Dear Harry.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2017
  • Opdateret: 13 sep. 2017
  • Status: Igang
Ella Edwards Collins, Ella Edwards Collins. Ved du godt jeg savner dig? Selvom det var mig, der forlod dig. Jeg savner det smil, Der så tit var plantet på dine læber. Ved du godt jeg tit har besøgt kaffebaren? Og drukket en lunken sort kaffe, Fordi den mindede mig om dig og mig. Min elskede Ella, Nu tør jeg endelig stå ved mine ord. Jeg elsker dig. Harry, Gude smukke Harry .Min elskede Harry. Ved du godt jeg er døende? Og jeg hver dag lider. Måske burde jeg fortælle det til dig, men det er et år siden du sagde farvel til mig. Ved du godt jeg skriver breve til dig?I håb om at du finder dem en dag. Min dejlige Harry, jeg elsker dig.

18Likes
17Kommentarer
1642Visninger
AA

2. - 1

Et brev til Harry.

Skrevet den 25. Juni

23:59

 

Jeg kan huske første gang jeg mødte dig, det var for 3 år siden. Du havde ikke givet mig det bedste førstehåndsindtryk, og jeg var nærmere små irriteret på dig. Men alligevel var den dag starten på et nyt kapitel, et kapitel i vores bog, den bog vi ville bygge op sammen. Hvis ikke det var fordi jeg nu sad helt alene, du havde forladt mig, smidt mig væk ligesom alle andre der holder af dig.

 

Dog var jeg ikke som alle andre, vel?

 

Den dag vi mødtes første gang, startede jeg faktisk dagen ud på en god måde. Jeg havde min nye femhundrede kroners hvide genbrugs bluse på, og den fik mig til at give mit selvtillid et boost. Du var kommet vaklende fra højre sidegade, med en kop kaffe i hånden, og din telefon i den anden. Og et split sekund efter var kaffen smurt ud over min fine nyindkøbt bluse, du havde undskyldt mange gange. Det holdte mig ikke tilbage fra at råbe ad dig midt på åben gade, så folk vendte sig om for at se hvad der skete. Du tilbød mig flere gange at købe mig en ny, dog afslog jeg og skreg op om at du skulle kigge dig bedre for en anden gang.

 

Men det var vel ikke kun din fejl, at vi ramte ind i hinanden vel?

 

Til sidst havde du givet op, og havde hevet din tegnebog op fra dine tætsiddende sorte jeans. Du havde givet mig nogle penge, og var derefter gået. Dit lange krøllede hår havde været blevet taget af vinden, og ramte mit ansigt da du gik igen.

 

Ved du hvad? Jeg brugte aldrig pengene, på en ny bluse. Jeg brugte dem på malergrej, og gamle bøger.

 

Efter vores lille møde var jeg gået hjem, jeg havde droppet og tage på arbejde. Og havde meldt mig syg med influenza, for så vidste jeg at jeg kunne blive hjemme et par dage. Jeg orkede ikke et lunken kontor, og de eneste mennesker der sad der, var mænd der var langt over de fyrre. Jeg havde vasket min bluse, i håb om at kaffepletten ville fjerne sig. Dog gik det ikke sådan, og kaffen du rigtig skulle have drukket, sad stadig på min trøje. Jeg har stadig blusen, her 3 år efter vores første møde. Så har jeg stadig blusen, dog er den kastet ind bagerst i skabet helt krøllet sammen.

 

Ved du hvad? Jeg tager den nogen gange på, når jeg kommer til at tænke på dig.

 

Jeg fatter stadig ikke det er 3 år siden, vi første gang mødte hinanden. Det er cirka 1095 dage, 26.280 timer, 1.576.800 minutter og 94.608.000 sekunder. Dog har vi ikke snakket sammen, i højst et år, nu er vi vel nærmere fremmede for hinanden. Hvis vi skal kalde det en finere, eller mindre trist måde, kunne vi måske fremkalde det til bekendte.

 

Jeg savner dig, savner du også mig?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...