Jeg savner dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2017
  • Opdateret: 26 jan. 2017
  • Status: Igang
I denne novelle, der er skrevet som et brev, høre man om op og nedture imellem to personer der forelsker sig, men er han måske lidt for kompliceret til hende?

2Likes
0Kommentarer
410Visninger
AA

1. Til dig

Det hele skete i starten af efteråret......

Jeg sad bare og læste på bænken i parken. Jeg kan huske dig komme hen og sætte dig ved min side, og selvom bladene faldt om ørerne på os, følte jeg alligevel, at det var som om alt i både i mig og i mine omgivelser blomstrede, da du kiggede mig i øjnene og så så uskyldig ud.

Du stjal mit hjerte.

Jeg vidste ikke, hvor smukke øjne kunne være, før jeg så dine.

Jeg husker så tydeligt dit rodede krøllede korte hår, der blafrede i den kolde efterårsvind.

Jeg kendte hverken dit navn, din adresse eller din alder, men jeg kunne mærke, at det hele bare føltes rigtigt.

Der gik uger, hvor jeg bare sad på bænken og håbede på, at du kom forbi.

Det blev december, og sneen faldt.

Det begyndte at være koldt at vente på dig.

Jeg besluttede, at det var for koldt at sidde og vente hver dag.

Indimellem gik jeg en tur og håbede på at se dig, sidde der på bænken når jeg gik forbi bænken.

Og der sad du, på netop den bænk vi mødtes på første gang, du hørte musik.

Jeg satte mig hos dig, vi begyndte at snakke lidt og besluttede at holde kontakten denne gang.

Der gik en uge, og da kom der et brev med posten, det var fra dig.

Vi skrev i flere uger, vi besluttede os til sidst at mødes.

Vi sås et par gange.

Du var så sej, du vidste virkelig hvordan man levede livet.

Du var med i en bande, jeg kendte ikke meget til det.

Når jeg var sammen med dig selvom du var lidt vild, så følte jeg mig i live, jeg følte mig anderledes, jeg var en anden person med dig og jeg kunne lide det.

Når vi var sammen føltes det som om alle mine problemer forsvandt.

Hver nat lå jeg og tænkte på dig, jeg tænkte på om du havde de samme følelser for mig, som jeg havde for dig, følte vi mon det samme?

Jeg blev mere og mere i tvivl.

Vi stoppede med at ses. Der gik måneder.

Hver gang jeg så dig, føltes det som om, nogen stak en pæl i hjertet på mig.

Jeg har intet uden dig, jeg er helt tom indeni.

Da jeg troede, alt så sort ud, kunne jeg se lys, endelig efter så lang tid i mørke.

Det var dig, du tændte lyset for mig.

Du kom endelig, du viste mig din kærlighed.

Du havde de flotteste rødglødende liljer med til mig.

Alt var fantastisk.

Du skulle møde min far, og alt var fint.

Alt gik fint, eller det troede jeg ihvertfald.

Indtil du bare skrev et brev, hvor du skrev, at vi ikke kunne ses mere.

Må jeg ikke vide hvorfor?

Er det fordi, jeg kan komme til skade, fordi din bande skaber problemer?

Er du syg?

Har du fundet en anden?

Jeg er flyttet ud og bor alene nu, kan vi ses?

Vil du ikke nok svare mig nu?

Jeg skriver til dig for at vise dig, at jeg ikke kan uden dig, jeg har brug for dig, og jeg vil ikke give slip.

For jeg er virkelig ingenting uden dig.

Jeg er ikke klar til at stoppe med at skrive til dig , og det bliver jeg heller aldrig.

Jeg savner dig, og jeg ved du også savner mig.

Du er den jeg elsker.

Jeg vil fælde en tåre for hver dag der går uden dig ved min side.

Med de kærligste hilsner din Bella.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...