Kære tidligere bekendte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2017
  • Opdateret: 21 jan. 2017
  • Status: Igang
Et åbent brev til en der aldrig kommer til at læse det.

8Likes
7Kommentarer
265Visninger

1. ~

Kære tidligere bekendte

Det siger en del om vores forhold til hinanden at jeg ikke engang ved, hvordan jeg skal adressere dig, for vores historie er et kæmpe stort ”hvad nu hvis.” Uanset hvor mange dage, måneder eller år der passerer, så hvisker vinden ”måske en dag,” hver gang jeg hører dit navn eller står for tæt på en ryger. Uanset hvor mange cigaretter der passerer mig, så er der ingen af dem, som dufter lige så sødt, som dem du plejede at ryge i min baghave.

Jeg var bange for alt og du frygtede intet, men dagene hvor vi udlignede hinanden blev færre, og din ligegyldige fremtræden og mangel på pligtfølelse var pludselig ikke længere beundringsværdig. For selvom jeg bekymrede mig for meget, så bekymrede du dig i den grad for lidt. Dit skråplan var det omvendte af mit. Vi gled mod afgrunden på hver sin side af skrænten, begge for stædige til at skifte side.

En del af mig savner dig stadig. Du fik mig til at føle mig som guld. Du lærte mig at sige fra, at svare igen, at være mig selv. Hvor du lærte mig en masse om livet, lærte jeg dig intet. Uanset hvor meget du nogensinde har fået mig til at grine, så har du såret mig dobbelt så meget. Du fortjener ikke min tilgivelse, men når du en sjælden gang bemærker min eksistens, så føles det som om, at vi aldrig gled fra hinanden.

Kan jeg tillade mig at sige det? At vi gled fra hinanden, når vi aldrig var sammen? Uanset hvor meget vi forsøgte, så var timingen aldrig rigtig for os. ”Næsten” er så underligt et forhold at have til et andet menneske, men det er det eneste som beskriver det. Vi var næsten lykkelige. Vi klarede den næsten. Vi var næsten sammen. Du er et næsten, som jeg aldrig ville være foruden. Et afgørende komma for forståelsen af livets sætning.

Selv flere år senere, føles det så naturligt for mig at række ud efter din hånd, og skrive til dig, når jeg har noget på hjertet, men det er et evigt slag i maven, for du har allerede sat det sidste punktum i vores historie. Sidste gang blev vi enige om; at det ikke betød noget, at vi ikke ville binde os til hinanden, men alligevel har jeg formået at knytte mig for hårdt til, at jeg kan give slip. En grøn prik indikerer din tilstedeværelse på Facebook, men jeg kan ikke finde modet, til at spørge hvordan du har det.

Du lærte mig at leve og jeg skylder dig alt hvad jeg er i dag. Du troede på mig, da ingen andre gjorde, og jeg er dig evigt taknemlig. Selvom du ikke var den tydeligste stjerne på himlen, så var du den eneste der rakte ud efter mig og viste vej. De siger alle at du ikke fortjener min tilgivelse, men da vi mødtes fortjente jeg ikke din venlighed.

Vi ses måske en dag 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...