gået få timer, siden jeg skrev det sidste brev. Men der er så mange ting jeg gerne vil skrive ned, så mange ting jeg gerne vil mindes om. Og disse breve hjælper mig, hjælper mig med at huske dig, huske de ting vi har lavet sammen. Dog håber jeg også, at brevene har den indflydelse, at jeg måske glemmer dig og os. Selvom jeg mest af alt har lyst til at taste dit nummer ind på min mobil, og fortælle dig alt det jeg har på hjertet. Høre din hæse stemme, som ligger i baghovedet på mig. Jeg er bange for at glemme den, jeg har ikke hørt den i et år.

 

Men du ville blive sur, hvis jeg ringede ikk?

 

Værelset her er koldt, dog har jeg stadig ikke rejst mig op for at lukke vinduet. Sengen er en smule for hård, og de sidste tre timer har jeg ikke andet end at vendt og drejet mig, men jeg har aldrig været typen der sov tidligt. På denne tid af døgnet, plejede jeg enten at læse, male eller tegne. Dog er det to måneder siden jeg sidst åbnede en bog, og knap nok en måned siden at jeg sidst strøg en pensel hen over et lærrede.

 

Kan du huske vores andet møde?

 

Det var i en bus, den havde været propfyldt. Og jeg havde endt med at sidde ved siden af dig, dit lange hår var strøget om bag ørene. Du havde en blomstrende skjorte på, hvor tre af knapperne var knappet op. Du mindede allermest om en fra en gammel hawaiiansk film. Du havde en stor hat liggende på skødet, og et par solbriller der skjulte dine øjne. Jeg havde med det samme kunne se det var dig, altså den mand der for få dage siden havde formået at spilde kaffe ud over mig. Dog tror jeg først det gik op for dig, at det var mig, da jeg begyndte at undskylde lige så stille for min opførsel forleden dag. Som det betænksomme menneske du var, havde du taget imod min undskyldning uden en mine. Derefter faldt vi hurtigt i snak.

 

Dog har jeg altid undret mig over, hvorfor du tog bussen den dag. Når du alligevel havde 3 store biler i din indkørsel?

 

Vores samtale sluttede, da du skulle til at forlade bussen, men som den modige kvindelige figur jeg var. Havde jeg råbt efter dig, og spurgt om du en dag ville tage ud og drikke en kop kaffe. Hvis bare du lovede, den ikke ville ende på min bluse endnu engang. Du havde takket ja, og lovede at du aldrig ville spilde en klat kaffe på nogen af mine bluser igen.

 

Men hvordan kunne du love det, når du ikke vidste hvad der ville ske i fremtiden?


Heldigvis brød du aldrig løftet, for kun en gang i hele den tid jeg kendte dig, spildte du kun en kop kaffe ud over min trøje. Tror hellere ikke jeg havde været specielt glad, hvis du ødelagde endnu en af mine bluser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...