Skævt smil

Meget kort novelle der handler om et møde mellem to mennesker.

0Likes
0Kommentarer
111Visninger

1. Skævt smil

Det var ikke fordi hun var decideret forelsket, men den høje, blonde fyr der stod i hjørnet og jokede med sine venner var bestemt heller ikke helt uinteressant. Han var ikke den ideelle flotte fyr, når man kun tænkte på udseendet, men der var alligevel stadig noget over ham. Han havde nogle dybtliggende mørke øjne, som var i kontrast til hans blonde hår, og selvom det så en smule underligt ud, virkede det på en eller anden måde stadig tiltrækkende. Desuden havde han det sødeste skæve smil, der lyste hele hans ansigt op, og det kunne hun på ingen måde stå for. Hun havde aldrig kunne stå for når fyre gav de små skæve smil. Ikke nødvendigvis til hende, men et sødt smil kickstartede altid et eller andet inde i hende.

 

Hun sad med sine veninder på bænken og lænede sig op ad den kolde og rug væg, og selvom hun prøvede at virke interesseret i den igangværende samtale, holdt hun alligevel øje med fyren. Det var  ikke fordi at hun stirrede, men alligevel gav hun ham lige et hurtigt blik ud af øjenkrogen en gang imellem.

 

Han var ny på skolen, så meget vidste hun da, og han gik vidst i en klasse over hende, så hun vidste, at hun alligevel aldrig ville have en chance, for der var en uskreven regel på skolen om, at man ikke socialiserede med nogen, der ikke gik på ens eget klassetrin. Det kunne jo være at den nye fyr ville skide på reglen, men det var højst usandsynligt.

 

Pludselig ringede klokken, og hun blev halvt revet ud af sine egne tanker og halvt ud af den halvkedelige samtale, der handlede om hvorvidt matematiklæren Niels var homoseksuel eller ej.

 

Fyren som hun endnu ikke kendte navnet på, bøjede sig ned for at samle sin gråsorte Fjällräven taske op, hvorefter han rettede på sin blå- og hvidternede skjorte og gik langsomt mod hans klasseværelse. Drengene han havde snakket med havde pludselig forladt ham, og han stod nu midt i gangen og så en smule forvirret ud, samtidig med at han selvfølgelig prøvede at opretholde sin værdighed.

Han kastede et hurtigt blik i hendes retning, og de fik lynhurtigt øjenkontakt, som for dem begge gik flydende over i en stirren i gulvet og et skævt nervøst smil.

Hun tog en dyb indånding og rejste sig så op. Hun så mod fyren igen, og denne gang prøvede hun at holde øjenkontakten, mens hun tog de få skridt over mod ham. Hun prøvede så selvsikkert som muligt at sige ”Er du ikke ny her? ” men hendes stemme knækkede over, og hun rødmede svagt og kastede et hurtigt blik mod gulvet, inden hun fortsatte øjenkontakten.

Han smilte taknemmeligt og en smule genert til hende ”Øh… Jo… Jeg hedder forresten Johannes ” han smilte skævt igen. Denne gang mere med øjnene end før ”Ved du hvor 2 g. har matematik i første time…? ”. Han stak hænderne i lommerne og så spørgende på hende.

Hun fortabte sig kort i de fængslende brune øjne inden hun genert svarede ”Nej… Men jeg kan godt følge dig op til kontoret, så du kan få et kort over skolen… Hvis du altså vil have det… Og jeg hedder Julie”, og så gav hun ham et stort smil.

”Jo tak” han smilede igen.

”2 sekunder” hun småløb de 3 skridt hen til bænken, som hendes veninder for længst havde forladt, og samlede sin taske op. Der var nu helt tomt i forhallen, men det tog hun sig ikke af. Nu havde hun muligheden for at komme tættere på den nye fyr, og hun kunne allerede mærke sommerfuglene, da hun så ham stå og vente på hende.

 

Det her skulle nok blive en god dag. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...