MIN(E) DRØM(ME)

En dreng vågner op i en seng uden at vide hvem han er. Så vågner han igen.

2Likes
8Kommentarer
105Visninger

1. Prolog

Jeg vågner op. Det rum jeg befinder mig i er kridhvidt, men hvor det befinder sig, eller hvordan jeg er havnet i det, det ved jeg ikke. Der er ingen døre i rummet, og luften i rummet lugter frisk. Måske er det pebermynte jeg kan lugte? Det hvide rum skærer mig i øjnene, og det er nærmest lysende. Der er ingen skygger at se, og det er tæt på umuligt at skelne gulvet fra væggene.

Ved et tilfælde kommer jeg til at kigge op, og træder et skridt tilbage da jeg ser skriften på loftet.

”VÅGN OP”.

Sådan står der skrevet med rødt. Jeg mærker noget at glide ned af hænderne på mig. Det er varmt. Varmt og tykt og flydende. Jeg kan høre hvordan det drypper ned på gulvet. Først en dråbe, så den næste.

Forfærdet kigger jeg på mine hænder som er røde af blod. Før jeg når at tænke, bakker jeg endnu et skridt tilbage, og støder med fuld kraft mit hoved ind i væggen. Alt bliver sort igen, og jeg vågner.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...