Wolf's nose

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2017
  • Opdateret: 8 feb. 2017
  • Status: Igang
Når han ikke er der, føler hun intet. Hun er tom.
Når han er der, føler hun sig ikke sikker. Hun er sikker.
Når en ukendt bevæger sig ind i hendes liv, føler hun sig sikker. Hun er ikke sikker.

Det er op til skæbnen om hun opdager hvad der er lige foran hende. Hun har ikke andre end sig selv til at skabe hendes fremtid. Hvor langt vil han gå for at bevise sig selv for hende?..

1Likes
0Kommentarer
129Visninger
AA

2. Not the same anymore..

Tears entering the room. We are united...

 

Af alle de dage humøret kunne ligge på bunden af havet, gjorde det ikke noget bedre ved at være på en sen torsdag aften. Sommervarmen var begyndt at sætte ind over byen i de seneste to uger.

I poolkanten lå vandet skvulpende og brød stilheden under den mørke himmel. Lysene i poolen lyste vandet op så poolen fik en smuk lyseblå nuance. Lyset spejlede sig blidt mod mine ben. Fugtigheden fra poolvandet under mine fødder var lun.

Lyden af cikader rundt omkring overtog min høresans imens jeg lod fødderne placere i det lune vand. Med begge ben i poolen, så jeg mig omkring. De hvide stole stod placeret som altid. Vandet lå med en rolig bevægelse og gav en afslappet fornemmelse i kroppen. I vandet spejlede månen sig. Den glidende glasdør ind til det prægtige, hvide hus, stod halvt åben. Vandet gav igen skvulpende lyde fra sig da jeg svagt bevægede mine fødder deri. Intet havde ændret sig. Absolut intet. 

En tåre forlod stille mit øje. En lettelse skyllede kortvarigt ind over min krop, imens følelsen jeg havde holdt inde længe, endelig fik lov at forlade min krop. Mine skuldre faldt langsomt og afslappet ned, og jeg slap al spænding i min krop. Den ene tåre, var blevet til flere. Det føles godt at få det ud. Men det gjorde ondt. Som om følelsen aldrig ville forsvinde uanset tid og sted.

 

-------------------------------------------------------------

 

En ganske normal fredag morgen hvor jeg absolut ikke havde brug for at høre om mine omgivelser, og selvfølgelig skulle jeg lægge øre til den snak. Jeg var ikke engang sikker på om hun så os som venner eller hvad der foregik i hendes, hvad der synes at være, en kompliceret tankegang. Fair var generelt bare en svær pige at forstå sig på, og jeg havde heller ikke tænkt mig at prøve på det. 

Jeg satte i skjul musikken i mit andet øre, og skruede op for den for at overdøve hendes snak om den her nye fyr som angiveligt skulle starte på samme college, samme klasse, samme dag. 

Som om det ikke kunne blive meget bedre, blev jeg ligefrem også bedt om at fjerne musikken fra ørerne netop som jeg var begyndt at nyde at undgå omverdenen for en gangs skyld. Men eftersom jeg ikke var typen der sagde noget imod reglerne, lod jeg være at blive irriteret.

------------------------------------------------------------ 

Lyden af min bog der landede på gulvet, irriterede mig endnu mere end den burde have. Fair's snakken i baggrunden havde efterfulgt mig siden starten på dagen, til nu, og mit hoved var langsomt ved at eksplodere af overvældende informationer alle vegne fra. Inden jeg selv nåede at gribe ud efter min bog på gulvet, lå den i en anden's hånd. "Tak" sagde jeg kort og udmattet, inden jeg så op på vedkommende. Straks som jeg fik øjenkontakt med fyren foran mig, røg flere signaler igennem min krop. Jeg greb bogen, og undgik videre øjenkontakt med ham. Imens jeg gik fra ham, kunne jeg se de grå og triste øjne foran mig som et klart billede. Jeg kunne mærke en smerte fra ham blive overført til min egen krop og den smerte var genkendelig. Jeg vidste ikke hvad det var der skete da jeg så hans øjne, men noget var anderledes ved denne fyr.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...